|
[[File:Jheronimus Bosch 4 last things (Last Judgment).jpg|thumb|''Dommedag tilskrevet [[Hieronymus Bosch]].]]
'''Dommedag''' betegner i flere [[religion]]er og [[livsanskuelse]]r enden dag, hvor menneskene skal stedes for en himmelsk domstol og dømmes. Den tænkes oftest at indtræffe ved verdens ende, omend andre traditioner opererer med en individuel dommedag umiddelbart efter, at en person dørdøden.
Ifølge traditionelle opfattelser inden fori frelsesreligionerne (fx som[[islam]] og [[kristendom]]) vil de retfærdige troende på dommedag frikendes og derefter komme i [[Himmelen (religion)|Himmelen]], medens de ikke-troende eller vantroandre fortabes og smidesender i [[helvede]]. Der er betydelige forskelle på, hvilke kriterier de forskellige religiøse traditioneropfattelse opstilleraf, forom atden mandøde ved dommedag kan frikendes, men centraltfælles er forestillingerne om et retfærdigt levned og en sand og ren [[tro]] på [[Gud (monoteistisk)|Gud]].
Mange såkaldt [[apokalyptik|apokalyptiske]] bevægelser har gennem tiden ment at videvidst, hvornår dommedag villevil indtræffe – mest kendt i så henseende er nok [[Jehovas Vidner]] – men indtil viderenu (2016 dec.) har alle sådanne forudsigelser været fejlagtigefejlbehæftede.
<ref>[http://www.somet.dk/religion/jv_generationen.htm Generationen der forsvandt] Citat: "...dommedag ville indtræffe i 1914, 1925, 1941, sidst i 1950'erne og senest i 1975. Efter 1975 har Jehovas Vidner levet med den forestilling, at dommedag kan indtræffe når som helst..."</ref>
<ref>Web-archive backup: [http://web.archive.org/web/20070313091422/www.dci.dk/?artikel=768 "Det er svært at spå – især om fremtiden" af sognepræst Anders E. Nielsen] Citat: "...For 150 år siden ventede omkring 1 million mennesker i den nordøstlige del af USA...22. oktober 1844...De troende sad på hustagene og ventede...undladt at høste deres kornmarker...skuffelsen blev stor..."</ref>
I<ref>Web-archive enbackup: [ [Liberalteologi|liberal-teologisk]],http://web.archive.org/ [[protestantisk]] forståelse (se [[Knud Ejler Løgstrup|Løgstrup]] og [[:de:Karl Barth|Barth]]) er dommedag et navn for den daglige udfordring, som består i varetagelsen af [[næste]]ns behov. I den sammenhæng er "verdens undergang" ''min'' verdens undergang, når jeg har svigtet den anden. ▼<ref>Web-archive backup: [http://web.archive.org/web/20050904044256/www.dci.dk/da/mtrl/de144000.html De "144.000"] Citat: "...Fx når Det Nye Testamente taler om Guds menighed, så menes der ikke alle kristne, men kun de 144.000, som har et håb om et himmelsk liv...det Guds rige Jesus forkyndte, men udgangspunktet er forkert. Der er intet der tyder på, at Guds rige er en regering. Jesus taler gentagne gange at komme ind i Guds rige, Mark 9:47 – 10:23 og Matt. 23:13...Konklusionen er, at Vagttårnsselskabets fortolkning er helt tilfældig. Alle har fået et håb, ligesom alle har én Herre, én tro, én dåb. Ef. 4: 4-5..."</ref><ref>[[Seks verdensaldre#Teorien|Seks verdensaldre]] Citat: "...Før Augustin havde andre kristne [[teolog]]er nået frem til, at den sjette verdensalder ville slutte i [[500]]..."</ref>
I enEn ikke-religiøs kontekst bruges ''dommedag'' også, oftest til at betegneer en særligt afgørende og skæbnesvanger dag, oftest i forbindelse med [[atomkrig]]sscenarier. ▼▲I en [[Liberalteologi|liberal-teologisk]], [[protestantisk]] forståelse (se [[Knud Ejler Løgstrup|Løgstrup]] og [[:de:Karl Barth|Barth]]) er dommedag et navn for den daglige udfordring, som består i varetagelsen af [[næste]]ns behov. I den sammenhæng er "verdens undergang" ''min'' verdens undergang, når jeg har svigtet den anden.
▲I en ikke-religiøs kontekst bruges ''dommedag'' også, oftest til at betegne en særligt afgørende og skæbnesvanger dag, oftest i forbindelse med [[atomkrig]]sscenarier.
== Kilder/referencer/noter ==
| 