Forskel mellem versioner af "Rhinen"

67 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Småret
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
m (Småret)
| afvandingsareal = 198.735
}}
'''Rhinen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Rhein'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''le Rhin'', [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]]: ''Rijn'') er en europæisk [[flod]], der [[udspring]]er ved [[Tomasee]] nær ved [[Oberalppasset]], i den [[schweiz]]iske kanton [[Graubünden]] i den sydøstlige del af de [[Schweiziske Alper]]. Floden danner grænse mellem Schweiz og [[Østrig]], senere mellem Schweiz og [[Liechtenstein]] og igen mellem Schweiz og Østrig, inden den løber ud i [[Bodensee]], hvor den danner grænse mellem Schweiz og [[Tyskland]]. Nord for [[Basel]] danner Rhinen grænse mellem [[Frankrig]] og Tyskland indtil et punkt sydvest for [[Karlsruhe]], hvorfra Rhinen løber gennem det tyske [[Ruhr-distriktet|Ruhr-distrikt]]. Øst for [[Nijmegen]] løber Rhinen videre ind i [[Holland]] for til sidst at løbe ud ved den hollandske [[Nordsø]]kyst. Den største by langs Rhinen er [[KølnKöln]] med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).<ref>[http://www.it.nrw.de/statistik/a/daten/bevoelkerungszahlen_zensus/index.html Folketælling i Köln fra 9. maj 2011], www.it.nrw.de</ref> Rhinen er med sine 1.232&nbsp;km den 12. længste flod i [[Europa]], kun overgået af floderne [[Volga]], [[Donau]], [[Uralfloden]], [[Dnepr]], [[Don]], [[Petjora (flod)|Petjora]], [[Kama (flod)]], [[Nordlige Dvina]]–[[Vytjegda]], [[Oka]], [[Belaja]] og [[Dnestr]].
 
Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald [[Rheinfall]] nær ved [[Schaffhausen]]. Der er mange [[legende]]r om floden. Den mest kendte er beretningen om [[Lorelei]], som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem [[Sankt Goar|St. Goar]] og [[Sankt Goarshausen|St. Goarshausen]] omkring 26&nbsp;km nord for [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]]. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.
 
Rhinen og [[Donau]] dannede tilsammen det meste af grænsen [[Limes Germanicus]], der adskilte [[Romerriget]] fra de [[Germaner|germanske stammer]] fra år [[83]] til omkring år [[260]]. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning, som vandvejen havde under [[Det tysk-romerske Rige]].
 
== Navnets oprindelse (Etymologi) ==
 
Rhinens længde er siden 1939 blevet opmålt med den særlige målestok "Rhinen-km", som starter ved Rhin-broen i [[Konstanz]] (0&nbsp;km) indtil udløbet ved [[Hoek van Holland]] (1.036,2&nbsp;km).
På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet.<ref>Det væsentligste arbejde med at at rette floden ud er sket ved Oberrhein, planlagt af [[Johann Gottfried Tulla]], og fuldført i årene 1817–1876.</ref>
Rhinens samlede længde fra udspringet af Rhinen i [[Alperne]] gennem [[Bodensøen]] og videre til deltaet i Nordsøen er opmålt til 1.232&nbsp;km af det hollandske "Dutch Rijkswaterstaat" i 2010.<ref name="sueddeutsche 2010-03-28"/>
 
==== Rhinens udspring ====
[[Fil:Abfluss des Rein da Tuma aus dem Tumasee.jpg|thumb|left|Rhinens udspringer fra Tomasee]]
Rhinen starter reelt først, når floderne Hinter Rhinen og Vorderrhein løber sammen ved Tamins-Reichenau. Højere oppe findes det omfangsrige net af vandløb, som tilfører vand til Rhinens udspring. Området ligger hovedsageligt i den schweiziske [[Kanton Graubünden]], der spænder fra [[Gotthardmassiv]] mod vest over den italienske dal Tessin i syd til [[Flüelapass]]et mod øst.
 
[[Tomasee]] nær ved [[Oberalppasset]] ved [[Sedrun]] i [[Skt. Gotthard]] er udspring for [[Vorderrhein]] og dermed også for Rhinen.<ref>Landeskarte der Schweiz, Blatt 1232 Oberalppass, 1:25 000, Bundesamt für Landestopographie, Ausgabe 2005.</ref>
<ref>[http://www.myswitzerland.com/de/die-wiege-des-rheins.html Rhinens udspring (Schweiziske Turistkontor)]</ref> Hinterrhein har sit udspring i Hochtal i [[Rheinwald]] som smeltevand fra [[Rheinwaldhorn]] Gletcheren-gletcheren.<ref>[http://www.atlasderschweiz.ch/atlas/de/trial_version/ interaktivt Atlas over Schweiz] – [[Bundesamt für Landestopografie|Landestopografie]]</ref>
 
[[Fil:Rhine.jpg|thumb|left|Vorderrhein i slugten Ruinaulta]]
 
===== Hinterrhein =====
Hinterrhein er 64,9&nbsp;km lang og er således kortere end Vorderrhein,.<ref>Bundesamt für Landestopographie : [http://media-public.pmm.rtr.ch/media/object/rtr/b322b32e-e34b-4101-9836-92e8adba30d9/Bericht_Rheinquelle_2011-versiun%20finala.pdf Topographische Flussanalysen im Quellgebiet des Rheins] (PDF; 2,8&nbsp;MB), Bern 2011</ref>, men til gengæld har den en større vandmængde 59.6 m³/s.<ref name=MQ>Hydrologischer Atlas der Schweiz 2002, Tab. 5.4 ''Natürliche Abflüsse 1961-1980'' (natural discharges) ([http://www.hydrologie.unibe.ch/hades/hades/tafel_54.html se kortet])</ref> Udspringet ligger i [[Adula-Alpen]] ([[Rheinwaldhorn]], Rheinquellhorn, Güferhorn). Den 64&nbsp;km lange Hinterrhein løber først mod østnordøst og så videre mod nord. Den gennemløber tre dale [[Rheinwald]], ''[[Schams|Val Schons]]'' og [[Domleschg]]-[[Heinzenberg (Graubünden)|Heinzenberg]]. Mellem dalene passerer den slugtlandskaberne ''[[Rofflaschlucht|Roffla]]'' og ''[[Viamala]]''.
 
Fra syd kommer bifloden [[Averser Rhein]], der gennem Reno di Lei har sit udspring ved søen [[Lago di Lei]], som delvist ligger i Italien. Ved [[Sils im Domleschg|Sils]] løber bifloden [[Albula (flod)|Albula]] til. Den kommer fra øst og har sit udspring vedi områderne omkring [[Albulapass]] og [[Julierpass]].
 
