Rasmus Rask: Forskelle mellem versioner

Rasmus Rasks far var [[Niels Hansen Rasch]] ([[1749]]-[[1810]]). Faderen, der af profession var [[skrædder]], skal have været en begavet og for sin stand ualmindelig belæst mand, der blandt andet gav sig en del af med lægekunsten og havde stort ry for sine heldige kure som "klog mand"; han ejede en ret god bogsamling, navnlig af historiske arbejder (fx [[Arild Huitfeldt]]). Han var gift 3 gange; Rasks mor var hans 2. hustru, [[Birthe Rasmusdatter]] (død [[6. august]] [[1801]], 47 år gammel). Rasmus Rask var ved sin fødsel meget lille og skrøbelig og vedblev som barn at være svagelig, så at faderen, da de 3 andre i dette ægteskab fødte børn døde, skal have klaget over, at Vorherre kun lod ham beholde det, der ikke duede noget. Men det skulle snart vise sig, også for ham selv, hvor overilet denne dom var, og at der i sønnens svagelige legeme boede en ganske usædvanlig ånd. Faderen læste selv med ham; nogen undervisning fik han også af sognepræsten P. Jacobsen, efter at man ret var bleven opmærksom på hans begavelse; selv læste han endelig flittig i faderens bogsamling. Det blev så besluttet, at han skulle gå den studerende vej, og i juni [[1801]] blev han optaget på [[Odense Latinskole]]. Der foreligger fra hans skoletid en række vidnesbyrd om den interesse, den lille vævre landsbydreng vakte hos sine lærere – blandt hvilke der var flere fremragende mænd – ved sin flid, sit hurtige nemme, sin sikre hukommelse, sin fine iagttagelsesevne og sine skarpsindige bemærkninger, om den hurtige fremgang, han gjorde, og om den vækkende indflydelse, han udøvede også på meddisciple, bl.a. [[Niels Matthias Petersen|N. M. Petersen]]. Tidlig førte hans trang til kundskaber og klarhed ham langt ud over skolens fordringer. Fra først af ledet af sin interesse for historie og særlig for Nordens oldtid begyndte han omtrent i foråret [[1804]] på egen hånd at studere [[island]]sk efter [[folio]]udgaven af ''[[Heimskringla]]'', som han lånte af en af lærerne, men året efter havde den store glæde selv at modtage som flidsbelønning. Uden andet hjælpemiddel end den ledsagende danske oversættelse uddrog han af teksten selv sprogets ord og former og udarbejdede sig på grundlag heraf efterhånden både en ordbog og en hel grammatik. Det er tydeligt, at allerede nu den sproglige side efterhånden fanger ham endnu mere end den historiske. Fra islandsk føres han videre til andre sprog: [[gotisk (sprog)|gotisk]], [[angelsaksisk]] o. a. Et spørgsmål, der også allerede da interesserede ham i høj grad, var den danske retskrivning, navnlig efter fremkomsten af hans lærer [[S.N.J. Bloch]]s retskrivningslære ([[1805]]), og han udarbejdede sig selv et system med udtalen som nærmeste rettesnor. I forbindelse hermed står det, at han fra denne tid af forandrede skrivemåden af sit fædrene navn Rasch til Rask.