Wikipedia

Haderslevbanen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Historie: Sprogret
Niels Jensen tilføjet som kilde. Udbygget fra ham og veteranbanens historieside. Strengløkke og amtsbanegård føjet til galleri, Vojens udeladt.
Linje 1:
[[Fil:VojensDK -1932 Haderslev railwayHaderslevbanen.pngjpg|thumb|Kort overBanens strækningenplacering]]
[[Fil:Vojens - Haderslev railway.png|thumb|Den oprindelige banes linjeføring]]
'''Haderslevbanen''' er jernbanen mellem [[Vojens Station|Vojens]] og [[Haderslev]]. Banen er 11,9 km lang og enkeltsporet. Banen fungerede fra 1866 til 1974, hvor persontrafikken blev midlertidig standset på grund af [[oliekrisen]]. Persontrafikken blev officielt nedlagt i 1978 og godstrafikken i 1999. Indtil 2004, hvor banen blev lukket, var der været kørsel med [[veterantog]]. D. 13. juli 2011 blev banen genåbnet for kørsel med veterantog. Der er planlagt regelmæssig veterantogskørsel på banen.
'''Haderslevbanen''' er jernbanen mellem [[Vojens]] og [[Haderslev]], der blev åbnet i [[1866]]. Persontrafikken blev officielt nedlagt i [[1978]] og godstrafikken i [[1999]]. Nu er der kun kørsel med [[veterantog]].
 
== Historie ==
På grund af det bakkede terræn ved de sønderjyske fjorde blev [[Vamdrup-Padborg-banen|Den Sønderjyske Længdebane]] ikke ført ned til Haderslev og [[Aabenraa]]. I stedet blev der anlagt sidebaner fra længdebanen til de to byer. Haderslevbanen blev åbnetanlagt denaf konsortiet [[2.Peto, maj]]Brassey [[1866and Betts]]. somBanen envar sidebanefra tilstarten [[Vamdrup-Padborg11,9 banen|Vamdrup-Flensborgkm banen]].lang, Banenog blevendestationen byggeti afHaderslev konsortietlå [[Peto,i Brasseybyens andudkant Bettsved siden af [[bryggeriet Fuglsang]]. Stationsbygningerne blev tegnet af [[N.P.C. Holsøe]].
 
I [[1899]] startede anlægget af [[Haderslev Amts Jernbaner]]. Amtsbanegården (''Hadersleben Kreisbahnhof'') blev lagt ved Jomfrustien inde i byen. En af de smalsporede amtsbanestrækninger gik fra statsbanegården (''Alt Hadersleben'') via amtsbanegården til [[Christiansfeld]], og en anden gik fra amtsbanegården forbi Haderslev Havn syd om [[Haderslev Dam]] til Vojens. Haderslevbanen fik dermed en [[havnebane]], idet den 2,3 km lange strækning statsbanegården-amtsbanegården-havnen havde 4 skinnestrenge, så amtsbanen kunne køre statsbanens normalsporede godsvogne til og fra havnen.
[[DSB]] overtog efter [[genforeningen i 1920]] driften af banen. Persontrafik blev indstillet [[26. maj]] [[1974]] pga. energikrisen. DSB satte aldrig trafikken i gang igen efter krisen. Ifølge en lov af [[21. december]] [[1977]] kunne driften på strækningen indskrænkes til kun at omfatte befordring af vognladningsgods, og i maj 1978 forsvandt strækningen fra togkøreplanen, som indtil da kun indeholdt tider på busser. I [[1999]] ophørte godstrafikken og derefter kørte kun veterantog. December 2004 blev banen lukket således at der ikke fortsat kunne køres veterantog. I december 2005 vedtoges en lov, der bemyndigede [[trafikminister]]en til at kunne nedlægge banen.
En arbejdsgruppe i Haderslev-Vojensområdet har arbejdet for at få strækningen genåbnet, det resulterede i at foreningen Haderslev Vojens Banen blev dannet i september 2010. Det lykkedes for foreningen at få banen genåbnet i 2011.
 
