Versionen fra 6. nov. 2016, 22:00 redigér PalnaBot (diskussion \| bidrag) Botter 188.448 edits m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. jan. 2017, 15:54 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.762 edits Omskriver Gå til næste forskel →
Linje 1: ~~{{forældet\|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}~~ {{Infoboks kunstner \| bgfarve = Line 28 ⟶ 26: '''Philippe de Champaigne''' (Champagne) ([[26. maj]] [[1602]] i [[Bryssel]] – [[12. august]] [[1674]] i [[Paris]]) var en belgisk-fransk maler. == Karriere == Champaigne tilhører efter sin udvikling og virksomhed Frankrigs kunst. Han kom allerede 1621, efter at være oplært i sin fødeby, bl.a. af Fouquière, til Paris, hvor han først arbejdede under [[Jean-Baptiste Lallemand]], stiftede bekendtskab og venskab med [[Nicolas Poussin]], hvis kunst kom til at sætte mærker i Champaignes udvikling, og fik sysselsættelse under Nicolas Duchesnes vejledning i Luxembourg-Slottet. Hans arbejder her henledte Marie af Medicis opmærksomhed på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler; senere i 1648 blev han medlem af akademiet, derpå professor og rektor ved samme. - Et portræt af general Mansfeld (ca. 1624) bebudede allerede hans mesterskab i portrætfaget; som hofmaler fik han rigeligt at bestille med kirkelige arbejder (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques) og blev også værdsat efter fortjeneste af [[Ludvig XIII]], for hvem han malede ''Ludvig XIII’s løfte'' og [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu\|Richelieu]], hvis portræt han udførte gentagne gange (det bedste er fra 1640), og hvis slotte han udsmykkede. Tynget af huslige sorger og fordunklet af [[Charles Le Brun]]s opgående stjerne trak han sig tilbage i ensomhed, og den alvorlige maler, i hvis sind og kunst [[jansenisme]]n spejlede sig, fandt et tilholdssted i [[Port Royal]]. Den mærkelige helbredelse her af hans datter Catharina, der var nonne, gav anledning til hans berømte billede ''De to nonner, [[Marie Angélique Arnauld]] og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn''. Hans sidste arbejde, portrættet af præsident [[Guillaume de Lamoignon]], er fra 1671. Champaigne har udført en stor mængde dygtige arbejder, der vidner om flittigt studium, korrekt modellering og skarp naturiagttagelse, men hvis koldt forstandsmæssige præg ofte stikker nøgternt af mod emnernes indhold. hans mangel på opfindsomhed, der giver sig udtryk i nær tilslutning til den tilfældige model, står i forbindelse med hans bedste egenskab: hans fremragende evne som [[portrætmaler]]. Hans nevø og medarbejder [[Jean Baptiste Champaigne]] fra [[Bryssel]], professor ved det derværende akademi, hørte til hans flinkeste elever. Champaigne blev oplært i sin fødeby bl.a. af Fouquière. Han ankom til [[Paris]] i 1621, hvor han først arbejdede under [[Jean-Baptiste Lallemand]]. Her stiftede han bekendtskab med [[Nicolas Poussin]], som kom til at påvirke Champaignes udvikling mærkbart. Han arbejdede også under Nicolas Duchesnes vejledning i Luxembourg-Slottet. Marie af Medicis blev opmærksom på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler. I 1648 blev han medlem af akademiet, derpå [[professor]] og rektor ved samme. Som hofmaler arbejdede han bl.a. for kirken (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques) og han malede ''Ludvig XIII’s løfte'' for [[Ludvig 13.]] samt arbejde for [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu\|Richelieu]], hvis portræt han udførte gentagne gange, og hvis slotte han udsmykkede. Senere blev han en mere alvorlig maler, hvor [[jansenisme]]n blev en del af hans udtryk. Hans datter, Catharina, der var [[nonne]], var på et tidspunkt ganske syg, men blev på mystisk vis helbredt, hvilket inspirerede ham til det berømte billede ''De to nonner, [[Marie Angélique Arnauld]] og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn''. Hans sidste arbejde, portrættet af præsident [[Guillaume de Lamoignon]], er fra 1671. Hans nevø og medarbejder [[Jean Baptiste Champaigne]] fra [[Bryssel]] blev professor ved det derværende akademi. == Galleri == <gallery>

Philippe de Champaigne: Forskelle mellem versioner