Gamren
Medlem siden 25. juni 2015
Content deleted Content added
Gamren (diskussion | bidrag) No edit summary |
Gamren (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2:
Jeg er mest aktiv på den(det?) engelske Wiktionary, men redigerer en gang imellem her og på den(det?) engelske Wikipedia.
{{IPA-info|unicode=0281|lydeksempel=Voiced uvular fricative.ogg|symbol=ʁ̝|navn=stemt uvulær hæmmelyd}}
{{IPA-info|unicode=0281|symbol2=ʁ̞|navn=stemt uvulær approksimant}}
Den '''stemte uvulære hæmmelyd''' eller '''approksimant''' er en [[konsonant]], som bruges i nogle talte [[sprog]]. I [[Internationale fonetiske alfabet|IPA]] repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,<ref>På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte [[tremulant]]er.</ref> eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis [[rotisk]]) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det [[gutturalt R|gutturale R]], når det optræder i europæiske sprog.
Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster<ref>Såsom {{Harvcoltxt|Krech et al.|2009}}.</ref> bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.
For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se [[stemt velær hæmmelyd]].
== Egenskaber ==
Den stemte uvulære hæmmelyd er
* [[Frikativ]], hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører [[turbulens]]. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
* [[Uvulær]], hvilket vil sige at den udtales med [[tungeryg]]gen mod [[drøbel|drøblen]].
* [[Stemt konsonant|Stemt]], hvilket betyder at [[stemmebånd]]et vibrerer under udtalen.
* [[Oral]], hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem [[mund]]en.
* [[Central konsonant|Central]], hvilket vil sige at luften bevæger sig langs [[tunge]]ns midte, frem for rundt om den.
* [[Pulmonisk-eggressiv konsonant|Pulmonisk]], hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge [[lunge]]rne og [[mellemgulv]]et til at skubbe luften, som i de fleste lyde.
== Anvendelse i sprog ==
I [[Vesteuropa]] spredte en [[uvulær tremulant]], som udtale af [[rotisk]]e konsonanter, sig fra nord[[fransk]] til flere dialekter og [[register (sociolingvistik)|registre]] af [[baskisk]],<ref name="Basque">''Grammar of Basque'', [https://books.google.com/books?id=Kss999lxKm0C&ots=J2P3eH25-V&pg=PA30 side 30], [[José Ignacio Hualde]], Jon Ortiz De Urbina, [[Walter de Gruyter]], 2003</ref> [[katalansk]], [[dansk (sprog)|dansk]], [[nederlandsk]], [[tysk (sprog)|tysk]], [[hebræisk]], [[ladino (sprog)|ladino]], [[norsk]], [[occitansk]], [[portugisisk (sprog)]], [[svensk (sprog)]] og [[jiddisch]]. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I braziliansk [[portugisisk]] er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en [[ustemt uvulær hæmmelyd]] [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Syd[[brasilien]] og [[Rio de Janeiro]], hvor alveolære, velære og uvulære tremulantog den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære [[rotisk konsonant|rotiske konsonanter]] ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se [[gutturalt R]] for mere information.
{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996}} bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af [[ansatsrør]]et kan være sådan at drøblen vibrerer."<ref>{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=167}}</ref> Se [[stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant]] for mere information.
{{clear}}
{| class="wikitable"
! colspan="2" | Sprog !! Ord !! [[Internationale Fonetiske Alfabet|IPA]]!! Betydning !! Noter
|-
| colspan="2" | [[Abkhasisk]] || [[Abkhaziske alfabet|цы'''ҕ''']] ''cëğ''||{{IPA|[tsəʁ]}}|| '[[mår]]'|| Se [[abkhasisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Adygejisk]] || {{lang|ady-Cyrl|[[Kyrillisk|ты'''гъ'''э]] ''të'''ğ'''a''}} ||{{Audio-IPA|Trha1.ogg|[təʁa]}}|| 'sol'||
|-
| [[Afrikaans]] || Dele af den tidligere [[Kap-provins]]{{sfnp|Donaldson|1993|p=15}} || {{lang|af|'''''r'''ooi''}} || {{IPA|[ʁoːi̯]}} || 'rød' || Kan i stedet være en vibrant [ʀ].{{sfnp|Donaldson|1993|p=15}} Se [[afrikaans fonologi]].
