Madame de Pompadour: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{salmonsens}}; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Boucher Marquise de Pompadour 1756.jpg|thumb|300px|Madame de Pompadour malet [[1756]] af [[François Boucher]]]]
'''Jeanne Antoinette Poisson, [[marquise]] de Pompadour''' [påpa’du.r], kendt som '''Madame de Pompadour''' ([[29. december]] [[1721]] i [[Paris]] – [[15. april]] [[1764]] sammesteds). Hun var [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig XV]] af [[Frankrig]]s mest bekendte [[mætresse]] og fik stor politisk indflydelse ved hoffet. Hun har også givet navn til en stilretning inden for [[rokoko]]en, til en frisure og en rosa farve. Hendes bror var [[Abel-François Poisson de Vandières]], senere marquis de Marigny, som også fik indflydelse ved hoffet.
Hendes moder var gift med François Poisson, der var ansat på et meget anset [[bankier]]firmas kontor; men da hun åbenlyst stod i forhold til en af generalforpagterne af skatterne, [[Charles François Paul Le Normant de Tournehem]], er det ikke usandsynligt, at han er biologisk fader til fru Poissons barn, og han sørgede da også for, at Pompadours fik en fortrinlig uddannelse, så hun kom i besiddelse af alle de kundskaber og færdigheder, en fuldendt verdensdame måtte råde over.
Derimod blev hendes moralske opdragelse aldeles forsømt. [[1741]] blev hun gift med generalforpagterens brodersøn, [[Charles-Guillaume Le Normant d'Étiolles]], men hun gik allerede efter at blive Ludvig XV's mætresse. (Den eftertragtede værdighed skal være blevet spået hende, medens hun var barn). Målet var at spille en hovedrolle i den store verden. Omsider lykkedes det hende at tiltrække sig kongens opmærksomhed ved sin skønhed og elegante optræden, og september [[1745]] blev hun udnævnt til markise af Pompadour (en landsby i [[Departement (Frankrig)|departement]] [[Corrèze]] med et slot, som kongen skænkede hende) og indført ved hoffet som officiel mætresse, medens hendes ægteskab med d'Étiolles blev ophævet ifølge [[skilsmisse]]dom. Fra nu af gik, som hun selv har sagt, hendes liv hen i uafbrudt kamp og anstrengelse for at bevare kongens gunst og holde fjender og medbejlere stangen. At det lykkedes hende i 23 år, er et vidnesbyrd om hendes snarrådighed og energi. Først og fremmest måtte hun søge at overvinde den dræbende kedsomhed, der gjorde tilværelsen tung og trykkende for den tidligt sløvede konge, og med en beundringsværdig opfindsomhed og en ikke ringe smag vidste hun da gennem en uafladelig strøm af sindrig vekslende fester og forlystelser at få tiden til at gå for ham.
| |||