===== Vorderrhein =====
Ved [[Tamins]]-[[Reichenau GR|Reichenau]] løber [[Vorderrhein]] og [[Hinterrhein]] sammen til Alpenrhein. Alpenrhein er 90&nbsp;km lang og falder 203 højde meter fra 599 til 396 meter over havet.<ref>[http://www.rheinregulierung.org/der-rhein/wissenswertes/ Rhinen og dens kilder (hentet [[7. august]] [[2016]])]</ref> Den løber østover forbi [[Chur]], som er hovedby for kanton [[Graubünden]], og videre mod nord, hvor den danner grænseflod med først [[Liechtenstein]] og dernæst [[Østrig]], før den til sidst løber gennem Østrig, hvor en 5&nbsp;km lang kanal leder floden ud i [[Bodensøen]].
 
Rhinen udleder hvert år op til 3 millioner kubikmeter [[sediment]] ud i Bodensøen.<ref>[http://www.alpenrhein.net/DerAlpenrhein/Geschiebef%C3%BChrung/tabid/137/Default.aspx Sedimentaflejring]</ref> For at begrænse følgevirkningerne, heraf er det nødvendigt konstant at udvinde sten og grus fra søen ved udmundingen.
[[Fil:Rheinmuendung im Bodensee.jpg|thumb|Alpenrheins delta i Bodensøen]]
 
[[Fil:Chutes du rhin.jpg|<center>[[Rheinfall|Vandfaldene Rheinfall]] ved [[Schaffhausen (Schweiz)]].</center>]]
 
I nærheden af [[Schaffhausen]] ligger vandfaldet [[Rheinfall]], som med en middelvandføring på 373&nbsp;m³/s er det tredjestørste vandfald i Europa, efter [[Sarpefossen]] i [[Norge]] og [[Dettifoss]] i [[Island]], når man anvender kriteriet [[Potentiel energi|Faldenergi]].
 
Ved [[St. Anna-Loch]] nær [[Rheinfelden]] har Rhinen en dybde på 32&nbsp;m.
Hochrhein er den sidste del af Rhinen, hvor man i udstrakt grad har bevaret flodens naturlige forløb. Strækningen er derfor præget af talrige strømfald.
 
Ved den lille schweiziske by [[Koblenz Aargau|Koblenz]] i [[Kanton Aargau]] løber [[Aare]] fra syd ud i Rhinen. Aare er kortere, men mere vandrig end Rhinen, så herefter mere end fordobles vandmængden<ref name="JB2008">[http://www.bafu.admin.ch/publikationen/publikation/01062/index.html?lang=de Hydrologisches Jahrbuch der Schweiz 2008, PDF, 37975 KB]</ref> i Rhinen på dens videre løb mod nord.
I centrum af [[Basel]], som er den første storby langsved Rhinen, ligger „Rheinknæet“ og her ender Hochrhein.
 
==== Oberrhein ====
Oberrhein er 362&nbsp;km og løber mod nord, undervejs falder højden fra 252&nbsp;m til 76&nbsp;m. Den sydligste del af Oberrhein danner grænse mellem den [[Frankrig|franske]] delstat [[Alsace]] og den [[Tyskland|tyske]] delstat [[Baden-Württemberg]]. Den nordlige del ligger i Tyskland, hvor den danner grænse mellem delstaten [[Rheinland-Pfalz]] på den vestlige side og delstaterne [[Baden-Württemberg]] og [[Hessen]] mod øst og nord.
 
Oberrhein dalen havde stor betydning allerede i [[Antikken]] og i [[Middelalderen]]. I dag er området hjemsted for mange vigtige [[Industriindustri]]- og [[service]]virksomheder, hovedsageligt i bycentrene i [[Basel]], [[StrassburgStrasbourg]], [[Mannheim]] og [[Ludwigshafen]]. Med placeringen af [[Europaparlamentet]] i StrassburgStrasbourg, ligger den ene af de tre europæiske "hovedstæder" således ved Oberrhein.
 
[[Fil:Rhein 800.jpg|thumb|Oberrhein (i forgrunden) og [[Grand Canal d'Alsace]] (bagerst) ved [[Breisach am Rhein]]]]
Landskabet langs Oberrhein er i det [[19. århundrede]] blevet meget forandret gennem flodreguleringsprojekter. Det førte til højere strømhastighed og hermed større [[Erosion|bunderosion]] og det førte videre til, at grundvandsspejlet faldt, og at dele af flodarmene blev tørlagt.
 
Frankrig anlagde fra [[1932]]-[[1959]] den 50&nbsp;km lange [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal), mellem [[Basel]] og [[Breisach am Rhein|Breisach]], som gjorde det muligt for skibe op til 5.000 tons, at sejle fra Basel til StrassburgStrasbourg.
Flere steder findes der store [[Reservoir|vandreservoirer]] og [[balancereservoir]]er, f.eks.''Bassin de compensation de [[Plobsheim]]'' i [[Alsace]].
 
==== Mittelrhein ====
Mittelrhein løber 159&nbsp;km fra [[Bingen am Rhein|Bingen]] til [[Köln]], hovedsageligt i den tyske delstat [[Rheinland-Pfalz]].
Rhinen er den længste flod i Tyskland, og det er her, at de største bifloder løber til. [[Neckar]], [[Main]] og senere [[Lahn]] og [[Mosel]] bidrager samlet med en middelvandføring på mere end 300&nbsp;m³/s. Det nordøstlige Frankrig, det meste af [[Luxembourg]] og en lille del af Belgien bidrager gennem Mosel til Rhinen. Ved grænsen til [[Holland]] flyder 2.290 &nbsp;m³/s vand i en bredde på 400 m.
 
Ved [[Bingen am Rhein|Bingen]] er Rhinen 77,4 højdemeter over havet, og landskabet skifter karakter. Floden løber nu gennem [[Oberes Mittelrheintal]], en kløft omgivet af skiferbjerge. Kløften er ret dyb, og denne del af floden er kendt for sine vinmarker og mere end 40 borge fra [[middelalderen]]. Strækningen mellem [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]] og [[Koblenz]] kaldes den "Romantiske Rhin" og den blev i 2002 opført på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|UNESCOs Verdensarvsliste]] som følge af en unik kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker langs ruten.
 
Ved [[Sankt Goarshausen|St. Goarshausen]] nær ved et skarpt sving på floden ligger [[Lorelei]]-klippen. Lorelei druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Hendes statue kan ses på en landtange. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Her er floden 25 meter dyb. Det er det mest vanskeligste sted at passere på Rhinen.
 