[[DSB]] overtog efter [[genforeningen i 1920]] driften af banen. Statsbanegården fortsatte under betegnelsen "Haderslev", fra [[1928]] "Haderslev Statsbanestation". Kredsbanegården fortsatte som "Haderslev Amtsbanegård". I [[1933]] nedlagde amtsbanerne linjen til [[Skodborg]], som også omfattede strækningen mellem de to banegårde i Haderslev. Men fra [[1934]] førte DSB alle tog til amtsbanegården og flyttede maskindepotet dertil. Haderslev Statsbanestation ændrede nu navn til "Haderslev Vestbanegård" og fik indskrænket betjening. Perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med sporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte derfra til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.
== Strækning==
* [[Vojens Station]] (Oj), forbindelse til [[Vamdrup-Padborg-banen|Fredericia-Padborg-banen]].▼
* Styding Trinbræt (Sü)
* Hammelev Holdeplads (Hmm), station fra 1922 til 1953, derefter trinbræt. Sidespor var åben indtil 1963.
* Haderslev Vest (Hav), ''Haderslev Statsbanestation'' 1920-1928, ''Haderslev Vest'' 1928-1943, ''Haderslev H'' (Had) 1943-1968. Hovedstationen i den vestlige del af byen.
* Haderslev By (Hab), der oprindelig var ''Haderslev Amtsbanegård'', banegården for [[Haderslev Amts Jernbaner]]. Fra 1934 fortsatte DSB's tog hertil, da amtsbanen til vestbanegården var blevet nedlagt. Efter amtsbanernes endelige nedlæggelse i 1939 overtog DSB stationen. I 1950 flyttedes stationen over på den vestlige side af den trafikerede Nørregade ([[hovedvej 10]]), hvor der blev indrettet en mere simpel bystation. Den gamle amtsbanegård blev til rutebilstation. Maskindepotet blev flyttet til Haderslev H i 1951.
Efter bystationen forsætter banen videre til havnen.
 
I [[1939]] blev den sidste amtsbanestrækning nedlagt, så DSB helt overtog Haderslev Amtsbanegård. Dens navn var ikke længere dækkende, så det blev i [[1943]] ændret til "Haderslev Bystation". Samtidig skiftede Haderslev Vestbanegård navn til "Haderslev H". Haderslevbanen havde nu en længde på 13,3 km.
== Galleri ==▼
 
For at undgå to overskæringer i Haderslev, bl.a. den stærkt trafikerede på Nørregade, der dengang var hovedvej 10, blev Haderslev Bystation i [[1950]] flyttet til den tomme tyske Fridrichsschule vest for Nørregade. Haderslevbanens længde blev hermed reduceret til 12,8 km. Den tidligere amtsbanegård blev nu rutebilstation indtil [[1961]], hvor den blev flyttet fra Jomfrustien til den nuværende placering ved Nørregade. Maskindepotet blev nedlagt i [[1951]], og i stedet blev der på Haderslev H opført en ny [[lokomotivremise|remise]], som er bevaret. Haderslev H fik i [[1967]] navnet Haderslev Vestbanegård tilbage.
 
2. januar [[1974]] blev persontrafikken indstillet "midlertidigt" pga. [[oliekrisen]], men DSB genoptog aldrig persontrafikken, og køreplanen kom kun til at indeholde bustider. Ifølge en lov af 21. december [[1977]] kunne driften på strækningen indskrænkes til kun at omfatte befordring af vognladningsgods, og i maj [[1978]] forsvandt strækningen helt fra togkøreplanen. Banen var nu en ren godsbane, og Bystationen på Nørregade 41 var overflødig. DSB solgte den i juli [[1979]] til Haderslev Kommune, som ville føre bygningen fra [[1831]] tilbage til sit oprindelige udseende og indrette den til Skole- og Kulturforvaltningen.
 
== Strækningsdata ==
* Åbnet: 2. maj 1866
* Længde: 11,9 km. Fra 1939 13,3 km til Amtsbanegården samt 0,7 km havnebane. Fra 1950 12,8 km til Haderslev Bystation samt 1,2 km havnebane, der startede ved Nørregade
* Enkeltsporet
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
* Skinnevægt (1972): 33,4 kg/m
* Maks. hastighed: 75 km/t
* Maks. akseltryk: 18 t
* Nedlagt: 26. maj 1974 – godstrafik til 1999
 
