Eiler Christopher Kaasbøll: Forskelle mellem versioner

Kaasbøll var søn af præsident [[Peter Kaasbøll]] (død [[1693]]), blev født i [[Trondhjem]]. Han blev student fra [[Sorø Akademi]] [[1701]] og tog [[attestats]] [[1707]]. I årene [[1703]]-[[1708|8]] var han [[alumnus|alumn]] på [[Borchs Kollegium]]. Sidstnævnte år blev han [[kateket]] ved den lutherske kirke i [[London]]. [[1711]] var han atter hjemme og blev nu nederste [[kapellan]] ved [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i [[København]], i hvilket embede han forblev i 21 år. [[1712]] fik han [[magistergrad]]en. [[1732]] forflyttedes han til sognekaldet ved [[Helligåndskirken (Københavns Kommune)|Helligåndskirken]] i København og døde 13. Marts 1754.

Kaasbøll var en vel begavet prædikant, der nød anseelse som taler, men samtidig kendt som en meget verdsligsindet mand, der, når han havde lagt præstekjolen, kunne bande som den værste matros. Han var ivrig modstander af [[pietisme]]n og havde en mængde stridigheder med dens tilhængere, bl.a. med præsten [[Enevold Ewald]].