|-
| [[Aleutisk]] ||Atkan dialekt|| {{lang|ale-Latn|''cham'''ĝ'''ul''}} || {{IPA|[tʃɑmʁul]}}||'at vaske'||
|-
| [[Arabisk]] || [[Moderne standardarabisk|Moderne standard]]{{sfnp|Watson|2002|pp=17}} || {{lang|ar|[[Arabiske alfabet|غرفة]]}} ''ġurfa'' || {{IPA|[ˈʁurfɐ]}} || 'rum' || Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.{{sfnp|Watson|2002|pp=17, 19-20, 35-36 and 38}} Se [[arabisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Archi]]|| {{lang|Cyrl|[[Kyrillisk|'''гъӀ'''абос]]}} ''ġabos''|| {{IPA|[ʁˤabos]}}[http://www.smg.surrey.ac.uk/Archi/Linguists/links/3r/raibos/raibos_inf.mp3] || 'kvæk, skræppen' ||
|-
| [[Armensk]] ||[[Østarmensk]]<ref>{{Harvcoltxt|Dum-Tragut|2009|p=13}}</ref>||{{lang|am|[[Armensk alfabet|'''ղ'''եկ]]}} ''ġek''|| {{Audio|ʁɛk.ogg|[ʁɛk]}} || 'ror' ||
|-
| colspan="2" | [[Avarsk]]|| {{lang|av-Cyrl|[[Kyrillisk |тIа'''гъ'''ур]]}} ''thaġur''||{{IPA|[tʼaˈʁur]}}|| '????'||
|-
|[[Baskisk]]|| [[Nordbaskerlandet|Nordbaskiske dialekter]]|| {{lang|bas|[[Baskisk alfabet|''u'''rr'''e'']]}} || {{IPA|[uʁe]}}|| 'guld' ||
|-
|[[Berbisk]]|| [[Kabyle]]|| {{lang|kab|''[[Tifinagh|''ⴱⴻ''ⵖ]]''}}<br>{{lang|kab-Latn|''bbe'''ɣ'''''}}<br>{{lang|kab|''[[Berberarabisk alfabet|بغ]]''}} ||{{IPA|[bːəʁ]}}|| 'at dykke'||
|-
| colspan="2" | [[Chilcotin]] ||colspan="2" align="center" | {{IPA|[ʁəlkɪʃ]}}||'han går'||
|-
| [[Dansk (sprog)]] || Standard<ref name="basb62">{{Harvcoltxt|Basbøll|2005|p=62}}</ref> || {{lang|da|[[Dansk alfabet|'''''r'''ød'']]}} || {{IPA|[ʁ̞ɶð̞]}} || 'rød' || Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.<ref>{{Harvcoltxt|Basbøll|2005|p=66}}</ref> I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant<ref name="basb62"/> Beskrives også som faryngal [ʕ̞]<ref>{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=323}}</ref> Se [[dansk fonologi]].
|-
| rowspan="6" | [[Nederlandsk]]<ref>{{Harvcoltxt|Booij|1999|p=8}}</ref><ref>{{Harvcoltxt|Collins|Mees|2003|pp=39, 54, 179, 196, 199–201, 291}}</ref><ref name="Goeman 2001 91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108">{{Harvcoltxt|Goeman|van de Velde|2001|pp=91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108}}</ref><ref name="Verstraten 2001 51–55">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|pp=51–55}}</ref> || [[Limburg (belgisk provins)]]<ref name="Verhoeven">{{Harvcoltxt|Verhoeven|2005|p=245}}</ref><ref name="VerVan52">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|p=52}}</ref> || rowspan="6" | {{lang|nl|''[[Hollandsk ortografi|'''r'''ad]]''}} || rowspan="6" | {{IPA|[ʁɑt]}} || rowspan="6" | 'hjul' || rowspan="6" | Enten en hæmmelyd eller en approksimant.<ref name="Goeman 2001 91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108"/><ref name="Verhoeven"/><ref name="Verstraten 2001 51–55"/><ref>{{Harvcoltxt|Collins|Mees|2003|pp=39, 54, 179, 196, 199–201, 291}}</ref><ref>{{Harvcoltxt|Goeman|van de Velde|2001|pp=91–92, 94–95, 97, 102}}</ref> Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se [[nederlandsk fonologi]]
|-
| Centralholland<ref name="VerVan54">{{Harvcoltxt|Verstraten|van de Velde|2001|p=54}}</ref>
|-
| [[Østflandern]]<ref name="VerVan52"/>
|-
| Nordholland<ref name="VerVan54"/>
|-
| [[Randstad]]<ref name="VerVan54"/>
|-
| Sydholland<ref name="VerVan54"/>
|-
| rowspan="5" | [[Engelsk]] || [[Dyfed]]<ref name="Wells390">{{Harvcoltxt|Wells|1982|p=390}}</ref> || rowspan="5" | {{lang|en|''[[English orthography|'''r'''ed]]''}} || rowspan="5" | {{IPA|[ʁɛd]}} || rowspan="5" | 'red' || rowspan="2" | Ikke alle talere.<ref name="Wells390"/> Alveolær i andre [[walisisk engelsk|walisiske dialekter]].
