Springforbiplanen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
m Småret
Linje 1:
[[Fil:Eremitagesletten 03-05-06 01.jpg|thumb|300px|Eremitagesletten set fra [[Eremitageslottet]]. Det er denne udsigt mod [[Øresund]], som Springforbiplanen har genskabt]]
'''Springforbiplanen''' var et langvarigt dansk planlægningsprojekt, der gik ud på at genoprette naturen nord for [[København]] omkring [[Spring-forbiSpringforbi]] og gøre den offentlig tilgængelig. Planområdet strækker sig fra [[Strandmøllen]] i nord til Trepilevej i syd. Mod øst afgrænses det af [[Øresund]] og med vest af [[Kystbanen]].
 
== Historie ==
I slutningen af 1800-tallet var de bedste grunde i Springforbi og [[Jægersborg Dyrehave]] ud for [[Eremitageslottet]] langs kysten med adgang og udsigt til Øresund blevet erhvervet og bebygget af velhavende erhvervsfolk, herunder tidens prominenterprominente familier, såsom Bing, Daell, Salomonsen, Benzon etc. I 1930'erne blev det socialdemokratisk politik at generobre naturen i området ved gradvist at opkøbe de enorme villaer i området og rive dem ned. Der blev derfor tinglyst en førstekøbsret for staten på de relevante grunde i området. Siden [[1937]] lå naturfredningsmyndigheden under [[Statsministeriet]], og statsminister [[Thorvald Stauning]] havde personligt stor interesse for naturen og medvirkede med Springforbiplanen aktivt til bl.a. at sikre, at københavnerne fik mulighed for at bade ved Øresundskysten. Andre drivkræfter i planen var [[Danmarks Naturfredningsforening]]s stifter [[Erick Struckmann]] og statsskovrider [[Henning Martensen-Larsen]].
 
De første nedrivninger fandt sted i [[1942]], og den foreløbige park, under navnet [[Jægersborg Strandhave]], blev åbnet for publikum [[19. august]] [[1943]], og samtidig blev det tidligere landsted ''Beaulieu'' åbnet som restaurant. ''Beaulieu'' blev dog siden revet ned, i 1991. Derefter blev husene revet ned i takt med, at de blev sat til salg. Nedrivningerne var mere eller mindre tilfældige og har siden mødt kritik, da de huse, der faldt, herunder ''Havslunde'' (1855 af [[N.S. Nebelong]]) og ''Villa Brinken'' (1891 af [[Andreas Clemmensen]]) med nutidens blik var bevaringsværdige, mens de bevarede huse er mindre interessante.
Linje 15:
I [[2001]] var der atter debat om projektet, da tre overlevende villaer – ''Taarbæklund'' (1930 af Povl Baumann), ''Nødebo'', opr. ''Villa Solhejm'', Strandvejen 787 (1908 af [[Cosmus Bræstrup (arkitekt)|Cosmus Bræstrup]] for [[etatsråd]], [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsul]] [[Carl Norstrand]]) og ''Strandmøllebakken'' (1919 af [[Valdemar H. Hammer]]) – stod for tur til at skulle rives ned. Imidlertid valgte miljøminister [[Svend Auken]] at bevare husene, da der næsten ingen bygninger var tilbage.
 
I [[2014]] blev ''Nødebo'' revet ned, efter, at der i [[2012]] var givet tilladelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
 
== Tilbageværende huse ==