[[Fil:Boppard Rheinschleife.jpg|thumb|left|Sløjfe på Rhinen ved [[Boppard]]]]
 
 
I [[Bonn]] nord for [[Siebengebirge]] løber Rhinen ud på den [[Nordtyske Slette]]. Niederrhein begynder, hvor bifloden [[Sieg]] løber ud i Rhinen. På dette sted harer floden 50 højdemeter over havet. De vigtigste bifloder er [[Ruhr]] og [[Lippe]]. Niederrein er også blevet rettet ud på samme måde som Oberrhein, men her er digerne trukket længere tilbage, så der er bedre plads til at modstå oversvømmelser.
Niederrhein gennemløber kun [[Nordrhein-Westfalen]]. Langs denne del af floden er der en stor befolkningstæthed, og der er meget industri, især i det sammenvoksede byområde [[Köln]], [[Düsseldorf]] og [[Ruhr]]. Her flyder Niederrhein gennem [[Rhein-Ruhr]], som er det største byområde i Tyskland. [[Duisburg]] er den vigtigste havneby, og den er den største [[flodhavn]] Europa ([[Duisburg-Ruhrorter Havn]]). Den fungerer som forbindelsesled til kysthavnene i [[Rotterdam]], [[Antwerpen]] og [[Amsterdam]].
 
Syd for Duisburg-regionen er landskabet præget af landbrug. Mellem [[Emmerich am Rhein|Emmerich]] og [[Kleve]] krydser [[Emmerich-Rhinen Broen]], Tysklands længste hængebro, den mere end 400 meter brede strøm. Nordvest for [[Emmerich]] og [[Kleve]] når Rhinen frem til den hollandske grænse.
 
Indtil begyndelsen af [[1980-erne]] var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, er det Niederrhein, somder har dende største del af demfleste, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod, som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra [[tungindustri|tung]] til [[let industri]]. Endelig har man gennemført en række projekter for at rensebremse forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel [[Emscher]] har stadig en høj grad af forurening.
 
==== Rhein-Maas–Scheldt Deltaet ====
Ved grænsen mellem Tyskland og Holland begynder den sidste del af Rhinen, Rhein-Maas–Scheldt Deltaet, som er en betydende naturregion i [[Holland]].<ref>[http://www.iksr.org/fileadmin/user_upload/Dokumente_de/Bestandsaufnahme_Teilberichte/BAG_Deltarhein/01_BWP_Deltarhein_Textteil.pdf NL/NRW/NDS: Internationaler bewirtschaftungsplan Deltarhein, 2009–2015]</ref>
 
Rhinen bidrager sammen med [[Maas]] og [[Scheldt]] til Rhein-Maas–Scheldt Deltaet-deltaet. Resultatet er talrige øer, og flodarme. og flodarmenavneFlodarmenavnene, som ved første øjekast kan virke forvirrende, specialt da en [[vandvej]], som ser ud til at være en sammenhængende strøm, kan skifte navn op til syv gange, f.eks. Rhine → [[Bijlands Kanaal]] → [[Pannerdens Kanaal]] → [[Nederrijn]] → [[Lek (river)|Lek]] → [[Nieuwe Maas]] → [[Het Scheur]] → [[Nieuwe Waterweg]] (→ [[Nordsøen]]). Da Rhinen er den største bidragyder, anvendes ofte den kortere betegnelse ''Rhinen Deltaet''. Det er imidlertid også navnet på deltaet, hvor Rhinen løber ud i [[Bodensøen]], så derfor er det mere betegnende at kalde det store delta for 'Rhein-Maas Delta', eller 'Rhein-Maas–Scheldt Deltaet', da Scheldt løber ud i det samme delta.
 
Rhinens delta deles ved [[Millingen am Rhein|Millingen]] i [[Waal]] (to tredjedele af den gennemsnitlige vandmængde) og [[Nederrijn]], og som den anden og virkelige deling ([[bifurkation]]), grenen [[IJssel]] fra Niederrhein i [[Arnhem]]. Dette skaber tre hovedstrømsforløb, men på grund af de mange løbende ændringer, så har det ikke ført til navneændringer i historisk tid:
 
* Den største og sydligste flodarm begynder ved Waal og fortsætter som [[Boven Merwede]] (øvre Merwede) – [[Nieuwe Merwede]] – [[Haringvliet]]. Beneden-Merwede forgrener sig nær Hardinxveld-Giessendam og fortsætter som Noord. Denne del af floden slår sig sammen med [[Lek]] nær landsbyen [[Kinderdijk]] og danner floden [[Nieuwe Maas]], som så strømmer forbi [[Rotterdam]] og via [[Het Scheur]] og [[Nieuwe Waterweg]] til [[Nordsøen]]. [[Oude Maas]] forgrener sig nær [[Dordrecht]], og længere nede møder den [[Nieuwe Maas]] og danner [[Het Scheur]]. Ruten følger Rhinens kilometrering (Rhinen-km).
* Den mellemste flodarm flyder gennem [[Nederrijn]] og [[Lek]] og flyder sammen med [[Noord]] og danner herved [[Neue Maas]].
 
* Den nordligste flodarm bevarer navnet Ijssel, indtil den møder den tidligere bugt [[Ijsselmeer]], hvorfra den flyder gennem sluser ud i Nordsøen.
 
[[Fil:Abbinden der Maas von der Waal 1904 aus Hochwasserschutzgründen.gif|thumb|hochkant=1.2|Omlægningen af udløbet af Maas 1904: lyseblå er det gamle løb, mørkeblå viser løbet i dag]]
 
Indtil [[St. Elizabeth oversvømmelsen 1421]], hvor digerne brød sammen, flød Maas en smule længere mod syd for dens nutidige linielinje Merwede – Oude Maas mod Nordsøen. Fra 1421 til 1904 flød Maas (Meuse) og Waal allerede sammen ved Gornchem og dannede Merwede. For at skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelser, så blev Maas (Meuse) skilt fra Waal med en sluse og blev ledt ud i et nyt løb, som blev kaldt "Bergse Mass", og herfra gennem Amer til den tidligere bugt [[Hollands Diep]] .
 
[[Fil:Maeslantkering closed.jpg|thumb|right|Lukket stormflodssluse [[Maeslant-barrieren]] på [[Nieuwe Waterweg]]]]
</timeline>
 
Bifloden [[Aare]] er den vandrigeste og den fjerdelængste biflod til Rhinen. Den afvander et stort område af Schweiz og bidrager med 560&nbsp;m³/s, hvilket er mere, end hvad Rhinen selv bidrager med (470&nbsp;m³/s). De øvrige vandrigeste bifloder er [[Maas]] (355&nbsp;m³/s), [[Mosel]] (328&nbsp;m³/s), [[Main]] (225&nbsp;m³/s) og [[Neckar]] (145&nbsp;m³/s).
 
