Bygningsautomatik: Forskelle mellem versioner

'''Bygningsautomatik''' er en bred betegnelse som dækker enhver form for automatik, som samarbejder og som indgår som en del af en [[bygning]] og dens systemer. Et bygningsautomatik system (eller BAS) kan være et [[decentraliseret styresystem]] eller et [[centraliseret styresystem]]. Det kan også kaldes intelligente bygnings-installationer (IBI) eller central tilstands-styring (CTS), lidt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Bygningsautomatik griber ind i mange forskellige fag (el, vvs, ventilation, alarmering, brandsikring osv.) og kært barn har derfor flere navne. Styresystemet er et computeriseret, intelligent [[datanet]] af elektroniske enheder, designet til at overvåge og styre mekaniske, systemerelektriske og belysningssystemerelektroniske systemer i en bygning.

BAS kernefunktionaliteter holderkan typiskvære at holde bygningens klima indenfor et specificeret interval, yderstyre belysning baseret på en tidsplan eller en automatik, og overvåger systemydelse og enhedsfejl samt give driftsstatus og yderalarmer - eksempelvis via email og/eller tekstbeskeder - til bygningens tekniske personale. BAS funktionaliteten reducerer som regel bygningens energi- og vedligeholdelses-udgifter når sammenlignet med en ikke-styret bygning, og giver som regel mere stabil drift. En bygning styret af et BAS refereres ofte som en [[intelligent bygning]].

Den primære og sekundære bus kan eksempelvis være [[BACnet]], [[optisk fiber]], [[ethernet]], [[ARCNET]], [[RS-232]], [[EIA-485|RS-485]] eller etforskellige typer [[trådløst datanet]]. Dertil fås enheder som sætter bygningen i stand til at kommunikere med andre anlæg, så man eksempelvis kan styre de automatiske gardiner på et hotel via fjernsynets fjernbetjening<ref><http://www.lk.dk/download/cases/Hotel_Hesselet.pdf></ref>.

Mange styringsenheder er [[Proprietært hardware|proprietærproprietære]]., hvor Hverthvert firma har sine egne styringsenheder til specifikke anvendelser. Nogle et designet med begrænset funktionalitet: for eksempel, en simpel ''Packaged Roof Top Unit''. Andre er designet til at være fleksible. De fleste har proprietær software som virker med [[ASHRAE]]s åbne protokol [[BACnet]], den åbne protokol [[LonTalk]] eller endog simple HTML-koder, og enkelte har helt åbne systemer hvor man frit kan kode hvad man vil.

Nogle nyere bygningsautomationbygningsautomations- og belysningsstyringsløsninger anvender trådløs åbne mesh standarder (såsom [[ZigBee]]). Disse systemer kan yde interoperabilitet, hvilket tillader brugerne at bruge enheder fra forskellige producenter, og til at give integration med andre kompatible bygningsstyresystemer. Trådløse systemer benyttes dog oftest til mindre anlæg, dels af stabilitetshensyn, dels fordi mange komponenter ikke understøtter trådløs forbindelse.

Input og output er typisk enten [[analog kredsløb|analog]]e eller [[digital]]e (nogle firmaer benævner det sidste [[binær data|binær]]).:

=== ProtokollerEksempler på protokoller og industristandarder ===

*[[ASHRAE]] (American Society of Heating, Refrigerating and Air Conditioning Engineers) er en international organisation for folk involveret med VVS. ASHRAE har defineret en række standarder indenfor branchen.