Henrich Haxthausen: Forskelle mellem versioner

Fra april blev Haxthausen [[Kompagni (militær)|kompagnikommandør]] ved 7. regiment, ansattes i [[1865]] ved Generalstaben og kort tid efter som adjudant hos krigsministeren, indtil han ved gennemførelsen af [[Hærloven]] af [[1867]] blev [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved 4. bataljon. Det følgende år udnævntes han til lærer i krigskunst ved [[Hærens Officersskole|den nye officersskole]], efter at han allerede fra [[1866]] havde været lærer i [[taktik]] i Højskolens yngste afdeling. Denne lærervirksomhed var særdeles frugtbringende, thi få forstod således som han at vække elevernes interesse for og forståelse af våbenarternes taktik. Haxthausen var også sekretær i den kommission, som i 1866 blev nedsat for at udarbejde et felttjenestereglement for Fodfolket, hvilket udkom [[1868]], ligesom han også skrev flere taktiske afhandlinger, bl.a. i ''Tidsskrift for Krigsvæsen'', hvis redaktør han var fra 1868-[[1869|69]]. Senere blev han en af medstifterne af [[Det Krigsvidenskabelige Selskab]]. Da Haxthausen [[1870]] blev skoleofficer ved Officersskolen, opgav han ældste klasse, i [[1876]] sluttede han virksomheden i næstældste klasse, og i [[1878]] afgik han fra skolen som kompagnichef ved 15. bataljon. [[1871]]-[[1877|77]] var han tillige Forstander for Kommandoskolen for Underofficerer af fodfolket. I [[1880]] blev Haxthausen [[oberstløjtnant]] og chef for 21. bataljon, i [[1888]] [[oberst]] og chef for 10. regiment i [[Aalborg]], som han kommanderede til [[1895]], da han stilledes til rådighed for [[1. Generalkommando]]. [[1896]] afskedigedes han som karakteriseret [[generalmajor]].