''Bifloder med middelvandføring på mere end 40&nbsp;m³/s:''
[[Fil:Bacharach 1929 2.jpg|thumb|Isdække af Rhinen ved Bacharach 1929]]
 
Tidligere var det ikke ualmindeligt, at Rhinen frøs til, helt eller delvist. I vinteren 1783-1784 var der et pludseligt fald i temperaturen, som medførte store ødelæggelser. I 1929 var floden frosset til i næsten hele sin længde. Filmfotografen [[Georg Dengel]] fra Wiesbaden lavede en [[dokumentarfilm]] ''Der Rhein in Eisfesseln'' (Rhinen i islænker).<ref>[http://www.wiesbadener-tagblatt.de/region/wiesbaden/stadtteile/amoeneburg/7127999.htm ''Der Rhein in Eisfesseln beim KULTURTAGE Stadtteilfestival''.] In: ''[[Wiesbadener Tagblatt]].'' 20. Juli 2009.</ref> Sidenhen har der været massivt isdække 1947, 1954, 1956 og 1962-63, men disse begivenheder er på grund af den stigende udledning af spildevand, og [[varme]] fra det udledte kølevand fra [[atomkraftværk]]er blevet stadig mere sjældne. I kolde vintre kan der dog opstå isdannelser i det hollandske område på grund af den lavere strømhastighed.
 
På den tid, hvor der ikke fandtes køleskabe, blev isen pakket ind i halm og gemt i stenkældre. Når sommeren kom, blev isen solgt. Der var også festligheder, når hele landbyer besøgte hinanden, ved at køre over Rhinens is.
 
== Miljø ==
 
=== Fauna ===
Der findes ikke en fuldstændig oversigt over faunaens udvikling over tid, i og ved Rhinen. Men udretningen af flodløbene, dæmninger og udledninger af kemisk forurening, mere industri og øget befolkningstilvækst har alle bidraget til et fald i [[Biodiversitet|biodiversiteten]]. Siden begyndelsen af 1990'erne er det blevet bedre, men samtidig er der indført en række [[invasive arter]] som for eksempel ferskvandsmuslinger fra Asien af slægten ''[[Corbicula]]''.<ref>[[Bruno Streit]]: ''Zur Ökologie der Tierwelt im Rhein.'' (= Verhandlungen der Naturforschenden Gesellschaft Basel. Band 102). 1992, S. 323–342.</ref>
 
==== Hvirvelløse dyr ====
I Niederrhein var der et markant fald i antallet af arter fra 185 til kun 25 i 1971. Siden er det gået bedre, og i 2000 var man igen oppe på 130 forskellige arter. Heraf er 20 indførte arter, som har fået en dominerende rolle.
 
==== Fisk ====
[[Fil:Schwan im Rhein.jpg|thumb|Svane i Rhinen ved Leverkusen/Hitdorf]]
 
Rhinen, mellem Bodensøen og udløbet i Nordøen, er et vigtigt raste- og overvintringsområde for vandfugle. Samtidig fungerer den som navigationslinje for [[trækfugl]]ene.
 
Vinterbestanden af vandfugle blev i år 2000 optalt til omkring to millioner fugle fordelt på 42 arter. De vigtigste arter var:
|}
 
I følge det tyske nationale Miljøagenturmiljøagentur, som foretager målinger af Rhinens vandkvalitet, er forureningen siden 1960 gradvist faldet i alle årene. Dette skyldes dels det systematiske arbejde med at bygge [[rensningsanlæg]] og på den anden side arbejdet med at begrænse udledningen af [[spildevand]] og [[tungmetaller]] fra de industrielle og kemiske anlæg langs Rhinen.
 
Mineralminerne i [[Vogeserne]] udleder stadig en stor del uanvendelige salte i Rhinen. Byrådet i Amsterdam forsøger at standse disse udledninger gennem en retssag i StrassburgStrasbourg. Selv om der igen lever omkring 63 fiskearter i Rhinen, vil man fortsat arbejde for at begrænse forureningen. Trods den betydelige reduktion af vandforureningen udledes der stadig for høje mængder af tungmetaller og kemikalier, såsomogså pesticider til Nordsøen. Værdierne i tabellen refererer til målepunktet [[Bimmen]] på Niederrhein. Disse tal kommer fra den [[Internationale Kommission for beskyttelse af Rhinen]]. Kommissionen blev etableret i 1950.
 
Den 1. november 1986 brændte 1.300 tons kemikalier ved en storbrand i en lagerbygning, der tilhørte selskabet Sandoz (nu en del af [[Novartis]]), i industriområdet [[Schweizerhalle]] ved [[Basel]]. Branden medførte store udledninger af kemikalier (især fosfater og kviksølvforbindelser), som ødelagde en stor del af dyre- og plantelivet. Efter branden døde dyre- og plantelivet på lange strækninger af Rhinen, men i de følgende måneder og år blev bestanden delvist genoprettet.
Mange byer udvinder renset drikkevand direkte fra Rhinen. [[Vandværk]]et Koblenz-Oberwerth forsyner Koblenz, mens vandværket på Rhin-øen Petersaue forsyner Mainz. Holland er især afhængig af drikkevandsudvinding. En anden metode er at anvende et system af [[injektionsbrønde]], hvor vand pumpes ned i de lavere lag og hermed får grundvandet til at stige, og hertil et stort antal indvindingsbrønde, hvor grundvandet pumpes op. Det anvendes på vandværket Schierstein, som forsyner [[Wiesbaden]].
 
For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, er der syv internationale alarm centraleralarmcentraler mellem Basel og [[Arnhem]]. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel, kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.
 
== Økonomisk anvendelse ==
=== Vin og vinkultur ===
[[Vin]] karakteriser naturen og kulturen ved Rhinen. Landskabsnavne som [[Rheingau]], [[Rheinhessen]] eller [[Kaiserstuhl (Baden)]] er også navne på [[vinregion]]er. Særligt vanskeligt er det at dyrke vinen på de stejle [[vinmarker]] ved Mittelrhein. Mange steder var ikke muligt at ændre markerne tilindføre maskinbrug. Men da vinen er specielt god på de stejle, glatte skråninger, er det umagen værd, selvom det kræver en større indsats. Vinproduktionen har en stor økonomisk betydning for regionen.
 
