Neandertaler: Forskelle mellem versioner

[[Fossil]]er er fundet i [[interval (matematik)|interval]]let fra mellem for 28.000 år siden (i [[Gorhams hule]] i [[Gibraltar]]<ref>[[Clive Finlayson]] og mange andre: [http://dx.doi.org/10.1038/nature05195 "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe"], ''[[Nature]]'', 443:850-853, 2006 oktober 19.</ref>) og 200.000 år tilbage (fund i [[Wales]]).<ref>[http://www.iflscience.com/editors-blog/structures-built-neanderthals-discovered-french-cave Oldest Known Neanderthal Construction Found In French Cave Is 176,000 Years Old. IFLScience 2016]</ref> Arten menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. Neandertalerne levede i Europa i mindst 100.000 år, under [[Weichsel-istiden]], [[Eem-mellemistiden]], [[Saaleistiden]] og [[Holsten-mellemistiden]] - også i det strenge [[klima]], der kaldes "sidste istids [[maksimum]]". De var små, omkring 165 cm høje, med korte ben og en enorm brystkasse, der har gjort det nemmere at holde varmen. De vejede op mod 20 pct mere end os. De dybe furer i deres [[knogle (anatomi)|knogle]]r, hvor [[Muskel|musklerne]] hæfter, viser deres utrolige styrke, langt større end vores. DNA-fund tyder på, at nogle individer var rødhårede. Neandertalerne var en veltilpasset art, som klarede sig i flere hundrede tusinde år - meget længere, end vi har været her <ref>http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-sparkede-neanderthalerne-af-banen</ref> - men efter de moderne menneskers ankomst forsvandt de på få tusinde år. <ref>https://www.theguardian.com/science/2013/jun/02/why-did-neanderthals-die-out</ref>

Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større [[Kranium|kranier]] end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en [[skala]], der begyndte med [[aber]] med små [[hjerne]]r, som gradvis blev til menneskehjerner. I ''The Descent of Man'' fra [[1871]] nævner [[Charles Darwin|Darwin]] dem kun i forbifarten: "''Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige.''" <ref>Elizabeth Kolbert: ''Den sjette utryddelsen'' (s. 223-7), forlaget Mime, Oslo 2015, ISBN 978-82-93441-02-1</ref>

I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til [[Palæontologi|palæontologen]] Marcellin Boule i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerben med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøgte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York City|New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] ligesom vores. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)</ref>

De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertaler: [[Analyse]] af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i [[Usbekistan]] og Okladnikov-hulen i [[Altaj (bjergkæde)|Altai]]-regionen i det sydlige [[Sibirien]], har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.<ref>Johannes Krause og andre, [http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature06193.html "Neanderthals in central Asia and Siberia"], ''[[Nature]]'', '''449'''(7164):902–904, 2007 oktober.</ref>

Deres fysik var tilpasset et koldt klima, men ''Homo sapiens'' havde [[teknologi]] til hjælp, såsom synåle til at sy tøj med – af stor vigtighed under istiden - og [[net (redskab)|net]] til at fiske med. <ref>http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-sparkede-neanderthalerne-af-banen </ref> ''Homo sapiens'' kunne med spyd eller pil og bue nedlægge byttedyr uden at måtte gå i nærkamp med dem; og deres [[Diæt|kosthold]] regnes som mere varieret end neandertalernes. ''Homo sapiens'' udviklede handelsruter over lange afstande, der kunne skaffe dem byttevarer, når deres egne forsyninger svigtede; det kendte neandertalerne ikke til. <ref>http://insider.si.edu/2015/08/why-did-neanderthals-go-extinct/</ref> Fx findes flinteredskaber brugt af neandertalere sjældent længere end 50 km fra [[stenbrud]]det. I sammenligning benyttede mennesker [[flint]], der kunne være fragtet mere end 300 km fra stenbruddet. <ref>https://www.theguardian.com/science/2013/jun/02/why-did-neanderthals-die-out</ref> Spørgsmålet er, hvorfor neandertalerne ikke simpelthen efterlignede menneskers levemåde, når de så fordelene ved den.

[[Vulkan]]en i Campi Flegrei vest for [[Napoli]] havde et gigantisk udbrud for 39.000 år siden – det største [[vulkanudbrud]] i Europa i mere end 200.000 år. Kolossale mængder [[Vulkansk aske|aske]] blev udspyet i [[Jordens atmosfære|atmosfære]]n og dækkede et enormt område i [[Østeuropa]], [[Nordafrika]] og det vestlige Asien. Der må være gået måneder, måske år, uden sollys, og [[svovlbrinte]] og [[klor]]gasser må have regnet ned som [[syre]], der har udslettet meget af datidens liv. Ingen rester efter neandertalere er fundet i askelaget efter [[katastrofe]]n. Dermed har man ikke blot kunnet datere, hvornår neandertalerne var forsvundet; men også fundet en mulig ''årsag'' til deres forsvinden. <ref>https://www.sciencedaily.com/releases/2010/10/101006094057.htm?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+sciencedaily+%28ScienceDaily%3A+Latest+Science+News%29</ref>

Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]], eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvparten af befolkningen. <ref>http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvestof fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]]. <ref>http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus (biologi)|virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human</ref>

Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne fra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvestof varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små, isolerede grupper. Dermed ændrede arvestoffet sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvestof som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstof]]fer, og påvirker europæeres [[fordøjelse]] positivt. <ref>http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren</ref>