Johannes Wiedewelt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Johannes Wiedewelt.jpg|thumb|Johannes Wiedewelt malet af [[Peder Als]] i [[1766]]. <br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]]]]
'''Johannes Wiedewelt''' ([[1. juli]] [[1731]] i [[København]] – [[17. december]] [[1802]]) var dansk billedhugger. Søn af [[Just Wiedewelt]]. Faderen må tidlig have fået øje for sin søns kunstneriske begavelse, for allerede som dreng blev Wiedewelt sat i lære hos den italienskfødte historiemaler [[Hieronimo Miani]]. Da denne imidlertid forlod København [[1745]], tog Just Wiedewelt sig selv af sønnens videre uddannelse samtidig med, at han lod ham besøge det ældre [[Kunstakademi]], hvor Johannes Wiedewelt rimeligvis har tegnet og modelleret under [[Johann Christoph Petzold]]. Tidlig er han dog begyndt at arbejde på egen Hånd og har nået resultater, der må have vakt en vis opmærksomhed; så meget vides i alt fald, at den unge kunstner allerede i foråret [[1750]] havde modelleret og fået støbt i tin to små buster, forestillende kong [[Frederik 5.]] og dronning [[Louise af Storbritannien|Louise]], og at disse arbejder blev overrakte de høje herskaber og betalte med 120 daler.
Line 35 ⟶ 33:
Disse værker er af meget ulige værdi og i forskellig stil, om de end for enkeltfigurernes og endnu mere for figurkompositionens vedkommende gennemgående bærer utvetydigt mærke af den Påvirkning, kunstneren havde været underkastet i Paris. Mindst gælder dette om de kolossale—8 fod høje—draperede siddende kvindefigurer, som danner hovedstykkerne i de 2, hver 62 fod lange, for øvrigt med Våbenskjolde prydede «dekorationer», og som symboliserer [[Danmark]] og [[Norge]]; her er ro og plastisk holdning og en renhed i linjerne, der peger tilbage over Coustou og hans samtidige og lige mod den oldromerske plastik.
Men de andre figurer og grupper tager sig rigtignok nærmest ud, som om deres ophavsmand aldrig havde set en antik for sine øjne, -- som var de udgåede fra en fransk dekadencekunstners værksted, hvor [[Gian Lorenzo Bernini]]s indflydelse endnu var den bestemmende. Særlig gælder dette om gruppen, der forestiller [[Helena (græsk mytologi)|Helenas]] bortførelse, hvor især den oprakte arm med de vidt spredte fingre gør en [[barok]] virkning, men også de to andre bortførelsesscener med [[Flora (gud)|Flora]] og med [[Proserpina]] så vel som [[Æneas]], der med [[Anchises]] og [[Ascanius]] forlader [[Troja]], vilde have vakt Winckelmanns dybeste mishag, dersom han, der kaldte Bernini "''der grosste Esel unter den Neueren''", havde fået dem at se.
Ret tiltalende, især ved det indtryk de gør af virkelig at sove, er de to hvilende drenge; af ''Årstiderne'' er ''Foråret'' ret smuk i linjerne, men står, som i det hele Wiedewelts statuer, dårlig på benene; de 3 andre er meget tarvelige. Ikke synderlig mere tiltalende er de i dekorationerne indlagte relieffer; ''Gratierne'', der pryder [[obelisk]]en på øen, er unaturlig tynde og lange og meget flove i udtrykket; bedre og ikke blottet for reminiscenser fra antikken er ''Vinhøsten'', der findes på et ''Monument champêtre'', der som helhed er godt arrangeret. Dette kan overhovedet siges om næsten alle de til samlingen hørende helt eller væsentlig set dekorative arbejder, således om et ''Monument pittoresque'' med et [[Jonisk orden|ionisk]] tempel i relief og med en ypperlig anvendelse af [[ægstave]] og andre ornamentale led; endnu værdifuldere er de fleste af de mægtige, på firsidede [[postament]]er opstillede vaser med deres fine, [[antikiserende]] profiler og stilfulde udsmykning.
| |||