=== Kraftværker ===
 
==== Vandkraftværker ====
Ved Rhinens udspring ligger [[magasinkraftværk]]erne Hinterrhein og Vorderrhein med flere vandreservoirer. Fra Alpenrhein til midt på Oberrhein, er der er mange [[flodkraftværk]]er .
* Alpenrhein: Flodkraftværket [[Reichenau]].
* Hochrhein: Flodkraftværkerne [[Schaffhausen]]&nbsp;– [[Neuhausen]]&nbsp;– [[Rheinau]]&nbsp;– Eglisau-Glattfelden&nbsp;– [[Reckingen]]&nbsp;– Albbruck-Dogern&nbsp;– [[Laufenburg]]&nbsp;– [[Säckingen]]&nbsp;– Ryburg-Schwörstadt&nbsp;– Rheinfelden&nbsp;(gamle og nye Rheinfelden)&nbsp;– Augst&nbsp;/&nbsp;Wyhlen&nbsp;– Birsfelden.
==== Stenkulskraftværker ====
[[Fil:Tragmast gegenueber goetterswickerhamm.jpg|thumb|Kulkraftværket Voerde (Niederrhein)]]
Kulkraftværkerne forbrænder stenkul, og værkerne nedkøles med kølevand fra Rhinen.
Ved Oberrhein ligger de store kulkraftværker "Rheinhafen-Dampfkraftwerk Karlsruhe" i Karlsruhe og "Grosskraftwerk Mannheim". På Niederrhein ligger kulkraftværker i [[Walsum]] og [[Voerde]] og det nu nedlagte kulkraftværk [[Reisholz]] (1908-1966), som i 1918 var det største stenkulsfyrede kraftværk i verden.
 
 
===== Dodewaard (NL) =====
Hollands første atomkraftværk Dodewaard (Rhinen-km 900) havde en effekt på 58 MW. Værket er fra 1967, og det blev lukket ned i 1997.
 
===== Biblis (D) =====
De to reaktorer på det tyske atomkraftværk Biblis (Rhinen-km 455) havde en samlet effekt på 2.525 Megawatt. Opførelsen kostede 10 milliarder kr., og reaktorerne blev sat i drift 1975 og 1977. Vandet fra Rhinen blev brugt til at køle reaktoren ned, men samtidg var der opført to køletårne, som kunne aktiveres, hvis det blev nødvendigt. Efter nedsmeltningen af det [[japan]]ske atomkraftværk [[Fukushima]] den 11. marts 2011, besluttede man en uge senere, d. 18. marts 2011, midlertidig at lukke Biblis i tre måneder. Efterfølgende blev lukningen permanent. Værket er nu ved at blive lukket ned.
 
===== Philippsburg (D) =====
Atomkraftværket Philippsburg (Rhinen-km 389) blev planlagt 1969 og består af to blokke. Blok 1 med 968 Megawatt blev sat i drift 1980, men blev lukket ned i marts 2011 efter ulykken på Fukushima værket i Japan. Blok 2 med 1.460 Megawatt blev sat i drift 1985 og er fortsat i drift. Reaktoren køles delvist med vand fra Rhinen. Regeringen har planlagt lukning fra 2019 som led i deressin beslutning fra 2011 om at blive uafhængigeuafhængig af atomkraftværker.
 
===== Mülheim-Kärlich (D) =====
Atomkraftværket Mülheim-Kärlich (Rhinen-km 604) blev påbegyndt i 1975. Værket havde en effekt på 1.302 Megawattmegawatt og et 162 meter højt køletårn. Det var en 4. generations trykvandsreaktor, hvor moderator og kølemiddel består af almindeligt vand under højt tryk. Det høje tryk gør, at vandet ikke koger. Dette er den almindeligste reaktortype i verden. Opførelsen kostede 30 milliarder kr., og det blev sat i drift d. 1. marts 1986, men allerede d. 9. september 1988, efter kun 2½ år, blev driften indstillet, fordi byggetilladelsen ikke var lovlig, da man ikke havde taget hensyn til, at værket lå i et område med risiko for jordskælv. Sagen blev endelig afgjort 1998 ved højesteretten i Berlin. Værket er nu ved at blive revet ned. Det vil koste 5 milliarder kr. og forventes afsluttet i midten af 2020.
 
===== Fessenheim (F) =====
Atomkraftværket [[Fessenheim]] (Rhinen-km 210) er [[Frankrig]]s ældste atomkraftværk, som stadig er i drift.
Det ligger på vestsiden af [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal) og har to trykvandsreaktorer med en samlet effekt på 1.760 Megawattmegawatt. Atomkraftværket har ingen køletårne og er således afhængig af kølevandet fra kanalen. Det medfører en opvarmning af Rhinens vand. I sommeren 2003 måltes en temperaturstigning på 1,7&nbsp;°C.<ref name="BUND_Wasser">[http://vorort.bund.net/suedlicher-oberrhein/wasser-oberrhein.html ''Wasser, Grundwasser, Trinkwasser, Wasserverschmutzung und Rhein''.] [[BUND]], Regionalverband Südlicher Oberrhein, hovedartikel</ref>
 
Efter [[François Hollande]] vandt det [[Frankrigs præsidenter|franske præsidentvalg]] 2012, gav han ordre til, at værket i 2016 skulle lukkes.<ref>Bärbel Nückles, badische-zeitung.de, 11. März 2013: [http://www.badische-zeitung.de/suedwest-1/fessenheim-abwickler-akw-schliessen-bevor-sie-zu-alt-werden--69918738.html ''Fessenheim-Abwickler: „Akw schließen, bevor sie zu alt werden“''] (11. marts 2013)</ref>
 
===== Leibstadt (CH) =====
Atomkraftværk [[Leibstadt]] (Rhinen-km 107) ligger ved [[Waldshut-Tiengen]] i [[Schweiz]]. Den har en reaktor med en effekt på 1.220 Megawatt og et 144 meter højt køletårn. Opførelsen startede 1974, og den blev koblet på nettet d. 15. december 1984. Oprindeligt var det planen at bruge kølevand fra Rhinen, men det forhindrede en domstol, så i stedet blev køletårnet opført. Atomkraftværket er det største i Schweiz.
 
== Transport ==
 
=== Trafik ===
Rhinen er sejlbar for større skibe fra Basel til udmundingen i deltaet. Fra [[Breisach am Rhein|Breisach]] til kort før Basel ledes skibstrafikken gennem den franske kanal [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal). Fladbundede skibe, som kan passere under [[Mittlere Brücke]] i Basel, kan sejle videre til havnen i [[Rheinfelden (Baden)|Rheinfelden]]. Da regnmængderne i Rhinens afvandingsområde er meget regelmæssige, er det generelt muligt at sejle året rundt uden problemer på hele strækningen.
 