|-
| [[Gwynedd]]<ref name="Wells390"/>
|-
| [[Irlandsk engelsk|Nordøstleinster]]<ref>{{Harvcoltxt|Hickey|2007|p=?}}</ref> || Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter.
|-
| Northumbrisk dialekt<ref name="LaMa236">{{Harvcoltxt|Ladefoged|Maddieson|1996|p=236}}</ref><ref name="Ogden93">{{Harvcoltxt|Ogden|2009|p=93}}</ref> || Både beskrevet som en hæmmelyd<ref name="LaMa236"/> og en approksimant.<ref name="Ogden93"/> Mindre hyppigt er det en vibrant [ʀ]]}.<ref name="LaMa236"/> Findes mest i det østlige [[Northumberland]], men i faldende grad. Se [[engelsk fonologi]].
|-
| [[Sierra Leone]]<ref name="LaMa236"/> || Mindre hyppigt en vibrant [ʀ]}.<ref name="LaMa236"/>
|-
| colspan="2" | [[Fransk]] || {{lang|fr|[[Fransk ortografi|'''''r'''ester'']]}} ||{{IPA|[ʁɛste]}}|| 'at hvile, at forblive'|| Se [[fransk fonologi]].
|-
| rowspan="4" | [[Tysk]] || [[Chemnitz]]<ref name="KhanWeise">{{Harvcoltxt|Khan|Weise|2013|p=235}}</ref> || {{lang|de|[[Tysk ortografi|'''''R'''ock'']]}} || {{IPA|[ʁɔkʰ]}} || 'nederdel' || Enten en hæmmelyd eller en approksimant;<ref name="KhanWeise"/> i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].<ref name="KhanWeise"/> Forekommer ikke i Doesn't occur in the coda.<ref name="KhanWeise"/> Se [[Chemnitz dialekt fonologi]]
|-
| Nedre Rhinen<ref name="Hall 1993 89"/> || rowspan="3" | {{lang|de|''[[Tysk ortografi|'''R'''ost]]''}} || rowspan="2" | {{IPA|[ʁɔst]}} || rowspan="3" | 'rust' || rowspan="2" | Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en [[uvulær vibrant]]. Se [[tysk fonologi]].
|-
| Standard<ref name="Hall 1993 89">{{Harvcoltxt|Hall|1993|p=89}}</ref>
|-
| [[Schwabisk tysk]]<ref name="Hiller">{{cite web|title=Pharyngeals and "lax" vowel quality|author=Markus Hiller|publisher=Institut für Deutsche Sprache|place=Mannheim|url=http://www.ncl.ac.uk/linguistics/assets/documents/MarcusHiller.pdf}}</ref> || {{IPA|[ʁ̞oʃt]}} || En approksimant.<ref name="Hiller"/> Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse<ref name="Hiller"/> ellers er det en [[epiglottal approksimant]].<ref name="Hiller"/>
|-
| colspan="2" | [[Hebræisk]]|| {{lang|he|[[Hebræisk alfabet|'''ר'''ע]]}} ''ġa''||{{IPA|[ʁa]}} || 'dårlig'|| Kan også være en uvulær vibrant. Se [[Nyhebraisk fonologi]]
|-
| [[Inuktitut]] || Østinuktitut || {{lang|ale-Latn|''ma'''rr'''uuk''}} || {{IPA|[mɑʁʁuuk]}}||'to'||
|-
| [[Italiensk]] || Nordlige dialekter{{sfnp|Canepari|1999|pp=98–101}} || {{lang|it|[[Italiensk ortografi|'''''r'''a'''r'''o'']]}} || {{IPA|[ˈʁäːʁo]}} || 'sjælden' || Nogle talere, særlig i [[Parma]]. Kan også være en uvulær vibrant [ʀ] eller en [[labiodental approksimant]] [ʋ].{{sfnp|Canepari|1999|pp=98–101}}
|-
| colspan="2" | [[Kabardinsk]]|| {{lang|ady-Cyrl|[[Kyrillisk|б'''гъ'''э]]}} ''bğa''|| {{Audio|бгъэ.ogg|[bʁa]}} || 'ørn'||
|-
