F.E. Hundrup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Ferdinand Emil Hundrup by F.E. Hansen.jpg|thumb|F.E. Hundrup]]
'''Ferdinand Emil Hundrup''' ([[22. december]] [[1808]] i [[Slagelse]] – [[12. august]] [[1879]] i [[Roskilde]]) var en dansk [[Personalhistorie|personalhistoriker]].
Line 6 ⟶ 4:
Hans forældre var garnisonskirurg, senere hospitalslæge Andreas Hundrup (1776-1849) og Anna Marie født Hundrup (1780-1863). Han gik 9 år i [[Slagelse Gymnasium og HF-kursus|sin fødebys lærde skole]], hvorfra han blev student [[1827]]. Stærkt påvirket af dr. [[Simon Meisling]] og skolens overlærer, den senere kendte [[rektor]] [[H.M. Flemmer]], bestemte han sig for det [[filologi]]ske studium. Imidlertid fik han først [[1836]] embedseksamen, da han, som han skriver, ''"ikke gav sine Bestræbelser den rette Begrænsning"''; samme år blev han konstitueret [[adjunkt]] i [[Randers Statsskole|Randers]] og forflyttedes derfra [[1844]] som overlærer til [[Roskilde Katedralskole]], i hvilket embede han blev til [[1866]]. Fra [[1854]] til sin død var han desuden bibliotekar ved [[Sjællands Stiftsbibliotek]].
 
Allerede i Randers havde han mistet brugen af det venstre øje, og senere aftog hans syn meget, hvorved han hæmmedes i sin virksomhed og som lærer ofte følte sig meget nedtrykt; det må derfor så meget mere anerkendes, at han med udholdende flid kastede sig over personalhistoriske og genealogiske sysler. Det var særlig de lærde skolers (læreres og disciples) personalia, han gav sig af med. I [[1843]]-[[1845|45]] udgav han ''Skolekalender, indeholdende historisk-statistiske Efterretninger om de lærde Skoler'', der efterfulgtes af ''Biografiske Efterretninger om de Kandidater, der have underkastet sig filologisk Embedsexamen'' og ''Biografiske Efterretninger om dem, der ved Kjøbenhavns Universitet have erholdt de højeste akademiske Værdigheder'' ([[Doktorgrad|Doctores]] theologiæ, juris & medicinæ), [[1854]]-[[1859|59]]; 2. bind om [[Magisterkonferens|magistre]], doctores phil. og dem, der have erholdt [[Prisopgave|universitetsguldmedaljer]], foreligge kun i manuskript. [[1863]] udgav han ''Biografiske Efterretninger om de fra Slagelse lærde Skole dimitterede Disciple'' og senere ''Lærerstanden'' ved en stor del nu bestående eller nedlagte lærde skoler, til dels ledsaget af stamtavler.
 
Hundrup benyttede [[Københavns Universitet]]s arkiv, og han var en af de første, som drog nytte af Enkekassens arkiv, mangen en lørdag eftermiddag, når hans skolegjerning var forbi, kørte han ind til [[København]] for at anvende søndagen til undersøgelser der; men ellers benyttede han væsentligst kun trykte kilder; disse forstod han at bruge med en del kritik, så hans arbejder må regnes til de bedre af den tids personalhistoriske frembringelser (hans senere arbejder er på grund af hans svage syn og en slet korrektur overmåde fulde af skrive- og trykfejl). Hans genealogiske bidrag har ringere værdi. Da han var blevet fuldstændig blind, skænkede han [[1877]] sine samlinger til Gehejmearkivet (nu [[Rigsarkivet]]). Samme år fik han titel af [[professor]].