På Oberrhein mellem Mannheim og Iffezheim kan det være nødvendigt at tage [[lods]] ombord. Ovenfor [[Rheinfalls]] er der spærret for skibstrafik ved broen i [[Neuhausen am Rheinfall]] for hver vandvej. I sommermånederne kan man sejle fra broen over Rhinen i [[Schaffhausen]] og op til [[Bodensøen]]. Opstrøms fra [[Stein am Rhein]] er Rhinen ikke reguleret, og det er derfor vandstanden, der afgør, om den er sejlbar.
 
=== Skibsfart ===
Sejlads på Rhinen og dens bifloder har en lang tradition, som blev skabt længe før nutidens vigtige økonomiske og industrielle centre blev forbundet af floden. I dag er Rhinen en af de travleste vandveje i verden.
Efter [[Wienerkongressen]] stiftede landene omkring Rhinen, på et møde i Mainz 1816, en kommission, som senere kom til at hedde "Centralkommissionen for sejlads på Rhinen". Opgaven var at udarbejde et fælles regelsæt for sejlads på Rhinen på ruten fra Basel til Nordsøen. Det første regelsæt af 31. marts 1831 (Mainzer loven) garanterede fri sejlads til det åbne hav, afskaffede nogle særregler på strækningen mellem Köln og Mainz, og endelig blev de tilgrænsende lande forpligtiget til at fjerne hindringer for sejladsen. Fra 1817 rettede man Oberrhein ud, så der blev bedre sejlmuligheder. Det reviderede regelsæt fra 17. oktober 1868 (Mannheim-konventionen) fastlagde de stadig gældende principper for sejlads på Rhinen. Samtidig vedtog man, at sejladsen skulle være fritaget for skatter og afgifter. Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien er repræsenteret i Centralkommissionen, som siden 1920 har haft hovedsæde i Strasbourg.
 
De deltagende lande har indarbejdet regelsættet i deres nationale lovgivning.<ref>For eksempel [http://www.gesetze-im-internet.de/bundesrecht/rheinschpev_1994/gesamt.pdf De tyske regler fra 19. December 1994], senest ændret 22. oktober 2014</ref> Håndhævelsen af reglerne varetages af de enkelte landes politimyndigheder. I Tyskland ligger ansvaret hos de enkelte delstater, som har deres eget [[maritime politi]].
Rhinen har kanalforbindelser til andre floder.:
* Mulhouse kanalen (Canal de Mulhouse) begynder nord for Basel ved [[Kembs]] i [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal) og møder i [[Mulhouse]] [[Canal du Rhône au Rhin]], men kanalen er kun interessant for turister.
* Marne-Rhinen kanalen (Canal de la Marne au Rhin) forbinder Rhinen fra [[StrassburgStrasbourg]] til [[Vitry-le-François]] ved [[Marne]], hvorfra man kan sejle videre til [[Seinen]] og [[Paris]]. Undervejs på de 313&nbsp;km er der 4 tunneller og 154 sluser, så kanalen er kun egnet til sportsbåde og små skibe op til 38,5 meters længde og 5,05 meters bredde.
* Gennem floden [[Main]] og videre ad [[Main-Donau-Kanalen]] til [[Donau]] er den korteste sejlrute fra [[Nordsøen]] til [[Sortehavet]]. Kanalen blev indviet i 1992, og der er 16 sluser på de 171&nbsp;km.
* Fra Rhinen ved Duisburg er der forbindelse gennem [[Rhein-Herne-Kanal]] og videre fra [[Wesel]] gennem [[Wesel-Datteln-Kanal]] til [[Ems (flod)|Ems]] hvor man når [[Dortmund-Ems-Kanal]]. Herfra kan man sejle videre ad den vigtige Vest-Øst-Forbindelse [[Mittellandkanal]]en gennem den [[Nordtyske Slette]] til [[Weser]], [[Elbe]] og [[Oder]].
* Fra [[Venlo]] ved [[Maas]] til Rhinen ved [[Rheinberg]] påbegyndtes kanalen [[Fossa Eugeniana]] i 1626, men den blev aldrig færdig.
[[Fil:Emmerich am Rhein Pegel.jpg|thumb|links|Vandstandsviser i [[Emmerich am Rhein]]]]
 
[[Vandstand]]en måles ved målestationer langs Rhinen, og de målte værdier overføres elektronisk til [[det Tyske Institut for Hydrologi]] i Koblenz. De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen, ligger ved Duisburg-Ruhrort, Kaub og Karlsruhe-Maxau. [[Duisburg]] er afgørende for ruten til [[Koblenz]] og [[Kaub]], mens Karlsruhe-Maxau er vigtig for de sydlige dele af Rhinen. Ved lavvande er vandstandsmålingerne vigtige for at kunne beregne hvor meget last, der kan medbringes. Der beregnes også et fragttillæg ved lavvande. Ved højvande kan broerne være umulige at komme under.
 
For alle målestationerne er der fastlagt to højvandsmærker I og II. Når vandet når højvandsmærke I, så er der hastighedsbegrænsninger, mens floden lukkes for trafik når højvandsmærke II nås.
[[Fil:Worms Nibelungenbrücke Brückenturm 2005-05-27a.jpg|thumb|Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900]]
 
[[Bro]]erne langs Rhinen sætter sitderes eget præg på floden. Den første bro opførte Julius CäsarCæsar 53 år f.Kr. ved [[Urmitz]]. [[Romerriget|Romerne]] anvendte materialerne [[sten]] eller [[træ (materiale)|træ]], på samme måde som senere brobyggere i [[Middelalderen]] og [[Tidlig moderne tid]]. Romertidens broer lå ved [[Bad Zurzach]], [[Stein am Rhein]], [[Kaiseraugst]], [[Breisach am Rhein]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]] og [[Köln]].<ref>Johannes Hoops: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'' Band 24, S. 531.</ref>
 
I midten af det [[19. århundrede]] var der nedenfor Basel udelukkende [[Pontonbropontonbro]]er over Rhinen.<ref>Vgl. [[Heinrich Meidinger]]: ''Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten'': Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, [http://books.google.de/books?id=uVw0AAAAMAAJ&hl=de&pg=PA14#v=onepage&q&f=false S. 14–16.].</ref> Broerne kunne åbnes, således at skibe og de store [[Tømmerflådning|tømmerflådninger]] kunne passere.
 
