Forskel mellem versioner af "Julius Cæsar"

181 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{salmonsens}}; kosmetiske ændringer
m (→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
m (Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{salmonsens}}; kosmetiske ændringer)
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
{{Infoboks monark
|navn = Julius Cæsar
[[Fil:Jean-Léon_Gérôme_-_The_Death_of_Caesar_-_Walters_37884.jpg|thumb|Cæsars død i senatet, 44. f.Kr.<br />Malet af [[Jean-Léon Gérôme]] i 1867]]
 
Cæsar var dog ikke tilfreds. Han drog til Egypten, hvor han støttede [[Kleopatra VII]], der blev hans kone ved egyptisk lov (ikke ved romersk lov).
Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret (alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste forehavende var at berolige Orienten, hvor [[Mithridates]]' søn Farnaces havde generobret sit fædrene rige [[Pontos (kongerige)|Pontus]]. Cæsar tilendebragte felttoget på 5 dage og meldte sejren til en ven i Rom med ordene: "[[veni, vidi, vici]]", »jeg kom, jeg så, jeg sejrede« (august, 47). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved [[Thapsus]] i 46 f.v.t. og i Spanien ved [[Munda]] i 45 f.v.t.
 
I 46 f.v.t. blev Cæsar for en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t erklærede han sig selv diktator og konsul på livstid og blev kaldt ''Pater Patriae'' (Landsfader) og tog titlen [[Imperator]]. Hans kalenderreform byggede på solåret i stedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender, som vi benytter i dag. Måneden [[juli]] blev opkaldt efter ham. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på [[tribunat]]et.
 
Cæsars reformer gjorde ham upopulær, og Roms gamle adelsslægter hævdede, at han havde planer om at lade sig udråbe til konge af Rom. Han blev myrdet den 15. [[marts]] i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Ifølge overleveringen stod en gruppe senatorer anført af brødrene [[Decimus Junius Brutus]] og [[Marcus Junius Brutus]] og af [[Gaius Cassius Longinus]] bag mordet, da de var bange for Cæsars magt var blevet for stor; Marcus Brutus var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge [[Tarquinus Superbus]], og derved oprettede den romerske republik.
Historikerne [[Plutarch]], [[Suetonius]] og [[Nikolaus af Damaskus]] er i store træk enige om forløbet:
 
De sammensvorne lokkede Cæsar til Forum under foregivende af at ville forelægge ham et bønskrift, og opholdt samtidig hans næstkommanderende [[Marcus Antonius]], hvis fysiske styrke de frygtede, andetsteds.
[[Publius Servilius Casca]] skulle angribe Cæsar som den første, men var så skrækslagen at han kun sårede ham overfladisk, og Cæsar greb Cascas arm og råbte på latin "hvad gør du, Casca, din skurk?". Casca råbte da på græsk til sine medsammensvorne: "αδελφοι βοήθει!" /adelfoi boethei/ ("Hjælp mig, brødre!")
De sammensvorne faldt over Cæsar, og de senatorer, som ikke var den del af komplottet, flygtede i panik.
Gaius Julius Cæsars sidste ord var ikke, som hos [[Shakespeare]], "[[Et tu, Brute?|også du, Brutus]]", men Suetonius nævner at Cæsar i sin dødskamp fik øje på vennen Marcus Brutus blandt sine mordere, og udbrød på græsk "καί σύ τέκνον" /kai sy, teknon/ (bogstaveligt "også du, barn?"; mere mundret oversat "også du, min søn?"). Plutarch nævner kun, at Cæsar, da han havde opgivet håbet, skjulte sit ansigt med sin toga for at dø med værdighed. Cæsar blev slået ihjel med 23 knivstik.