Autoritarisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 8:
De fleste moderne [[diktatur]]er anvender et autoritært koncept til at danne en regering.<ref name="gap">{{cite book |title=Government and Politics - Volume I |last=Sekiguchi |first=Masashi |publisher=EOLSS Publications |isbn=9781905839698 |page=92 |url=https://play.google.com/store/books/details?id=Gkm5DAAAQBAJ |accessdate=26 December 2016}}</ref> Begrebet stammer fra den [[romerske republik]], hvor det henviste til en form for diktatur, der kunne indføres i nødsituationer.<ref name="gap"/>
==Autoritære regeringer og stater==
Linz skelnede de nye former for autoritarisme fra personalistiske diktaturer og [[totalitarisme|totalitære]] stater, og tog [[Spanien under Franco]] som et eksempel. I modsætning til personalistiske diktaturer har de nye former for autoritarisme institutionaliseret repræsentation af en række aktører (i Spaniens tilfælde omfattede disse militæret, den [[katolske kirke]], [[Falange Española y de las JONS|Falange]], [[Monarkisme|monarkister]], [[teknokrat]]er og andre); i modsætning til totalitære stater afhænger regimes fortsatte eksistens af passiv accept hos masserne snarere end decideret folkelig opbakning.<ref>Todd Landman, ''Studying Human Rights'' (Routledge, 2003), p. 71 (citing Linz 1964 and others).</ref>
=== Undertyper ===
Linz og andre har identificeret flere undertyper af autoritære regimer.<ref name="Gasiorowski">Mark J. Gasiorowski, [{{Google books |plainurl=yes |id=uxO2QHFzlZsC |page=105 }} The Political Regimes Project], in ''On Measuring Democracy: Its Consequences and Concomitants'' (ed. Alex Inketes), 2006, p. 110-11.</ref>
==== Grundlæggende undertyper ====
Linz identificerede de to grundlæggende undertyper som ''traditionelle autoritære regimer'' og ''bureaukratisk-militære autoritære regimer'':
*''Traditionelle autoritære regimer'' er de, hvor den herskende autoritet (oftest en enkelt person) holdes ved magten gennem en kombination af at appellere til traditionel legitimitet, [[Klientelisme|protektor-klient-bånd]] og undertrykkelse, der udføres af et apparat bundet til den herskende autoritet gennem personlig loyalitet; et eksempel er [[Etiopien]] under [[Haile Selassie I]].<ref name="Gasiorowski"/>
*''Bureakratisk-militære autoritære regimer'' er de, der regeres af en [[militærjunta|koalition af militærofficerer]] og teknokrater, som handler pragmatisk (snarere end ideologisk) indenfor rammerne af deres bureaukratiske mentalitet.<ref name="Gasiorowski"/> [[Mark J. Gasiorowski]] har foreslået at disse yderligere kan underinddeles i to:
** Simple militære autoritære regimer
** Bureaukratiske autoritære regimer, hvori en magtfuld gruppe teknokrater anvender statsapparatet til at forsøge at rationalisere og udvikle økonomien. Et eksempel herpå er [[Sydkorea]] under [[Park Chung-hee]].<ref name="Gasiorowski"/>
==== Andre undertyper ====
Linz identificerede også tre andre undertyper af autoritære regimer: ''[[Korporatisme|korporatistiske]]'' eller ''organisk-statistiske'', racemæssige eller ''etniske "demokratier"'' og ''post-totalitarisme''.<ref name="Gasiorowski"/>
*''Korporatistiske'' autoritære regimer er de, hvori [[Korporatisme|korporatistiske]] institutioner finder udbredt anvendelse af staten til at overtage og demobilisere magtfulde interessegrupper"; denne type er primært blevet studeret i [[Latinamerika]].<ref name="Gasiorowski" />
*''Racemæssige og etniske "demokratier"'' er de, hvori visse racemæssige eller etniske grupper nyder fulde demokratiske rettigheder, mens andre helt eller delvist nægtes disse rettigheder," såsom i [[Sydafrika]] i [[apartheid]]-tiden.<ref name="Gasiorowski" />
*''Post-totalitære'' autoritære regimer er de, hvori totalitære institutioner (såsom partiet, det [[hemmeligt politi|hemmelige politi]] og statskontrollerede massemedier) fortsat eksisterer, men hvor ideologisk ortodoksi gradvist er falder bort til fordel for rutinisering, brugen af undertrykkelse er faldet, statens ledelse er mindre personaliserede og mere sikre, og mængden af massemobilisering er faldet betragteligt.<ref name="Gasiorowski" /> Eksempler på dette er [[Østblokken|Østblok-landene]] i midten af 1980'erne.<ref name="Gasiorowski" />
Autoritære regimer underkategoriseres også somme tider efter hvorvidt de er ''personalistiske'' eller [[Populisme|''populistiske'']].<ref name="Gasiorowski"/>
* Personalistiske autoritære regimer er karakteriseret ved arbitrære regler og [[autoritet]] der hovedsageligt udøves gennem klientbaserede netværk og tvang, snarere end gennem institutioner og formelle regler.<ref name="Gasiorowski"/> Denne type regimer har blandt andet eksisteret i [[Afrika]] efter [[kolonitiden]].
* Populistiske autoritære regimer er regimer hvor en stærk, karismatisk, manipulativ leder hersker gennem en koalition med nøglegrupper i de lavere klasser.<ref name="Gasiorowski"/> Blandt eksempler er [[Argentina]] under [[Juan Perón|Perón]],<ref name="Gasiorowski"/> [[Ægypten]] under Nasser<ref name="Gasiorowski"/> og [[Venezuela]] under [[Hugo Chávez|Chávez]] og [[Nicolás Maduro|Maduro]].<ref>*Juan de Onis, [http://www.worldaffairsjournal.org/blog/juan-de-onis/after-chavez-authoritarianism-still-threatens-latin-america After Chavez, Authoritarianism Still Threatens Latin America], ''World Affairs'' (May 15, 2013): "the followers of the late President Hugo Chávez continue to apply the playbook of authoritarian populism throughout Latin America in their pursuit of more power...one of the Mercosur partners are challenging the basic political practices of authoritarian populism implanted in Venezuela."</ref><ref>Kurt Weyland, [http://www.journalofdemocracy.org/article/latin-america%E2%80%99s-authoritarian-drift-threat-populist-left Latin America's Authoritarian Drift: The Threat from the Populist Left], ''[[Journal of Democracy]]'', Vol. 23, Issue 3 (July 2013), pp. 18-32.</ref>
== Henvisninger ==
| |||