Hans Poulsen Resen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Hans Poulsen Resen.jpg|thumb|Hans Poulsen Resen]]
'''Hans Poulsen Resen''' ([[2. februar]] [[1561]]–[[14. september]] [[1638]]), professor i [[teologi]] ved [[Københavns Universitet]] [[1591]]–[[1615]] og [[Bisperække for Sjællands stift|biskop over Sjælland]] fra 1615 til sin død.
Resen er en nøgleperson i den periode der kaldes ''den [[Luthersk ortodoksi|lutherske ortodoksi]]'', som man kan regne fra [[Konkordieformlen]] [[1577]] til omkring [[1675]] hvor præsten [[Philipp Jacob Spener]] ([[1635]]–[[1705]]) med sit pietistiske programskrift ''Pia Desideria'' satte skub i overgangen til ''[[pietisme]]n''.
== Skole- og studietid ==
Denne mand, der ved sin ualmindelig kraftige personlighed har øvet en indflydelse i [[Folkekirken|den danske kirke]], der strækker sig langt ud over hans levetid, var født [[2. februar]] [[1561]] i landsbyen Resen (på jysk ''Reisen'', hvorfor samtiden ofte skrev hans navn ''Reisener'') i [[Skodborg Herred]], [[Ribe Stift]], ikke langt fra [[Limfjorden]]s bredder. Hans fader, Poul Hansen, var stedets sognepræst (død [[21. september]] [[1600]]); moderen hed Johanne Bertelsdatter (død [[1. april]] [[1578]]).
Da han var 11 år gammel, sattes han i [[Holstebro]] Skole, som han besøgte i 4 år under skolemester Tyge Nielsens vejledning. [[1576]] kom han i [[Ribe]] Skole, hvor han fik bolig hos rektoren, den som forfatter og siden som biskop bekendte magister [[Peder Jensen Hegelund|Peder Hegelund]]. Men da hans moder var død, og faderen havde giftet sig igen, blev han taget ud af Ribe Skole og sendt til [[Viborg]], måske af hensyn til, at skolen her havde rigeligere stipendier. Hos rektor [[Jacob Holm (biskop)|Jacob Holm]], siden [[biskop]] i [[Aalborg]], fik han sit hjem.
Line 14 ⟶ 12:
I maj [[1581]] afgik han, ualmindelig godt forberedt, til [[Københavns Universitet|universitetet]], hvor han endnu samme år, efter et kort besøg i [[Rostock]], tog den filosofiske [[Bachelor|bakkalavrgrad]] og allerede året efter optrådte som respondens ved professorernes [[disputats]]er. Da [[pest]]en [[1583]] udbrød i [[København]], begav han sig hjem; men da man i Viborg trængte til en dygtig lærer og vidste, hvad han duede til, blev
han samme år antaget til rektorens medhjælper som lærer for de
ældste disciple.
I denne stilling blev han dog kun et års tid, da [[kansler]] [[Niels Kaas]], der selv var udgået fra Viborg Skole og fulgte den med interesse, kaldte ham til [[hovmester]] for den unge
Line 40 ⟶ 38:
der nu var formand i regeringsrådet, en velynder, hvem det
var om at gøre at skaffe hans udmærkede evner anvendelse i
universitetets tjeneste.
En bekvem lejlighed hertil tilbød sig, da
Line 56 ⟶ 54:
første gang satte sin fod i Holstebro Skole og således havde
betrådt den bane, der nu havde ført ham til lærdomstemplets
tinde.
Hvad hans huslige forhold angår, da havde han [[14. juli]]
Line 90 ⟶ 88:
== Udrensning blandt modstanderne ==
=== Kryptocalvinisterne ===
Ved samme tid var det Resen, som med sin stærke hånd mere end nogen anden standsede den bevægelse, som var oppe, for at fjerne [[eksorcisme]]n ved [[dåb]]en fra den danske kirke, idet hans hovedmotiv til at modsætte sig dette skridt, som Christian 4. allerede praktisk havde givet sit bifald, vistnok var, at det ville blive udlagt som en bortgang fra den gamle lutherske kirkepraksis og som en tilnærmelse til [[calvinisme]]n.
