Vel havde Linné allerede 11 år tidligere i sine ''Fundamenta entomologiæ'' givet en række antydninger af de samme grundsætninger, som Fabricius hævdede i sin entomologiske filosofi, navnlig med hensyn til mundbygningens betydning for systematikken, men det var kun temmelig flygtige og videnskabelig talt ubegrundede anskuelser, som deri fremsattes, og Fabricius' fortjeneste bliver end ikke i ringeste måde mindre derved. På grundlag af de i ''Philosophia entomologica'' nedlagte principper udarbejdede Fabricius sine egne skrifter over [[arthropode]]rne, af hvilke værker de vigtigste ovenfor er nævnte.
Foruden museerne og de store indsamlinger, som han selv havde foretaget på sine rejser, havde han Adgangadgang til den rige Sehested-Lundske Samling, der navnlig leverede ham materialet til de ovennævnte monografiske behandlinger af insektordnerne. Hans nye system fremtræder i sin oprindelige Skikkelse første Gang i ''Systema entomologiæ'' og ''Genera insectorum'', derefter med et betydeligt tillæg af nye arter og slægter i ''Species insectorum'' og ''Mantissa insectorum''. En ny fremstilling af systemet leverede han i ''Entomologia systematica'', og endelig indeholder de forskellige monografier, foruden beskrivelsen og indordningen af en stor mængde nye former, tillige adskillige ændringer og antydninger til sådanne, som det dog ikke forundtes ham at gennemføre før sin død. Uagtet det således ikke lykkedes Fabricius at lægge den sidste hånd på sit store værk, har hans arbejder været af eminent betydning for entomologien og indirekte for hele studiet af zoologien. Han vil vedblive at stå som et lysende eksempel på en videnskabsmand, der trods modgang og vanskelige forhold, arbejdede ufortrødent og alvorlig på sit livs opgave og med aldrig svigtende energi anvendte sine rige evner i videnskabens tjeneste.