[[industrialisering|Industrialiseringen]] skabte behov for mere trafik, og samtidig kom der nye brobygningsmaterialer og -teknikker. Derfor blev der i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede bygget flere nye broer. Det var først og fremmest jernbanebroen [[Hohenzollernbrücke]] i [[Köln]], som på grund af sin størrelse og materiale i stål satte nye normer for brobygningen. Men militære aspekter spillede også en rolle, for eksempel [[Ludendorff Broen]] mellem [[Remagen]] og [[Erpel]], som blev anlagt under [[1. verdenskrig]] 1916-19, og som senere spillede en væsentlig rolle for de amerikanske styrker under [[2. verdenskrig]].
 
I anden halvdel af det [[20. århundrede]] blev der opført talrige [[vejbro]]er og [[motorvejsbro]]er, som blev bygget i [[beton]]. I begyndelsen af det [[21. århundrede]] begyndte man at opføre broer udelukkende for fodgængere og cyklister, som for eksempel [[Passerelle des Deux Rives]] mellem [[StrassburgStrasbourg]] og [[Kehl]].
 
==== Færger ====
Udover broerne spillede [[færge]]r af forskellige størrelser en vigtig rolle. I det [[19. århundrede]] var de fleste færger af typen [[kabelfærge]], som anvendte vandstrømmen i Rhinen som drivkraft. Færgerne var fastgjort med et kabel til et andet kabel, der var spændt ud over Rhinen i stor højde. Ved at dreje båden op mod strømmen, blev den skubbet over til den anden side. I dag er der kun to sådanne færger tilbage ved [[Basel]] og ved Plittersdorf nær [[Rastatt]], som mest har turistmæssig betydning. Først i det [[19. århundrede]] blev de fleste færger erstattet af først [[dampskib|dampfærger]] og senere af [[motorfærge]]r.
 
I [[Oberes Mittelrheintal]] findes der ingen broer, men kun færger mellem Wiesbaden og Koblenz, en strækning på 80 Rhinen-km. Mellem Neuwied og Bonn er der 40 Rhinen-km, hvor man kun kan krydse Rhinen med færge. På Oberrhein mellem Worms und Mainz er der 50 Rhinen-km uden vejbro, men med to bilfærger.
 
[[Fil:Gernsheim Bruecke 01.jpg|thumb|links|Færgen ved [[Gernsheim]] med vejbroen, der blev ødelagt under 2. verdenskrig]]
 
==== Svævebaner ====
Der er to [[svævebane]]r over Rhinen. Svævebanen ved [[Köln]] går fra byens Zoologiskezoologiske Havehave over Rhinen. Den blev bygget 1957 i forbindelse med den årlige nationale haveudstilling.
 
[[Fil:Rheinseilbahn Koblenz 05 2011-06-03.jpg|thumb|Svævebanen i Koblenz]]
=== Havne ===
[[Fil:Mainzer Zollhafen und Industriehafen 2008.jpg|thumb|Frihavnen i Mainz (forrest) og Industrihavnen (bagerst til venstre)]]
Ved Rhinens udmunding ligger [[Rotterdam Havn]], som er en af verdens største. Den har nydt godt af industrialiseringen langs Rhinen, som har medført større godsmængder især fra [[Ruhr-området]]. Blandt de syv største flodhavne i Tyskland, ligger de seks langs Rhinen. [[Duisburg-Ruhrorter Havn]] er den største flodhavn i Europa. Herefter kommer [[Häfen und Güterverkehr Köln|Köln]], [[Ludwigshafener Rheinhafen|Ludwigshafen]], [[Hafengebiet (Neuss)|Neuss]], [[Hafen Mannheim|Mannheim]] und [[Rheinhäfen Karlsruhe|Karlsruhe]].<ref>Statistisches Bundesamt: Statistisches Jahrbuch 2012, S. 590 ([https://www.destatis.de/DE/Publikationen/StatistischesJahrbuch/Wirtschaftsbereiche/TransportVerkehr.pdf?__blob=publicationFile PDF online])</ref> [[Straßburg#Schifffahrt|Port Autonome de Strasbourg]] er den næststørste flodhavn i Frankrig. Havnen i Basel ([[Schweizerische Rheinhäfen]]) er det vigtigste knudepunkt for Schweizs import og exporteksport af varer og gods.
 
=== Afstandsmarkering (Rhinen-km) ===
Allerede i 1806 begyndte [[Johann Gottfried Tulla]], lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i [[storhertugdømmet Baden|Baden]], at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81&nbsp;km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.
 
Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra Rhinen broenrhinenbroen i [[Konstanz]] og slutter vest for [[Hoek van Holland]] ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.<ref>Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest: Kompendium der Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest. Organisatorische und technische Daten, Binnenschifffahrt, Aufgaben, Wasserstraßen. Eigenverlag, Mainz juni 2007.</ref>
 
Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein|Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel]].
[[Fil: Myriameterstein36RüdesheimRhein.JPG | thumb | Afstandssten (Myriameterstein) 36 (fra 1863) i Rüdesheim am Rhein]]
 
De enkelte lande har opsat afstandsmarkeringer for hver Rhinen-km. På de hollandske ruter anvendes plader med hvide tal på en sort baggrund på begge flodsider, men kun for hver hele kilometer. I Tyskland har man suppleret markering af de halve Rhinen-km med fire [[Hekto#Hektometer|hektometer]] markeringer til hver side. For at undgå at man skalskulle flytte alle disse markeringer, hver gang, der sker en ændring i flodens løb, har man aftalt en afvigelsesliste. F.eks. er flodløbet nu 400 meter kortere mellem Rhinen-km 22 og 23 ved [[Stein am Rhein]], og 365 meter kortere mellem Rhinen-km 436 og 437 ved [[Roxheim]], og endelig er floden 475 m kortere mellem Rhinen-km 529 og 530 ved Bingen. I alt er floden således 1,25&nbsp;km kortere and Rhinen-km angiver ved flodens udmunding.
 
 
[[Fil:Johann-Adolf-Lasinsky-Koblenz-Ehrenbreitstein-1828-crop3.JPG|thumb|En tømmerflåde passerer broen ved Koblenz. Udsnit af et maleri af [[Johann Adolf Lasinsky]], 1828]]
 
Indtil midten af det [[20. århundrede]] var der regelmæssigt [[tømmerflådning]] af brænde og tømmer, hovedsageligt fra [[Schwarzwald]]. Ved [[Koblenz]] var tømmerflåderne op til 400&nbsp;meter lange og op til 80&nbsp;meter brede og bemandet med op til 500 flådedrenge. Syd for Koblenz var tømmerflåderne mindre. Jernbanens indtog og stigningen i skibsfarten betød, at tømmerflådningen blev sjældnere, indtil den 1967 blev helt indstillet.
 
