|
Ifølge de antikke kilder blev voks anvendt til overfladebehandling af våben, vægmaleri og skulptur.
[[Plinius den ældre]] skiver i hans naturhistorie, NH 33.40: “... A surface painted“… withEn cinnabaroverflade ismalet damagedmed bycinnober thebliver actionødelagt ofaf sunlightsol- andog moonlightmåneskinnet. TheMetoden wayfor toat preventforhindre thisdette iser toat letlade thevæggen walltørre dryog andså thenoverfladebehandle toden coatmed itpunisk withvoks Punicsmeltet waxmed meltedolie withog oilpåført andstadig appliedvarmt bymed meansbørster, ofog brushesså ofskal bristlesdenne whilevoksoverfladebehandling itopvarmes isigen stillved hot,den andkommer theni thisnærhed waxaf coatingtrækul mustlavet againaf heatedplantegaller byindtil bringingden nearbegynder toat it burning charcoal made of plantgallsudsvede, tilog itderefter exudesskal dropsden ofglattes perspiration,ned andmed afterwardsvoksruller smoothedog downderefter withmed waxedrene rollerslinnedklude, andpå thensamme withmåde cleansom linenman cloths,får inmarmor atil wayat inskinne….” which(egen marbleoversættelse isfra givenengelsk atil shine.....”dansk) <ref>Rackham, H. (ed.) (1952). ''Pliny, Natural History. Libri XXXIII - XXXV''. London. Harvard University Press. 93</ref>.
[[Vitruvius]], romersk forfatter der skrev om arkitektur, ca. 75-15 f.Kr..
Vitruvius skriver i The Ten Books on Architecture, 7.9.3: “Men alle som vil være mere omhyggelige, og som ønsker en poleret overflade af vermilion, således at denne vil beholde sin rette farve, skal, efter at væggen er blevet poleret og er tørret, tilføre, med en børste punisk voks, smeltet over ild og blandet med lidt olie; efter dette skal han bringe voksen til at svede ved at opvarme denne og væggen i tæt kontakt med trækul indeholdt i en jernbeholder; og tilslut skal han glatte det hele ved at gnide det ned anvendende vokslys og rene linnedklude, nøjagtig på samme måde som nøgne marmorstatuer bliver behandlet” (egen oversættelse fra engelsk til dansk)
Vitruvius skriver i The Ten Books on Architecture, 7.9.3: “But anybody who is more particular, and who wants a polished finish of vermilion that will keep its proper colour, should, after the wall has been polished and is dry, apply with a brush Pontic wax melted over a fire and mixed with a little oil; then after this he should bring the wax to a sweat by warming it and the wall at close quarters with charcoal enclosed in an iron vessel; and finally he should smooth it all off by rubbing it down with a wax candle and clean linen cloths, just as naked marble statues are treated” og i 4.2.2, at blå voks anvendtes på udskårne trædetaljer som triglyfferne på templernes tagkonstruktion <ref>Morgan. M.H. (ed.). (1914). ''Vitruvius, P. The Ten Books on Architecture'', 7.9.3 og 4.2.2. London. Oxford University Press. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0073]</ref>.
og i 4.2.2, at blå voks anvendtes på udskårne trædetaljer som triglyfferne på templernes tagkonstruktion <ref>Morgan. M.H. (ed.). (1914). ''Vitruvius, P. The Ten Books on Architecture'', 7.9.3 og 4.2.2. London. Oxford University Press. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0073]</ref>.
[[Plutarch]], græsk forfatter/historiker, skrev især biografier, ca. 46 -127 e.Kr..
Wolters har fundet bivoks på Paramythion-[[stele]]n. Fundet er beskrevet i Eine bemalte attiche Grabstele unter der Quarzlampe, MüJb 11, 1960, 13 Anm. 3 <ref>Schmaltz, B. (2009). Die kore akropolismuseum inv. 682 - versuch einer rekonstruktion. Jahrbuch des Deutschen Archäologischen Institus band 124, sonderdruck. 98</ref>. Paramythion-stelen, der befinder sig på Staatliche Antikensammlungen und Glyptothek, Munchen, inventarnr. 483, er græsk og dateret til ca. 380-370 f.Kr., er blevet rekonstrueret, men ikke anvendende voks <ref>Posamentir, R. (2004). Farverige gravsten fra det klassiske Athen - og rekonstruktion af Paramythions stele. I: Nielsen, A.M. & Østergård, J.S. (eds.). ''Classicolor - farven i antik skulptur.'' København: Ny Carlsberg Glyptotek. 71 - 79</ref>.
