Forskel mellem versioner af "Keroplastik"

205 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
redigeret indholdsfortegnelse og lidt tekst
m (Oversættelse af engelske og tyske citater til dansk)
m (redigeret indholdsfortegnelse og lidt tekst)
Voks er et materiale, der har mange egenskaber, blandt disse er evnen til at illudere menneskelig hud, det har den samme halvtransparante stoflighed. Op gennem tiderne har voks da også været anvendt til efterligning af den menneskelige figur, fra 1300-1400 tallets [[votiv]]statuer <ref>Schlosser, von J. (1911). Geschichte der Porträtbilderei in Wachs. In: Panzanelli, R. (ed.)(2008). ''Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure''. Los Angeles, The Getty Research Institute. 175-246</ref>, <ref>Panzanelli, R. (2008). Compelling Presence. Wax Effigies in Renaissance Florenze. In: Panzanelli, R. (ed.) ''Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure''. Los Angeles. The Getty Research Institute. 13-39</ref>, over 1700-1800 tallets anatomiske voksmodeller <ref>Landes, J.B. (2008). Wax Fibers, Wax Bodies, and Moving Figures. Artifice and Nature in Eighteenth-Century Anatomi. In: Panzanelli, R. (ed.) ''Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure''. Los Angeles. The Getty Research Institute. 41- 65</ref>; <ref>Massey, L. (2008). On waxes and Wombs. Eighteenth-Century Representations of the Gravid Uterus. In: Panzanelli, R. (ed.) ''Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure''. Los Angeles. The Getty Research Institute. 83- 105</ref> og [[Madame Tussauds]] voksfigurer <ref>Kornmeier, U. (2008). Almost Alive. The Spectacle of Verisimilitude in Madame Tussaud’s Waxwork. In: Panzanelli, R. (ed.) ''Ephemeral Bodies, Wax Sculpture and the Human Figure''. Los Angeles. The Getty Research Institute. 67- 81</ref>, til vores dages samtidskunst <ref>Sangild, T. (2011). Rædselskabinettet. anmeldelse af udstillingen “Wax - Sensation in Modern Sculpture”, Kunstforeningen Gl. Strand. i Politiken, 2011, 24. februar. 4</ref>.
 
 
==Keroplastik i antikken==
Voks blev anvendt til afstøbning- og skulptur-/modelleringsmateriale i antikken i følge de skriftlige kilder.
Voks blev anvendt til afstøbning- og skulptur-/modelleringsmateriale i antikken i følge de skriftlige kilder af hvilke nogle nævnes herunder. Af eksemplerne over antikke forfatteres omtale af keroplastik, ses at perioden går fra omkring 600 f.Kr. til 300 e.Kr., både det latinske og græske sprog er repræsenteret, geografien spænder fra de græske områder, overtil Romerriget. Genrerne der er repræsenteret spænder ligeledes vidt, såsom poesi, satire, til skrivning om geografi og historie. To sjælne antikke keroplastiske fund beskrives, det ene et eksempel på græsk hellenistisk keroplastik, det andet kunne være et eksempel på et romersk aneportræt.
 
 
==Antikke forfattere==
Følgende antikke forfattere omtaler keroplastik
 
==='''[[Plinius den Ældre]]==='''
 
I Plinius' Naturhistorie, NH 21.49: “[[Punisk voks]] betragtes som den bedste til alle medicinske præparationer. Voks gøres sort ved at tilsætte aske fra papyrus, og en rød farve opnås ved tilblanding af alkanet; bestemt, ved tilsættelse af forskellige pigmenter, kan der opnås forskellige farvenuancer, som sådan anvendes det til at fremstille modeller, og til andre utallige formål, heriblandt, som vi kan nævne, overfladebehandling af vægge og rustning, for at beskytte disse fra luften.” (egen oversættelse fra engelsk til dansk). <ref>Bostock, J. (ed.). (1855). ''Pliny the Elder. The Natural History''. London. Taylor and Francis. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0137]</ref>.
 
Voks blev altså indfarvet og anvendt til keroplastik, støbning og modellering, og til fremstilling af livagtige portrætter i følge Plinius.
 
==='''[[Polyb|Polybios]]==='''
 
Græsk historiker, levede omkring 200 - 120 f.Kr..
Polybios beskriver anvendelsen af voksmasker ved begravelser, hvor de blev båret af personer, der skulle spille den afdøde. Efter hans beskrivelse at dømme må disse havde været polykrome og meget livagtige (Lahusen, 2010, s. 207-208).
 
==='''[[Strabon]]==='''
 
Græsk geograf og historiker, ca. 65 f.Kr. - 25 e.Kr..
Beskriver i XIV 1,23 en keroplastisk statue af [[Penelope]] i [[Artemistemplet i Efesos]] (Encaust, 1984, s. 45).
 
