Wikipedia

Aabenraabanen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes
Mørkt sporsidebillede af stationen erstattet af kort over banens placering. Veteranbane og skinnecykling udvidet, så de-wiki kan slettes som kilde. Niels Jensen tilføjet som kilde. Standsningssteder "i km" og forbindelser uden årstal. Småret.
Linje 1:
[[Fil:RødekroDK -1932 Åbenrå railwayAabenraabanen.pngjpg|thumb|Kort overBanens banenplacering]]
[[Fil:Rødekro - Åbenrå railway.png|thumb|Banens linjeføring]]
[[Fil:Station Aabenraa1.jpeg|thumb|Aabenraas tidligere statsbanegård fra sporsiden]]
[[Fil:Station Aabenraa2.jpeg|thumb|Statsbanegården fra vejsiden, nu BaneGården Kunst & Kultur, Jernbanegade 2]]
'''Aabenraabanen''' ([[1868]]-[[1971]]) var en sidebane til [[Vamdrup-Padborg banen|Vamdrup-Flensborg jernbanenbanen]] fra [[Rødekro]] til [[Aabenraa]]. Efter lukningen har der kørt [[veterantog]] på banen. Nu køres der kun med [[Skinnecykel|skinnecykler]].
 
== Historie ==
Banen blev bygget af konsortiet [[Peto, Brassey and Betts]] på en [[koncession]] fra [[1. maj]] [[1862]], hvortil at anlægge og drive Den denneSønderjyske baneLængdebane samt sidebaner til [[Tønder]], Aabenraa og [[Haderslev]]. Pga. det kuperede terræn var det aftalt, at banen ikke skulle byggesføres ned gennem Aabenraa og drivesHaderslev, men de skulle betjenes af sidebaner. Banen skulle finansieres af konsortiet, mens jord til banen blev stillet til fri rådighed.
 
Efter [[krigen i 1864]] blev banen og dens drift overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i [[1883]] overgik driften til de preussiske statsbaner. Efter [[Genforeningen i 1920|Genforeningen]] blev banen overtaget af [[DSB]] [[17. juni]] [[1920]].
Line 13 ⟶ 14:
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
* Skinnevægt: 32,4 km (daværende tysk norm)
* Maksimalt akseltryk: 22,5 t -– i de sidste år med persontrafik kun 14 t pga. sporets tilstand
* Maksimal hastighed: 60 km/t – i 1971 75 km/t
* Nedlagt: 23. maj 1971 -– godstrafik til begyndelsen af [[1990'erne]]
 
== Standsningssteder ==
* [[Rødekro Station|Rødekro station]] (Rq,) i km 0,0) -– forbindelse med [[Vamdrup-Padborg -banen]] og ([[1927]]-[[1936|36]]) "Klosterbanen" ([[Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane|Rødekro-Løgumkloster-Bredebro]]).
* Rise trinbræt (Rc,) i km 1,3).
* [[Aabenraa]] statsbanegård (Åa,) i km 6,7) -– lå ikke langt fra Aabenraas nedrevne amtsbanegård, hvor der med [[Aabenraa Amts Jernbaner]] var forbindelse med [[Gråsten Station|Gråsten]] ([[1899]]-[[1926]]) og [[Hovslund Stationsby|Hovslund]]-[[Løgumkloster]] ([[1901]]-[[1926]]).
 
== Trafikken ==
Hovedparten af trafikken var lokale tog til/fra Rødekro. I perioden, hvor Klosterbanen var åben, var dernogle visseaf gennemgåendetogene toggennemgående til [[Bredebro Station|Bredebro]].
 
Banen havde den største stigning på en dansk jernbanestrækning, først senere overgået af [[Storebæltsforbindelsen|Storebæltstunnelen]]. Derfor var det en af de DSB-strækninger, hvor dampdriften fortsatte længst.
 
Efter godstrafikkens ophør kørte der stadig et juletog med damplokomotiv indtil [[2003]]. [[Aabenraa Veteranbane]], der flyttede til Aabenraa fra [[Tønder]] i [[1999]], kørte også veterantog om sommeren indtil [[2004]], hvorefter strækningen blev lukket og ikke længere vedligeholdt. Siden sommeren [[2006]] har denne forening udlejet skinnecykler til kørsel mellem Aabenraa banegård og Rise.▼
 
== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
Line 40 ⟶ 39:
 
== Aabenraa Havnebane ==
Den ca. 1 km lange havnebane blev åbnet 12. juni [[1889]]. Skinnerne ligger der stadig på et kort stykke mellem Jernbanegade og Reberbanen.
<gallery>
Fil:Aabenraabanen21Jernbanegade.jpg|Havnebanen krydser Jernbanegade
Line 46 ⟶ 45:
Fil:Aabenraabanen23Reberbanen.jpg|Havnebanens bevarede skinner slutter ved Reberbanen
</gallery>
 
{{Commonscat|Aabenraabanen}}▼
== Aabenraa Veteranbane ==
▲Efter godstrafikkens ophør kørte der[[DSB stadig etMuseumstog]] juletog med [[damplokomotiv]] indtil [[2003]]. [[Foreningen Aabenraa Veteranbane startede som Tinglev-Tønder Veteranbane i Tønders gamle remise i [[1993]], dermen flyttede til Aabenraa frai [[Tønder1999]], ida remisearealet skulle bruges til andet formål. I [[19991996]] købte foreningen en tysk motorvogn, kørteså ogsåden kunne køre egne veterantog om sommeren. indtilEfter [[2004]], hvorefter strækningen blev Aabenraabanen lukket og ikke længere vedligeholdt. Foreningen solgte motorvognen, men har som mål at komme til at køre veterantog igen. Siden sommeren [[2006]] har denne foreningforeningen udlejet skinnecykler til kørsel mellem Aabenraa banegård og Rise.
 
== Aabenraa Statsbanegård ==
Udlejningen af skinnecykler varetages fra den gamle statsbanegård på Jernbanegade 2. Bygningen blev fredet i [[1988]] og er Sønderjyllands ældste bevarede stationsbygning. Den blev købt af fabrikant og fhv. borgmester Jens Terp-Nielsen, som i 1993 indrettede bygningen til kunstudstillingshuset "Banegården Kunst og Kultur".
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
▲{{Commonscat|Aabenraabanen}}
* Niels Jensen: ''Sønderjyske jernbaner'', s. 17-19.▼
* Niels Jensen: ''Danske jernbaner 1847-1972''. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 197 ff.
* [http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/museerne/isl-lokalhistorie/06c9-Jernbanegade-2.html Museum Sønderjylland]▼
▲* Niels Jensen: ''Sønderjyske jernbaner''. Clausens Jernbanebibliotek 1975 ISBN 8711036974, s. 17-19.
▲* [http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/museerne/isl-lokalhistorie/06c9-Jernbanegade-2.html Museum Sønderjylland: Fredede bygninger]
* [http://www.veteranbane.dk Aabenraa Veteranbane]
* [[:de:Bahnstrecke_R%C3%B8dekro%E2%80%93Aabenraa|Tysk Wikipedia: Bahnstrecke Rødekro-Aabenraa]] {{de sprog}}
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Aabenraabanen"