Følgende er et abstrakt præsenteret på Britisk Museum, London, september 2011, ved en workshop omhandlende antik skulpturel polykromi af Brigitte Bourgeois: “A“En beeswaxbivoksoverfladebehandling coatingpå onportræthovedet the portrait head ofaf Berenike II atpå Mariemont. “Kept“Opbevaret atpå theDet RoyalKongelige Museum ofaf Mariemont, BelgiumBelgien (inv. B 264), themarmorhovedet marbleaf headen ofptolemæisk a Ptolemaic queendronning, usuallysædvanligvis identifiedidentificeret assom Berenike II andog dateddateret totil theslutningen endaf ofdet the 3rd3. centuryårhundrede B.C., bearsudviser importanttydelige remainstegn ofpå ancientantik polychromypolykromi (paintingmaling andog gildingforgyldning), knownbekendt sincesiden theopdagelsen discoveryaf ofobjektet thei object in EgyptÆgypten, ini 1901. It belongedDet totilhørte anen officialofficiel statue ofaf thedronningen queender thatstod stoodi in aet templetempel ini Hermoupolis Magna. AEn scientificvidenskabelig studyundersøgelse haser recentlyfornylig beenblevet undertakenudført - andog iser stillstadig under wayundervejs - with themed supportunderstøttelse ofaf C2RMF (Centre de recherche et de restauration des musées de France, Paris). ItDet haser startedbegyndt toat yieldkaste anogle numberresultater offra resultssig onhvad theangår ancientde paintingantikke andbemalings- gildingog techniquesforgyldningsteknikker, asså wellvel assom onrenovering tracesi of refurbishing in antiquityantikken. It has alsoDet broughthar forthogså newfrembragt evidencenye inbeviser favouri ofretning anaf ancientbekraftigelse coatingaf ofen theantik surfaceoverfladebehandling withmed beeswaxbivoks. AEn briefkort preliminaryforeløbig report willvil beblive givengivet onaf theopdagelsen detectionog and analysisanalyser (throughvia FTIR andog gas chromatographygaskromatografi) ofaf thisdenne wax coatingvoksoverfladebehandling, relatedsandsynligvis probablyrelateret totil someganosis ganôsis treatmentbehandling.” (egen oversættelse fra engelsk til dansk) <ref>Bourgeois, B. (2011). A beeswax coating on the portrait head of Berenike II at Mariemont. British Museum, London, sep. 2011. Workshop abstract</ref>.
Trajan-søjlen, der står på [[Trajan]]s forum i Rom og blev indviet i 113 e.Kr., beskrives i 1933, som havende farverige rester af enkaustisk bemaling <ref>Rossmann, E. (1933). Haltbarkeitsaussichten enkaustischer Malerei bei Innen- und Aussenanwendung. Technische Mitteillungen für Malerei 49. 197</ref>.
De antikke skulpturer har ofte været udsat for ret hårdhændede behandlinger for at rense dem, for at de kunne fremstå så hvide som muligt, da det var således, en antik skulptur skulle se ud fra midt 1700 tallet til 1900 tallet. Det var i netop denne periode, [[nyklassicisme]]n, at antikken og de antikke skulpturer var højt skattede. Men skulpturerne kunne også blive behandlet med [[voks]] og andre materialer for at få den rette [[patina]]. Antikke skulpturer kan således have været udsat for afrensning, hvor en eventuel antik voks kan være fjernet, men på den anden side, kan en nyere voks også være påført. Dette forhold gør voksfund fra antik skulptur vanskelig at vurdere.
Af denne engelske opskrift kan ses, at det i visse perioder og kulturer har været almindeligt, at behandle statuer med voks. “Wax“Voks varnishfernis fortil statuesstatuer. MeltSmelt togethersammen 1 oz whitehvid oreller verymeget palelys beeswaxbivoks withmed 4 oz turpentineterpentin. BrushBørst onmedens whileden stillstadig warmer varm, havingefter previoslylige warmedat thehavde statueopvarmet withstatuen clothsmed klude af hotvarmt watervand andog wipedaftørret drydette. BrushBørst andog wipetør offaf varnishfernissen tofor leavekun thinat filmefterlade only.”en <ref>Brown,tynd Rfilm.” (1995).egen ''Beeswax''.oversættelsse Burrowbridge.fra BeeBooks New & Old. 81</ref>. Når varme anvendes for at få voksenengelsk til at trænge ind i sten- og gipsoverflader, så kaldes det at enkaustere.dansk)
<ref>Brown, R. (1995). ''Beeswax''. Burrowbridge. BeeBooks New & Old. 81</ref>. Når varme anvendes for at få voksen til at trænge ind i sten- og gipsoverflader, så kaldes det at enkaustere.
