Socialisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Malte556, fjerner ændringer fra 128.76.137.174 (diskussion | bidrag) |
PerV (diskussion | bidrag) Fjerner version 8842309 af Malte556 (diskussion) rullet tilbage |
||
Linje 1:
'''Socialisme''' refererer til en bred vifte af [[politisk bevægelse|politiske bevægelser]] der ønsker et [[socioøkonomisk system]] i hvilket [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]] (fx [[fabrik]]ker, [[Finansiel virksomhed|finansielle institutioner]], [[infrastruktur]] etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, [[kooperativ]]er eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til [[kapitalisme]] som økonomisk system, og [[liberalisme]] som politisk system.
[[Fil:Red flag waving.svg|thumb|left|150px|Det røde flag forbindes ofte med socialisme]]
[[Fil:Fourier.gif|thumb|right|150px|[[Charles Fourier]] 1772–1837 <br />Fransk filosof, købmand og såkaldt utopisk socialist.]]
Linje 14:
== Tidlige former ==
De tidligste former for egentlig socialisme anses for at være de bevægelser, som siden er kommet til at gå under navnet den [[utopi]]ske socialisme. Denne politiske tendens arbejdede ud fra den forestilling, at socialistiske enklaver kunne opbygges inden for rammerne af det [[feudal]]e eller senere det [[kapitalisme|kapitalistiske]] samfund. Retsindige rigmænd eller sammenslutninger af idealister skulle således oprette socialistiske produktionsfællesskaber eller kollektiver, som så ved deres eksempels kraft kunne inspirere andre til at følge samme spor. De teoretiske fortalere for denne strategi var socialister som [[Charles Fourier]], Claude Henri
I ''Report to the County of Lanark'' (''Rapport til amtsadministrationen i Lanark'', 1821) hævder den engelske storindustrialist Owen, at kun et egentligt brud med samfundsudviklingen kan ophæve [[industrialisering]]ens og [[ejendomsret|privatejendommens]] skyggesider. Han opstiller et sæt principper for et fuldstændig samfundsalternativ, hvor ambitionen er at forene det bedste fra den førindustrielle verdens sociale liv med den nye tids nye [[teknologi]]. Kernepunktet er kooperative landsbyer, som planlægges for mellem 300 og 2.000 mennesker. Den primære beskæftigelse skal være [[landbrug]] og [[fødevare]]produktion, men også [[håndværk]] og [[Masseproduktion|industrivirksomhed]] er på programmet. Opdragelse og uddannelse spiller en nøglerolle. Owen fastholdt [[oplysningstiden]]s ide om de ydre omstændigheders indvirkning på menneskesindet og den medfølgende optimistisk tro på, at en korrekt opdragelse ville føre til et godt samfund.
| |||