Punisk voks: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernet illustration med engelsk tekst |
m Indført en enkelt sætning, som beskriver hvorfor voksen betegnes dom punisk. |
||
Linje 1:
'''Punisk voks'''
En [[voks]], der blev anvendt af de antikke grækere, især som [[bindemiddel]] for [[pigment]]er, til [[enkaustik]], beskrevet som den bedste og mest hvide voks. Man har for det meste betegnet punisk voks som voks med [[sæbe]]r i, men burde måske snarere betegnes som voks uden [[fedtsyre]]r. Punisk voks hedder simpelthen således, fordi det stammer fra Nordafrika/Kartago, hvor det folk levede, som romerne kaldte punere.
Den kendte antikke forfatter [[Plinius den Ældre]], Gaius Plinius Secundus, nævner punisk voks flere steder i hans naturhistorie, og beskriver, hvordan den fremstilles, dette er ligeledes beskrevet af de antikke forfattere Dioskurides og Vitruvius og beskrivelserne passer rimeligt sammen. I NH 21.49 skriver Plinius: “Den bedste voks er den som er kendt som punisk voks” herefter beskrives de næstbedste og det er den fra Pondus, Kreta og Korsika, og det er sandsynligt at det er bivoks, der menes, da både honning og propolis nævnes i samme forbindelse. Senere i samme afsnit beskrives, hvordan man fremstiller punisk voks: “Den puniske voks fremstilles på følgende måde: gul voks skal først bleges i det fri, hvorefter det koges i havvand, med tilsætning af noget “nitre”. Voksens blomst, eller, med andre ord, den mest hvide del, skimmes af med skeer, og hældes i beholdere der indeholder lidt koldt vand. Efter dette, bliver det igen kogt for sig selv i havvand, når det er gjort, efterlades beholderen for at køle af. Når denne procedure er blevet gentaget tre gange, efterlades voksen i det fri på en måtte af siv, for at tørre i lyset af solen og månen; for medens den sidste hjælper på dens hvidhed, så hjælper solen med at tørre det. For god ordens skyld, således at det ikke smelter, er det praksis at dække det med en linnedklud; hvis, når det er blevet således raffineret, det igen koges en gang, er resultatet en voks med den stort mulige hvidhed.” <ref>Bostock, J. (ed.). (1855). Pliny the Elder. The Natural History. London. Taylor and Francis. http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0137. (2010-2012)</ref>.
| |||