== Standsningssteder ==
▲* [[Vojens Station|Vojens station]] (Oj) i km 0,0 – forbindelse tilmed [[Vamdrup-Padborg-banen|Fredericia-Padborg-banen]].
* Styding trinbræt (Sü) i km 4,4 fra [[1878]], senere billetsalgssted, i 1920 igen trinbræt.
* [[Hammelev]] billetsalgssted (Hmm) i km 6,2 med sidespor, senere også stykgodsekspedition. Station [[1922]]-[[1953|53]], derefter trinbræt. Sidesporet blev genåbnet 3 måneder senere og var åbent indtil 1963. Fra [[1973]] havde trinbrættet kun busbetjening, og det blev nedlagt i 1978. Stationsbygningen blev revet ned i [[1950'erne]].
* Strengløkke trinbræt i km 10,0 (kun på veteranbanen).
* Haderslev i km 11,9. Fra 1928 Haderslev Statsbanestation. Fra 1934 Haderslev Vestbanegård eller bare Haderslev Vest (Hav). Fra 1943 Haderslev H (Had). Fra 1967 igen Haderslev Vest, nu som trinbræt og kun med godsekspedition, ikke billetsalg. Stationsbygningen blev revet ned i [[1985]]. Det omfattende sporareal blev i starten af [[1990'erne]] indskrænket til det nuværende omløbsspor og to stikspor.
* Haderslev Bystation (Hab) i km 12,8 fra 1950 med perronspor, omløbsspor og depotspor.
* Haderslev Amtsbanegård i km 13,3 fra 1934. Haderslev Bystation (Hab) 1943-50. Maskindepot 1934-51. Stationsbygningen blev revet ned i [[1962]].
<gallery>
Fil:VojensStyding Haltepunkt.jpeg|Vojens StationStyding
Fil:StydingHammelev Haltepunkt.jpeg|Styding TrinbrætHammelev
Fil:Haderslevbanen28Strengløkke.JPG|Strengløkke
Fil:Hammelev Haltepunkt.jpeg|Hammelev Holdeplads
Fil:Haderslev Lokschuppen.jpeg|MaskindepotetDen bevarede remise▼
Fil:Haderslev H.jpeg|Haderslev Vest
▲Fil:Haderslev Lokschuppen.jpeg|Maskindepotet
Fil:Haderslev By.jpeg|Haderslev By
Fil:Haderslev Hafenbahn.jpeg|denHavnebanens tidligere havnebanestart
Fil:HaderslevHavnebane53Allegade.JPG|Th. lå Amtsbanegården
</gallery>
 
== KilderVeteranbane ==
Allerede i [[1972]] begyndte Kolding Lokomotivklub (KLK) at køre med eget veterantog på banen. Efter at Banestyrelsen lukkede strækningen 1. januar [[2001]], kunne KLK mod betaling af baneafgift stadig benytte banen, dog ikke havnebanen. Efter KLKs juletog i december [[2004]] blev banen lukket, også for veterantog. I december [[2005]] fik [[trafikminister]]en ved lov bemyndigelse til at nedlægge banen.
 
I [[2003]] var der fremsat forslag om at tage skinnerne op og omdanne banelegemet til cykelsti, men en lokal arbejdsgruppe kæmpede for at genåbne banen som veteranbane. I [[2009]] besluttede KLK at blive en del af [[DSB Museumstog]] under navnet DSB Museumstog Syd. 22. september [[2010]] blev der dannet en forening, som i [[2011]] overtog brugsretten til banen og stiller med billetsælgere, rengøringsfolk og servicepersonale. Foreningen har også pligt til at vedligeholde banen, og [[Trafikstyrelsen]] skulle godkende den til veterantogsdrift med en maksimal hastighed på 40 km/t og et akseltryk på højest 12 tons. DSB Museumstog Syd kører togene og stiller med sikkerhedsuddannet personale. 13. juli 2011 blev banen genåbnet for veterantogskørsel, som Sydjyllands Veterantog (SJVT) nu foretager regelmæssigt.<ref>[http://sjvt.dk/default.htm Sydjyllands Veterantog SJVT]</ref>
 
▲== GalleriNoter ==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonscat|Haderslevbanen}}
* Niels Jensen: ''SønderjyskeDanske jernbaner 1847-1972''. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, sides. 12-14197 ff.
* Niels Jensen: ''Sønderjyske jernbaner'', ISBN: 8711036974, s. 12-14
* [http://www.haderslevbanen.dk/ Haderslevbanen]
* [http://www.klk.dk/Haderslevbanen.htm Haderslevbanen], Lokomotivklubben KLK
{{coord wd}}
 
[[Kategori:Jernbanestrækninger i Danmark]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Haderslevbanen"