For denne [[konfession]] havde Resen nemlig efterhånden fattet en stærk afsky, så han end ikke tog i betænkning ved en given lejlighed at betegne den som «den babyloniske skøge», en titel, som man ellers i [[Protestantisme|protestantiske]] kredse plejede at lade [[Den romersk-katolske kirke|Romerkirken]] være ene om at bære. Det blev derfor også en hovedopgave for Resen at spærre vejen for [[kryptocalvinisme]]n<ref name=krypto>Til kryptocalvinisme og filippisme, se [[Konkordieformlen#Lille ordliste|"Lille ordliste"]] under [[Konkordieformlen]]</ref>, der
Line 96 ⟶ 94:
=== Iver Stub ===
Hans bestræbelser i den retning støttedes ved den store tillid, som Kansler [[Christian Friis til Borreby]] og vel også Christian 4. selv nærede til hans kirkelige indsigt og duelighed. Dog skal det siges, at til at begynde med var det ikke Resen, men en af hans modstandere, professor Iver Stub, der gav anledning til, at den strid yppedes, der åbenbarede sidstnævntes stærke hældning til calvinismen og derfor blev ham til fald.
I en disputats havde han nemlig indladt sig på skarpt at kritisere Resens bibeloversættelse, hvad denne tog ham meget ilde op, og nu benyttede Resen sig af den omstændighed, at Stub, der var professor i det filosofiske fakultet, ikke havde ladet sin afhandling gennemgå de teologiske professorers censur, til at rejse en sag imod ham med det udfald, at Stub blev afsat ([[1609]]), særlig fordi det under sagen, ved hans egen tilståelse, blev godtgort, at han nærede stærke calvinske sympatier.
Ved Stubs afsættelse var det blevet åbenbart for alle kryptocalvinismens tilhængere, at de i Resen havde en mægtig og uforsonlig modstander, der, når lejlighed gaves, ville søge at fortrænge dem fra alle pladser, hvor de kunne øve en betydeligere indflydelse på den opvoksende slægt. Intet under derfor, at de også fra deres side med mistænksomhed vogtede på hans ytringer og foretagender. Og nu traf det sig, at Resen ved samme tid i en række akademiske [[tese]]r («de deo triuno», 1609; «de uno mediatore» I-III, 1611–13) ligesom i forelæsninger udtalte sig på en måde, der let kunne vække anstød.
For at uddybe troslivets inderlighed og for at imødegå rationaliserende retninger, der var oppe i tiden, særlig inden for den reformerte kirke, gik Resen nemlig – under stærk fremhævelse af skriftordet Hebr. 13, 8: Jesus Christus er i går og i dag den samme, ja til evig tid – så vidt i sin fastholden af foreningen af Kristi guddommelige og menneskelige natur, at den sidste for ham næsten kun blev et skin, og at han kom meget nær til den fra den gamle kirkes historie bekendte [[monofysitisme|monofysitiske]] eller utychianske ensidighed.
I det hele var han kommet ind på en spekulativ opfattelse af [[Treenigheden|Treenighedsdogmet]], der på en tid, da man med mistanke betragtede alt, hvad der kunne kaldes ny og uvant lære, måtte vække misbilligelse eller dog ængstelse selv hos sådanne, der ellers stod Resen nær i anskuelser, som tilfældet f.eks. var med den lærde [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]], der ikke var mindre ivrig end Resen selv i kampen
mod calvinismen.
Resens lære om Kristi natur var særlig frastødende for tilhængere af den filippistiske eller kryptocalvinistiske <ref name=krypto /> retning, der ved deres stærke sondring mellem frelserens guddommelige og menneskelige natur nærmede sig den modsatte yderlighed og derfor af Resen betegnedes som [[nestorianere]].