| colspan="2" | [[Kasakhisk (sprog)|Kasakhisk]]|| {{lang|kk-Cyrl|[[Kazakhs alfabeter|са'''ғ'''ан]] ''sa'''ğ'''an'', ساعان}} ||{{IPA|[sɑˈʁɑn]}}|| 'dig' (dat. sing.)||
|-
| colspan="2" | [[Kirgisisk]]|| {{lang|ky-Cyrl|[[Kyrillisk|жам'''г'''ыр]] ''camğır/jamgyr'', جامعىر}} ||{{IPA|[dʒɑmˈʁɯr]}}|| 'regn'||
|-
| colspan="2" | [[Lakota (sprog)|Lakota]]|| ''a'''ǧ'''úyapi'' || {{IPA|[aʁʊjapɪ]}}|| 'brød'||
|-
| rowspan="2" | [[Letzeburgsk]] || Nogle talere.{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} || {{lang|ltz|'''''R'''ou''}} || {{IPA|[ʁəu̯]}} || 'stilhed' || Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en vibrant [ʀ].{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} Se [[letzeburgsk fonologi]].
|-
| Standard{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}} || {{lang|ltz|''Ku'''g'''el''}} || {{IPA|[ˈkʰuːʁəl]}} || 'bold' || Også beskrevet som velær [ɣ].{{sfnp|Trouvain|Gilles|2009|p=75}} Forekommer kun i nogle få ord.{{sfnp|Gilles|Trouvain|2013|p=68}}{{sfnp|Trouvain|Gilles|2009|p=75}} Se [[luxembourgsk fonologi]].
|-
| [[Malajisk]] || Perak dialekt|| ''[[Malajisk alfabet|Pe'''r'''ak]]'' || {{IPA|[peʁɑk̚]}} || '[[Perak]]' || Se [[majalisk fonologi]]
|-
| rowspan="2" | [[Norsk]] || Sydnorske dialekter || rowspan="2" | {{lang|no-Latn|'''''r'''a'''r'''''}} || rowspan="2" | {{IPA|[ʁ̞ɑːʁ̞]}} || rowspan="2" | 'sær' || rowspan="2" | Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se [[norsk fonologi]].
|-
| Sydvestlige dialekter
|-
| rowspan="4" | [[Portugisisk (sprog)]]||[[Europæisk portugisisk|Europæisk]]<ref>{{Harvcoltxt|Cruz-Ferreira|1995|p=92}}</ref> || {{lang|pt|''[[Portugisisk ortografi|ca'''rr'''o]]''}} || {{IPA|[ˈkaʁu]}} || 'bil'|| Se [[portugisisk fonologi]].
|-
| [[Setúbal]]<ref name="rhotics of RJ">{{pt sprog}} [http://www.letras.ufrj.br/posverna/mestrado/NascimentoTAM.pdf Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty]. Page 11.</ref> || {{lang|pt|[[Portugisisk ortografi|'''''r'''u'''r'''aliza'''r''''']]}} || {{IPA|[ʁuʁəɫiˈzaʁ]}} || 'at landliggøre' || Ofte en vibrant. Svarer på grund af en [[merger]] til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
|-
| [[Rio de Janeiro (state)|Rio de Janeiro]]<ref name="rhotics of RJ"/><ref>{{pt sprog}} [http://www.caravelas.com.pt/actas_herr.pdf The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007] Page 36.</ref> || {{lang|pt|''[[Portugisisk ortografi|a'''r'''dência]]''}} || {{IPA|[ɐʁˈdẽsjə]}} || 'brændende fornemmelse' || rowspan=2 | Dialekten i Rio de Janeiro [[merger|mergede]] pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.<ref>{{pt sprog}} [http://www.seer.ufu.br/index.php/dominiosdelinguagem/article/download/12450/8064 The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony]. Pages 229 and 230.</ref> Ofte vibreret. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter.
