Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen, for 2 år siden
m
 
[[File:Jeppe Aakjær 1908 by Saxtorph-Mikkelsen.jpg|thumb|[[Jeppe Aakjær]]s tre-bindsværk fra 1904 ændrede tolkningen af Blicher.]]
I en længere periode efter Blichers død blev hovedvægten hos kritikerne lagt på de [[biografi]]ske træk i Blichers forfatterskab.<ref name="rune">[http://runeberg.org/dbl/2/0382.html Steen Steensen Blicher i P. Hansen, ''Illustreret dansk Literaturhistorie'', 1902:282]</ref><ref group="note"> detteDette gælder fx Evald Tang Kristensen og M.A.S. Lund (1882)</ref> I [[1904]] udkom [[Jeppe Aakjær]]s tre-bindsværk med mere end 1.000 sider om Blicher, hvilket markerede en ændring i tolkningen af Blicher. Aakjær gendrev den biedermeierske læsning af Blicher og fremhævede Blichers evne til at beskrive tragiske menneskeskæbner, med reference til Blichers eget tragiske livsforløb. Hans Brix anskuede derimod de dystre træk ved noveller som Præsten i Vejlbye som udtryk for Blichers indsigt i den menneskelige natur og seksualitet.<ref>Hans Brix:''Blicher Studier'' (Nordisk Forlag 1916) s. 57-63.</ref> Efter 1920, hvor [[Sigmund Freud]]s ''Det ubevidste'' blev oversat til dansk, fremhævede anmelderne i stigende grad det [[psykologi]]ske element i novellerne.
 
Perioden efter [[første verdenskrig]] betegnede [[krimi]]ens anerkendelse som selvstændig genre. Hovedtemaet er, at en forbrydelse begås (ofte efter en optakt med "ondskab" i luften), hvorefter en [[detektiv]], ofte en begavet amatør, foretager en efterforskning, fordi politiet er ude af stand til at opklare sagen. Først nogle år senere blev ideen om, "liget der forsvandt", som er afgørende i ''Præsten i Vejlbye'', et tema i krimien. Et eksempel herpå er ''The Corpse Vanishes'' fra 1942.<ref>[http://www.imdb.com/title/tt0034613/ IMDB:''The Corpse Vanishes (1942)''] Hentet den 22. december 2016</ref> Dette er et eksempel på, at Blicher med ''Præsten i Vejlbye'' var en foregangsmand indenfor en genre, som først udfoldede sig som anerkendt litterær genre i 1900-tallet. Dette bekræftes af en anerkendt krimikritikers fastlæggelse af genren.<ref>{{cite book|first=Robert |last=Barnard|year=1980|title=A Talent to Deceive: An Appreciation of Agatha Christie|location= London}}</ref>
:”''Skæbnen er mønstret i det, vi mennesker kalder tilfældighed.''”<ref> Baggesen (1965), s. 275.</ref>
Blichers værker kan derfor bedst beskrives som ''tragisk realisme''. Hans bedste noveller handler om menneskelig ulykke, der er uden for den enkeltes kontrol.<ref> Baggesen (1965), s. 276f</ref> I præsten fra Vejlbye er det tragiske, at alle uskyldige hovedpersoner misforstår den manipulation, Bruus - familien udøver. Realismen er, at retfærdigheden ikke altid er afslutningen på et drama.<ref name=holk/> Dette grundmotiv, som findes i flere af Blichers noveller, er blevet betegnet som [[psykisk]] tvang.<ref name="Bag"> Baggesen (1965) s. 161-67</ref> Den psykiske tvang i den blicherske novelle betegnes her som en skæbneopfattelse, der "…viser det enkelte menneskes skæbne som et begivenhedsforløb, der er immanent determineret af den virkelighed, som er menneskenes, af deres karakter og af de situationer, som skabes af de mellemmenneskelige relationer;" <ref> Baggesen (1965), s. 167</ref>
{{endspoiler}}
 
11.441

redigeringer