==='''[[Statius]]==='''
 
Romersk digter, ca. 45 - 96 e.Kr..
Statius skriver i Silvae I, 1, 100, idet han henvender sig til [[Domitian]]: “[[Apelles]]’ voksfarver var begærlige efter at fastholde dine træk” <ref>Berger, E. (1917). ''Die Wachsmalerei des Apelles. Neue untersuchungen und versuche über die antike malertechnik''. München. Verlag von Georg D. W. Callwey. 175</ref>, og i Achilleid 1, 332-334: “Endog som billeder [cerae], som kunstnerens tommelfinger vil bringe til live, tager form, følgende ilden og hånden, således var billedet af gudinden, da hun transformerede sin søn. “ (egen oversættelse fra engelsk til dansk) <ref>Cuni, J. (2010) Encaustic cuni. [http://encausticcuni.com/Note9WhatWasEncaustic.html]. (2012, 16.oktober)</ref>.
 
==='''[[Plinius den yngre]]==='''
 
Gaius Plinius Caecillus Secundus, ca. 61-114 e.Kr., romersk politiker og forfatter, nevø af Plinius den ældre. <ref>Plinius den Yngre. Ep.7.9. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=urn:cts:latinLit:phi1318.phi001.perseus-lat1:7.9]</ref>. Han skriver i Epistulae, 7.9: “Ligesom voksen bliver værdsat, når den er blød og eftergivende bliver bearbejdet i kunstnerhænder, og når under kommando et værk opstår, lad det kun være et billede af [[Mars (gud)|Mars]], et billede af den leende [[Minerva]], et billede af [[Venus (gudinde)|Venus]] eller af deres sønner” (egen oversættelse fra tysk til dansk) <ref>Büll, R. (1977). ''Das Grosse Buch vom Wachs. Geschichte Kultur Technik''. Band 1 und 2. München. Verlag Callwey.464</ref>.
 
==='''[[Juvenal]]==='''
 
Romersk satiriker, ca. 65 - 135 e.Kr..
Juvenal skildrer i sine satirer bemalede og skadede aneportrætter. Han beskriver en figur stående i en triumfvogn (måske legemsstor). En af hans sætninger lyder “Lad også hele hallen dekorere med voksbilleder af anerne for dig”(egen oversættelse fra tysk til dansk) <ref>Lahusen, G. (2010). ''Römische Bildnisse. Auftraggeber-Funktionen-Standorte''. Mainz. von Zabern. 190, 211</ref>.
 
==='''[[Pausanias (geograf)|Pausanias]]==='''
 
Græsk historiker, ca. 2. årh. e.Kr..
Pausanias, X 5,9, beskriver et [[Apollon]] tempel, der skulle havde været bygget helt af voks <ref>Encaust. (1984). Pictura reservata - Über Punisches Wachs. Maltechnik 90 (3). 45</ref>.
 
==='''Lucius Flavius [[Philostratus]]==='''
 
Græsk sofist og forfatter, ca. 172- 248 e.Kr..
Flavius beskriver i De Vita Apollonii Tyanei, VI 10,4, et Apollon tempel, der skulle havde været bygget helt af voks <ref>Encaust. (1984). Pictura reservata - Über Punisches Wachs. Maltechnik 90 (3). 45</ref>.
 
 
Af eksemplerne over antikke forfatteres omtale af keroplastik, ses at perioden går fra omkring 600 f.Kr. til 300 e.Kr., både det latinske og græske sprog er repræsenteret, geografien spænder fra de græske områder, over Romerriget. Genrerne der er repræsenteret spænder ligeledes vidt, såsom poesi, satire, til skrivning om geografi og historie.
 
==Antikke voksfund==
Grundet voksens egenskaber og hvad man ved fra antikke kilder om anvendelsen af voks, og den antikke kunsts hang til at efterligne naturen, [[mimesis]], vil det have være en oplagt mulighed, også for antikkens kunstnere, at have anvendt voksen til dette formål i tre dimensioner og på forskellige underlag. Voks i antikken kan således have været anvendt til skulptur, som modelleringsmateriale, keroplastik, som bindemiddel, [[enkaustik]], og som overfladebehandling, [[ganosis]]. I de tilfælde, hvor formsproget er meget naturalistisk/realistisk, kan bemalingen også have haft dette udtryk, således at den antikke skulptur har været meget livagtig, som en Madame Tussauds voksfigur.
 
 
==Litteratur==
{{delkol|2}}
<div style="font-size: 88%>
{{delkolend}}
 
 
==Kilder==
<div style="font-size: 85%>
{{reflist|2}}
</div>
 
 
==Eksterne henvisninger==
{{Commonscat|Wax sculptures}}
 
26

redigeringer