=== Oluf Kock ===
Modsigelsen mod Resen trådte åbenlyst frem, da præsten ved [[Kunsthallen Nikolaj|Nicolai Kirke]], [[Oluf Kock]], i sine [[prædiken]]er begyndte at ivre mod den formentlig nye og [[kætter]]ske lære, og det i så heftige og hånlige udtryk og med så bestemt en adresse, at Resen ikke kunne lade det hengå upåtalt, men indgav en klage over Kocks adfærd til biskop [[Peder Vinstrup]], der foreløbig suspenderede urostifteren. Denne var imidlertid ikke forknyt, men rejste over til kongen på Haderslevhus og overrakte ham en fulminant klage over Resen, hvem han beskyldte for, at han under en tiltagen, underfundig og bedragelig stil søgte at påliste kirken nye og kætterske lærdomme.
Herved forværrede Kock imidlertid kun sin egen sag. Den [[7. januar]] [[1614]] befalede kongen biskop Vinstrup at lade Kocks forhold undersøge af en [[provsteret]], og samme dag udgik der befaling til nogle medlemmer af [[rigsråd]]et, universitetets rektor og alle landets biskopper om at møde på [[Koldinghus]] for i kongens nærværelse at påkende tvisten mellem Resen og Kock, der samtidig indstævnedes til at give møde.
Line 144 ⟶ 142:
bestemte ønske, at der skulle opnås enighed, og da Resen bekvemmede sig til flere ændringer som biskopperne ønskede, endte de
lange forhandlinger med godkendelse af hans skrift, idet
han dog måtte love fremtidig at holde sig til de vante og almindelig vedtagne teologiske udtryksmåder.
Det skrift, der havde
Line 176 ⟶ 174:
Den åbenbare eller hemmelige calvinisme måtte
forsvinde af kirken, navnlig efter at et så afskrækkende
vidnesbyrd om den nu rådende strenghed var givet, som da biskoppen
i Odense [[Hans Knudsen Veile]] [[1616]] blev afsat. I sagen mod
Line 261 ⟶ 259:
streng bodstjeneste og kirketugt, som fik lovskraft ved den store
forordning af [[29. marts]] [[1629]] «om kirkens embede og myndighed»,
skønt han, overtalt af Brochmand, føjede sig efter tidsstrømningen.
Det er i det hele kendeligt, at Resen i sine senere år mere og
mere lod Brochmand råde, måske i erkendelse af hans store
teologiske indsigt og dygtighed, måske også i erindring om,
at Brochmand havde stået på hans side i en kritisk stund, dengang
bisperne 1614 gik ham nær på livet. Resen nærede vel heller
ingen tvivl om, at det var Brochmand, der skulle fortsætte hans
Line 299 ⟶ 297:
:Zwergius: ''Siellandske Clerisie'' s. 132 ff.
:Brandt og Helveg: ''Den Danske Psalmedigtning'' I.
:Rørdam: ''Kbhvns Universitets Hist. 1537–1621'' III.
:O.Andersen: ''Holger Rosenkrantz''.
::'''''[[H. F. Rørdam]]'''''
----
Line 310 ⟶ 308:
* Biografi, disputats:
: Kornerup, Bjørn (1928-1968). ''Biskop Hans Poulsen Resen''. Bind 1 fra 1928 (disputats), bind 2 fra 1968. København: Gad. DK5=99.4 Resen
* Til periodens kirkehistorie:
: Koch, Hal et al. (red) (1959) ''Den danske kirkes historie'' Bind 4 : Det lærde tidsrum 1536-1670 / af Bjørn Kornerup. Enevældens første aar 1670-1700 / af Urban Schrøder. – Forlag: Gyldendal, 1950-66. – 8 bind. DK5=27.6
* Om skriftsynet i danske bibler:
: Ejrnæs, Bodil
== Se også ==
Line 325 ⟶ 323:
== Eksterne henvisninger ==
* Denne artikel bygger på [[H. F. Rørdam]]s [http://runeberg.org/dbl/14/0004.html Biografi] i 1. udgave af ''[[Dansk biografisk leksikon]], tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537–1814'', Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887–1905
* Oversigt over Bibler: [http://www.reitoft.dk/loven.html Reitoft.dk med bibeludgaver ] – [http://fagsider.nla.no/kirkehistorie/tabell/bibel.htm BIBELEN I NORGE]
* Et dansk site med teologiske opslag: [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/index.html Katolsk minilexikon]
| |||