|-
| [[South Region, Brazil|Sulista]] ||{{lang|pt|''[[Portugisik ortografi|a'''rr'''oz]]''}} || {{IPA|[ɐˈʁos]}} || 'ris'
|-
| [[Svensk]] ||Sydlige dialekter|| {{lang|ale-Latn|'''''r'''ö'''r'''''}} || {{IPA|[ʁɶʁ]}}||'rør'|| Se [[svensk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Tatarisk (sprog)|Tatarisk]]|| {{lang|tt-Cyrl|[[Kyrillisk|яң'''г'''ыр]]}}, {{lang|tt-Latn|''yañ'''ğ'''ır''}}, ياڭعئر ||{{IPA|[jɒŋˈʁɯr]}}|| 'regn'||
|-
| colspan="2" | [[Tsez]]|| [[Kyrillisk|а'''гъ'''и]] ''’a'''g‘'''i'' ||{{IPA|[ˈʔaʁi]}}|| 'fugl'||
|-
| colspan="2" | [[Ubykhisk]] || colspan="2" align="center" | {{IPA|[ʁa]}}||'his'|| Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se [[ubykhisk fonologi]].
|-
| colspan="2" | [[Usbekisk]] || {{lang|uz-Latn|[[Uzbek alfabet|''o'''gʻ'''ir'']]}} || {{IPA|[ɒˈʁɨr]}}|| 'tung'||
|-
| colspan="2" | [[Jakutisk]]|| {{lang|sah-Cyrl|[[Yakut skrift|то'''ҕ'''ус]] ''to'''ğ'''us''}} ||{{IPA|[toʁus]}}|| 'ni'||
|-
| colspan="2" | [[Zhuang (sprog)|Zhuang]]|| {{lang|zha-Latn|'''''r'''oek''}} ||{{IPA|[ʁɔ̌k]}}|| 'seks'||
|}
==Referencer==
{{reflist|30em}}
==Bibliografi==
{{refbegin|30em}}
*{{citation
|last=Basbøll
|first=Hans
|authorlink=Hans Basbøll
|year=2005
|title=The Phonology of Danish
|isbn=0-203-97876-5
}}
*{{citation
|last=Booij
|first=Geert
|year=1999
|title=The phonology of Dutch
|publisher=Oxford University Press
|isbn=0-19-823869-X
}}
*{{citation
|last=Collins
|first=Beverley
|last2=Mees
|first2=Inger M.
|year=2003
|title=The Phonetics of English and Dutch, Fifth Revised Edition
|isbn=9004103406
|url=http://npu.edu.ua/!e-book/book/djvu/A/iif_kgpm_Collins_Phonetics_of_English_and_Dutch_pdf.pdf
}}
*{{Citation
|last=Cruz-Ferreira
|first=Madalena
|year= 1995
|title=European Portuguese
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=25
|issue=2
|pages=90–94
|doi=10.1017/S0025100300005223
}}
*{{Citation
|last=Donaldson
|first=Bruce C.