Der var også tømmerflåder fra [[Kanton Graubünden]] til Bodensøen. Fra 1291 blev Alpenrhein betragtet som en hovedfærdselsåre, som alle kunne benytte.<ref>[http://hls-dhs-dss.ch/textes/d/D8768-1-1.php ''Rhein''] i "Historischen Lexikon der Schweiz"</ref> HandelsrejsendeHandlende anvendte flåder til at transportere de varer, som de solgte undervejs, for det meste var det brænde eller forarbejdet træ<ref>[http://hls-dhs-dss.ch/textes/d/D14055.php ''Flösserei''] im Historischen Lexikon der Schweiz</ref>
 
== Kultur ==
[[Fil:Koblenz im Buga-Jahr 2011 - Rheinanlagen 19.jpg|thumb|Parkanlægget ved Koblenz med slotstrappen foran Ærkebispeslottetærkebispeslottet i Koblenz (Kurfürstliches Schloss)]]
 
=== Parker ===
Langs Rhinens bredder ligger en række parkanlæg. Den første tyske kejserinde [[Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach]], gift med kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland]] anlagde 1856 en park ved Rhinens bred i [[Koblenz]]. Senere blev parken udvidet til en længde på 3,5&nbsp;km. Parken blev 2011 grundigt restaureret i forbindelse med den nationale, tyske haveudstilling.
I [[Bingen]] anlagdes ligeledes et parkanlæg 2008 i forbindelse med en haveudstilling. I [[Köln]] anlagde man 1957 tilsvarende parkanlæg af samme årsag. [[Bonn]] inddrog enge og landbrugsjord og anlagteanlagde et 160 [[Hektar|ha]] parkanlæg, da deman afholdt haveudstillingen 1979. I dag fungerer det som et rekreativt område og bruges til store begivenheder såsom [[udendørs koncerter]], festivaler og [[loppemarked]]er.
 
=== Romantik ===
[[Fil:St.Goarshausen Loreley Burg Katz 2016-03-27-17-13-57.jpg|thumb|Den romantiske del af Rhinen i [[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]], udsigt til [[Burg Katz]], i baggrunden ses [[Lorelei]]]]
 
Rhinens legender omfatter [[Ridder|riddere]], [[Drage (fabeldyr)|drager]], ensomme jomfruer på høje klipper ([[Lorelei]]), hensynsløse skippere i forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)|dværge]] og [[nisse]]r. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel [[Stolzenfels Slot]] i Koblenz eller [[Haut Koenigsbourg]] i Alsace. En af de mest berømte legender er [[Nibelungenlied]], et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af [[Burgundere#Det f.C3.B8rste konged.C3.B8mme|burgundernes første kongedømme]] omkring [[Worms]], fremkaldt af den romerske hærfører [[Aëtius]] i [[436]].
 
Der er en lang række sange, som forbindes med den romantiske Rhinen. Repertoiret spænder fra [[drikkevise]]r som „Einmal am Rhein“ af lyrikeren Willi Ostermann og patriotiske sange fra det [[19. århundrede]] (som for eksempel „Zwischen Frankreich und dem Böhmerwald“ af [[August Heinrich Hoffmann von Fallersleben]], kendt fra "Sur, Sur, Sur, lille bi omkring") til den nationalistiske "[[Die Wacht am Rhein]]" af [[Max Schneckenburger]]. Blandt de mest berømte Rhinen sangerhinsange er Lorelei -sangen "[[Lorelei sangen|Ich weiß nicht, was soll es bedeuten]]" (Jeg ved ikke, hvad det skal betyde) af [[Heinrich Heine]].
 
På grund af dens betydning i forhold til andre tyske floder, så er Rhinen også blevet forgudet med tilnavnet "Far Rhinen".
 
=== UNESCOs Verdensarvsliste ===
== Diverse ==
* På [[Namedyer Werth]], en halvø i Rhinen ved [[Andernach]], finder man [[Geysir Andernach]], som er den højeste [[koldtvandsgeyser]] i verden.
* I 1966 svømmede en [[hvidhval]] op gennem Rhinen til Bonn, hvor den vendte om og fortsatte tilbage ud i Nordsøen. Turen tog en måneds tid, og hvalen fik sit eget kælenavn "Rhinens Moby Dick''.
* På et skilt ved Rhinens udspring ved [[Tomasee]] stod der fejlagtigt, at Rhinen havde en længde på 1.320 km og ikke 1230 km. Formodentlig en tastfejl, da skiltet blev lavet. Det betød imidlertid, at der i årtier stod en forkert længde (1.320&nbsp;km) på Rhinen i leksika, lærebøger og officielle opslagsbøger<ref name="sueddeutsche 2010-03-27">[http://www.sueddeutsche.de/wissen/940/507105/text/ En banal fejl] Hentet [[3. august]] [[2016]].</ref><ref name="sueddeutsche 2010-03-28">[http://www.sueddeutsche.de/wissen/der-rhein-ist-kuerzer-als-gedacht-jahrhundert-irrtum-1.24664 Rhinen er kortede end man troede - Fejlen blev videreført gennem hundrede år (tysk)] Hentet [[3. august]] [[2016]].</ref>
* [[Klaus Pechstein]] fra [[Linz am Rhein]] svømmede 1969 gennem hele Rhinen, fra kilderne i Schweiz til Nordsøen i tiden 260 timer (30 dage). Ernst Bromeis fra Schweiz mislykkedes, da han 2012 forsøgte at slå rekorden.<ref>[[Stuttgarter Zeitung.de]], 31. maj 2012: [http://www.stuttgarter-zeitung.de/inhalt.extremsport-im-jahr-1969-der-vergessene-rheinbezwinger.d532e890-2cc2-44ef-9972-3ae1645c4914.html ''Der vergessene Rheinbezwinger''] (1. Juni 2012)</ref>
* Kemiprofessor Andreas Fath fra [[Furtwangen (Schwarzwald)|Furtwanger]] svømmede 2014 fra Rhinens udspring til Nordsøen for at få opmærksomhed og støtte til sit arbejde med at begrænse forureningen af Rhinen.<ref>[[Rhein-Neckar-Zeitung]], 24. August 2014, [http://www.rnz.de/metropolregion/00_20140824152600_110738462-Rheinschwimmer-Fath-am-Ziel.html rnz.de: ''Rheinschwimmer Fath am Ziel.''] (5. September 2014)</ref>
7.692

redigeringer