Annaler: Forskelle mellem versioner

 

Med annaler begynder historieskrivningen oftest; de gamle [[Egypten|egyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler, og [[Kina|kineserne]] endnu tidligere. Hos [[Romerriget|romerne]] skrev [[præsteskab|præsterne]] annaler, og især de af ''[[pontifex maximus]]'' førte var højt ansete. De korte, fyndige årbogsefterretninger spores hos de senere historieskrivere som [[Livius]] og andre, og da en mere verdslig historieskrivning begyndte med [[Quintus Fabius Pictor]] på den [[anden puniske krig]]s tid, anlagdes fremstillingen også annalistisk.

 

 

I [[Norden]] tilhører de ældste annaler [[Danmark]], forfattede i det 12.århundrede. De fleste stammer fra [[13. århundrede|13.]] og [[14. århundrede]], men ophører derefter næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg; højest kan man se, i hvilket [[kloster]] annalen er skrevet. Enkelte synes dog ikke forfattede af munke, således ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet i [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], lader fremlyse en stærk antipati mod alt tysk. Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.

* [[Diplomatarium]]

 

{{Salmonsens}}

{{autoritetsdata}}