|year=1993
|title=A Grammar of Afrikaans
|chapter=1. Pronunciation
|publisher=[[Mouton de Gruyter]]
|pages=1–35
|isbn=9783110134261
|url=https://books.google.com/books?id=ftzioRvJzTUC
}}
*{{citation
|last=Dum-Tragut
|first=Jasmine
|year=2009
|title=Armenian: Modern Eastern Armenian
|publisher=John Benjamins Publishing Company
|place=Amsterdam
}}
* {{citation
|last1=Gilles
|first1=Peter
|last2=Trouvain
|first2=Jürgen
|year=2013
|title=Luxembourgish
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=43
|issue=1
|pages=67–74
|doi=10.1017/S0025100312000278
|url=http://orbilu.uni.lu/bitstream/10993/1143/1/Illustrations_Luxembourgish%20-%2017%20-%20revised%20version%20after%202nd%20revision%20-%20mit%20Bilder.pdf
}}
* {{citation
|last1=Goeman
|first1=Ton
|last2=van de Velde
|first2=Hans
|chapter=Co-occurrence constraints on /r/ and /ɣ/ in Dutch dialects
|pages=91–112
|editor-last2=van Hout
|editor-first2=Roeland
|editor-last1=van de Velde
|editor-first1=Hans
|year=2001
|title='r-atics
|publisher=Etudes & Travaux
|place=Brussels
|issn=0777-3692
|url=http://www.researchgate.net/publication/254818745_'r-atics._Sociolinguistic_phonetic_and_phonological_characteristics_of_r
}}
*{{citation
|last=Hall
|first=Tracy Alan
|year=1993
|title=The phonology of German /ʀ/
|journal=Phonology
|volume=10
|issue=1
|pages=83–105
|doi=10.1017/S0952675700001743
}}
*{{Cite book
|last=Hickey
|first=Raymond
|year=2007
|title=Irish English: History and Present-day Forms
|location = Cambridge, UK
|publisher=Cambridge University Press
|isbn=0-521-85299-4
|postscript=<!--None-->
}}
* {{citation
|last=Kachru
|first=Yamuna
|authorlink=Yamuna Kachru
|year=2006
|title=Hindi
|publisher=John Benjamins Publishing
|isbn=90-272-3812-X
|url=https://books.google.pl/books?id=ooH5VfLTQEQC
}}
* {{citation
|last=Khan
|first=Sameer ud Dowla
|last2=Weise
|first2=Constanze
|year=2013
|title=Upper Saxon (Chemnitz dialect)
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=43
|issue=2
|pages=231–241
|url=http://academic.reed.edu/linguistics/khan/assets/Khan%20Weise%202013%20Upper%20Saxon%20Chemnitz%20dialect.pdf
|doi=10.1017/S0025100313000145
}}
* {{citation
|last1=Krech
|first1=Eva Maria
|last2=Stock
|first2=Eberhard
|last3=Hirschfeld
|first3=Ursula
|last4=Anders
|first4=Lutz-Christian
|year=2009
|title=Deutsches Aussprachewörterbuch
|location=Berlin, New York
|publisher=Walter de Gruyter
|isbn=978-3-11-018202-6
|ref={{harvid|Krech et al.|2009}}
}}
* {{SOWL}}
* {{citation
|last=Ogden
|first=Richard
|year=2009
|title=An Introduction to English Phonetics
|publisher=Edinburgh University Press Ltd.
|place=Edinburgh
|isbn=978-0-7486-2540-6
|url=https://books.google.com/books?id=GlfgKA34jP8C
}}
* {{citation
|last=Sjoberg
|first=Andrée F.
|year=1963
|title=Uzbek Structural Grammar
|series=Uralic and Altaic Series
|volume=18
|place=Bloomington
|publisher=Indiana University
}}
* {{citation
|last1=Trouvain
|first1=Jürgen
|last2=Gilles
|first2=Peter
|year=2009
|title=PhonLaf - Phonetic Online Material for Luxembourgish as a Foreign Language 1
|pages=74–77
|url=http://www.phon.ucl.ac.uk/ptlc/ptlc2009/ptlc2009-proceedings/ptlc2009_trouvain_014_ed.pdf
}}
* {{citation
|last=Verhoeven
|first=Jo
|year=2005
|title=Belgian Standard Dutch
|journal=Journal of the International Phonetic Association
|volume=35
|issue=2
|pages=243–247
|doi=10.1017/S0025100305002173
}}
* {{citation
|last1=Verstraten
|first1=Bart
|last2=van de Velde
|first2=Hans
|chapter=Socio-geographical variation of /r/ in standard Dutch
|pages=45–61
|editor-last2=van Hout
|editor-first2=Roeland
|editor-last1=van de Velde
|editor-first1=Hans
|year=2001
|title='r-atics
|publisher=Etudes & Travaux
|place=Brussels
|issn=0777-3692
|url=http://www.researchgate.net/publication/254818745_'r-atics._Sociolinguistic_phonetic_and_phonological_characteristics_of_r
}}
* {{citation
|last=Watson
|first=Janet C. E.
|year=2002
|title=The Phonology and Morphology of Arabic
|place=New York
|publisher= Oxford University Press
}}
*{{citation
|last=Wells
|first=John C.
|authorlink=John C. Wells
|year=1982
|title=Accents of English
|volume=2: The British Isles
|place=Cambridge
|publisher=Cambridge University Press
|ref=harv
|postscript=.
}}
{{refend}}
[[Kategori:Uvulære konsonanter]]
| |||