Oddy har skrevet en artikel omhandlende konservering af marmorskulptur på britisk museum fra starten af 1800 tallet til 1975. Her beskrives en til tider hårdhændet behandling, bivoks er dog ikke nævnt til overfladebehandling, men i 1858 forlyder det i et internt brev på museet ““Jeg Itror, thinkdet iter ismin mypligt dutyat tosige, sayat thatnogle someaf ofværkerne theer worksmeget areskadet much damaged byaf ignorant orog carelessligegyldig afformning moulding- (withmed oilolie andog lardfedt) - andog bymed restorationsrestaureringer ini wax,voks andog waxi andvoks resinog harpiks.” (egen oversættelse fra engelsk til dansk). <ref>Oddy, A. (2002). The Conservation of Marble Sculptures in the British Museum before 1975. Studies in Conservation 47. 148</ref>. Det kunne jo være interessant at vide om dette var nyere restoreringer eller det er antikke, men det siger i hvert fald, at der i 1858 er konstateret voks og voks /harpiks på antik marmorskulptur på British Museum. Fejfer har skrevet om behandling af antikke overflader i det 18. århundrede, hun skriver, hvordan overfladerne ofte drastisk er blevet mekanisk og kemisk renset <ref>Fejfer, J. (2003). Restoration and display of classical sculpture in english country houses. kongres, Los Angeles, USA; In: History of restoration of ancient stone sculptures : the departments of antiquities and antiquities conserva the museum 2001-2003. 87-104</ref>, medens Plenderleith og Werners nævner anvendelse af forskellige vokse, polyethylenglycol og mikrokrystallinsk, til polering af marmorskulptur <ref>Plenderleith, H.J. & Werners A. E. A. (1971), ''The Conservation of Antiquities and Works of Art: Treatment, Repair and Restoration''. Oxford University Press. 314, 374</ref>. I Uffizierne i Firenze har man op gennem historien tilføjet kunstig patinering med farvet voks og olie er for at harmonisere nyere marmor tilføjelser med de antikke dele på marmorskulptur <ref>Romualdi, A., Pallecchi, P., Pierelli, L. & Tonini, G. (2005). Surfaces of antique sculptures in the Uffizi Gallery: reflection of history and image. Surface Engineering vol 21, no 5-6. 379</ref>. Brinkmann nævner at “den persiske rytter”s farverester blev konserveret med bivoks i slutningen af 1800 tallet, således at de blev mørkere <ref>Brinkmann, V. & Koch-Brinkmann, U. (2008). On the reconstruction of Antique Polychromy Technigues. In: Brinkmann, V.; Primavesi, O. & Hollein, M. (eds.). ''Circumlitio The Polychromy of Antique and mediaeval Sculpture. Frankfurt am Main''. Liebieghaus Skulpturensammlung. 116</ref>. Det kunne her være interesant at vide, om der også oprindeligt havde været voks, farvelaget er forholdsvist tykt.
Disse senere behandlinger af antik skulptur med voks kan interferere med den antikke behandling. Hvis syntetiske vokse er tilsat blandingen kan en antik oprindelse udelukkes, paraffin og stearin blev først anvendt i det 19. årh., oftest anvendtes også terpentin i voksen <ref>Cather, S. & Howard, H. (1986). The use of wax and wax-resin preservatives on English mediaevel wall paintings: rationale and consequences. Congress, Bologna, Italien; 1986 In: Case studies in the conservation of stone and wall paintings. 48-53</ref>, men den er desværre fordampet, ellers kunne den også anvendes til at differentiere. For at skelne mellem nyere vokslag og antikke, kan inkrustationer på overfladen være vigtige, man kan evt. fremstille en farvesnit og undersøge eventuelle lag. Hvis der er tilstrækkeligt materiale, vil man også kunne lave kulstof 14 datering, som tidligere nævnt.
Bivoks har været anvendt som marmor-lim og udfyldningsmateriale, her en opskrift fra Brown:
MarbleMarmorlim cementog and filler:-fyldstof. meltsmelt togethersammen 1/2 oz beeswaxbivoks, 4 oz resinharpiks, thenså stir inirør 2 oz plastergips. afOpvarm paris.marmoren Warmog theanvend cementen medens den stadig er varm. marble(egen andoversættelse usefra cementengelsk whiletil hotdansk) <ref>Brown, R. (1995). ''Beeswax''. Burrowbridge. BeeBooks New & Old. 80</ref>. Freccero beskriver, at en blandingen af kolofonium og bivoks fungerede som en antik romersk lim anvendt til marmor <ref>Freccero, A. (2002). ''Encausto and ganosis. Beewax as Paint and Coating during the Roman Era and its Applicability in Modern Art, Craft and Conservation''. Gøteborg. Acta Universitatis Gothoburgensis. 49-50</ref>. Farnsworth & Simmons, 1960, 118-22, beretter om et fund af en cement bestående af bivoks og calciumcarbonat, cementen befandt sig i et græsk bronzehoved fra det 5. årh. f.Kr. <ref>Mills, J.S. & White, R (2006). ''The Organic Chemistry of Museum Objects''. Oxford. Elsevier Butterworth-Heinemann. 54-55</ref>.
Muligvis har voks været anvendt i antikken til bemaling og/eller overfladebehandling af bronzeskulptur. I vore dage er det især anvendt i England og USA som overfladebehandling af udendørs placeret bronzeskulptur <ref>Sembrat, J. (1999). The use of a thermally applied wax coating on a large-scale outdoor bronze monument. In: 12th Triennial Meeting, Lyon. 840</ref>. Voks har været anvendt i antikken og anvendes stadig til bronzestøbningsprocesser, cire perdue-teknikken.
|
