Leopold 1. af Belgien: Forskelle mellem versioner

Da faderen i 1806 efter [[Slaget ved Jena]] blev fordrevet fra sit land, kom Leopold til [[Rusland]], hvor hans søster [[Juliane af Sachsen-Coburg-Saalfeld|Prinsesse Juliane af Sachsen-Coburg-Saalfeld]] var gift med [[Konstantin Pavlovitj af Rusland|Storfyrst Konstantin Pavlovitj]]. Leopold kom ind i den russiske hær i 1795 og blev i 1802 udnævnt til [[generalmajor]]. Han fulgte i 1808 [[Alexander 1. af Rusland|Kejser Alexander 1.]] til kongressen i [[Erfurt]] men måtte i 1810 vende tilbage til Coburg på grund af [[Napoleon 1. af Frankrig|kejser NapoleonNapoleons]]s trusler mod hans broder, der var blevet hertug. 1812 rejste han til [[Italien]], men da den tyske frihedskrig udbrød 1813, skyndte han sig til [[Polen]] og trådte igen i russisk tjeneste, hvor han deltog som rytterofficer i flere slag bl.a. ved Kulm og Leipzig, og fulgte med Alexander 1. lige til [[Paris]] og derfra til [[London]] og [[Wien]].

[[Fil:BetrothalofCharlotteandLeopold.jpg|thumb|upright|left|Prins Leopold og [[Charlotte Augusta, prinsesse af Wales|Prinsesse CharlotteCharlottes]]s forlovelse]]

Under sit ophold i [[England]] vandt han tronfølgerens (Georg IV’s) eneste datter [[Charlotte Augusta, prinsesse af Wales|CharlotteCharlottes]]s kærlighed og blev efter at have deltaget i det andet tog mod Paris 1815 kaldt til London og forlovet med hende. Han blev Hertug af Kendale, fik 50000 £ om året og rang foran de andre engelske hertuger, samt blev maj 1816 gift med hende, for at skulle indtage en stilling som den, hans brodersøn Albert fik 24 år senere. Men allerede i november 1817 blev han enkemand, og hans glimrende udsigter faldt dermed bort. Dog blev han boende i England, især på sit landsted Claremont. I februar 1830 fik han tilbud om at blive Konge i [[Grækenland]], men afslog det efter tre måneders betænkning, fordi [[stormagt]]erne ikke ville indrømme landet den naturlige geografiske og nationale afrunding, som efter hans mening alene ville give håb om en lykkelig udvikling.