Porfirio Díaz: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen. |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''José de la Cruz Porfirio Díaz Mory''' ([[15. september]] [[1830]] – [[2. juli]] [[1915]]) var en diktator, som (bortset fra en fireårig periode) regerede [[Mexico]] fra [[1876]] til [[1911]].
Díaz var [[mestits]], født i [[Oaxaca (by)|Oaxaca]] i en fattig familie. Efter korte jurastudier gik han militærvejen, sluttede sig til det liberale parti og kæmpede i de forskellige borgerkrige. Specielt under den franske intervention i 1860’erne udmærkede han sig ved dygtighed, og det skyldes bl.a. hans ledelse, at modstanden blev nedkæmpet. Disse år skabte ham et ry som krigshelt. Han havde oprindelig stået præsident [[Benito Juárez]] ret nær, men efter 1867 kølnedes forholdet, formentlig fordi denne frygtede hans magtstilling i hæren. Efter et valgnederlag 1871 og et mislykket kupforsøg måtte Díaz flygte til USA, men han havde mange tilhængere i Mexico, og 1876 fordrev han efter en kort borgerkrig Juarez’ efterfølger og tog selv magten. okay det her er helt forkert brug mu den rigtige sidde for det er her ikke.
Díaz’ magtperiode, ofte kaldet ''el Porfiriato'', varede 35 år (1876-1911). Han valgtes til præsident i første omgang, indsatte en stråmand indtil hans egen diktatorstilling var sikret og lod sig derefter regelmæssigt ”genvælge” imod reglerne. Formelt var han liberal, men reelt var de konservative med hans magtovertagelse kommet tilbage ad bagvejen. Både over for kirken og godsejerne førte han en velvillig politik. Han accepterede f.eks. gejstlighedens erhvervelse af ejendomme, men håndhævede samtidig officielt de antikirkelige love og havde derfor kirken på sin side. Godsejerne overtog i vidt omfang den herreløse jord som bønderne ikke havde råd til at købe efter de gamle fællesbrugs opløsning, og der skabtes derfor store godskoncentrationer. Vigtigst var det, at han skabte lov og orden efter mange års borgerkrige. Alle oprør blev slået brutalt ned og der indførtes et landgendarmeri til at holde øje med alle oprørstendenser. Samtidig svækkede han eventuelle rivaler i hær og administration ved ustandselig at forflytte dem og holdt således også militæret i et fast greb.
| |||