Betaling: Forskelle mellem versioner

{{eftersyn|dato=juni 2011}}

'''Betaling''' bruges undertiden, navnlig i juridisk sprogbrug, som betegnelse for erlæggelse af en skyldig præstation af hvilken som helst art. I almindelighed forstås dog ved betaling opfyldelse af en forpligtelse til at erlægge [[penge]], eller hvad dermed kan sættes i stedet. Hovedreglen er, at betaling skal erlægges til den oprindelige [[kreditor]], så længe [[debitor]] ikke har modtaget underretning om, at fordringen er overdraget til tredjemand. Herfra gøres dog i dansk ret den meget betydelige undtagelse, at, hvor talen er om [[gældsbrev]]e og lignende negotiable papirer, frigøres debitor ved – ligesom han på den anden side også er pligtig til – at betale til den, der møder med papiret med en i formen behørig adkomst, om hvis ægthed debitor ikke har nogen rimelig grund til at tvivle. Mere eller mindre vidtgående regler af lignende art findes i fremmed ret.

== Kilder ==

{{Salmonsens}}

 

[[Kategori:Betalingsmidler]]

[[Kategori:Handel]]

[[Kategori:Penge]]