Kokkedal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 51:
Forholdene for en udbygning var vanskelige: stationen lå på grænsen mellem [[Hørsholm Kommune]] mod syd og [[Karlebo Kommune]] mod nord. Jorden nord for stationen på begge sider af banen tilhørte gården [[Jellerød]], men vest for banen kun til [[Usserød Å]]. Hinsides denne hørte jorden under landsbyen [[Brønsholm]]. Jorden sydøst for stationen hørte under [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal Slot]], og jorden sydvest for stationen under [[Usserød]].
 
I Hørsholm Kommune, det vil sige syd for stationen, var der oprindeligt intet ønske om en bymæssig bebyggelse. Anderledes i Karlebo Kommune.<ref>Betænkning nr 4, s. 14</ref> I årene fra 1945-56 skete mindre udstykninger til dels med statslån.<ref>Betænkning nr 4, s. 10f</ref> I 1969 var hele den sydvestlige del af Jellerøds jorder udstykket til villaer både øst og vest for banen. De forbindende vejforhold var ikke gode, og nogen heldig løsning blev ikke skabt i tide. I den partielle udviklingsplan nr 4 fra 1960, hvor udbygning ved Kokkedal station blev fastlagt, var det forudset, at jernbanen skulle være den primære trafikbetjening.<ref>Betænkning nr 4, s. 12</ref> En ny byudviklingsplan fra 1966 forudsatte byudvikling for stort set hele den daværende Hørsholm Kommune bortset fra Kokkedal gods og de grønne områder syd for byen, det vil sige en sammenbygning af Hørsholm og Kokkedal vest for Kystbanen<ref>Betænkning nr 7, s. 26</ref>. De nordvestlige dele var forudset anvendt til erhverv, resten til åben lav, tæt-lav eller etageboliger.<ref>Betænkning nr. 7, s. 45f</ref>
 
Efter [[kommunalreformen i 1970]] og den dertil knyttede [[kommuneplan]]lægning skete der i de følgende år en hurtig udbygning af Kokkedal. Byen voksede nærmest eksplosionsagtigt og områdevis på en nærmest kaotisk måde. Det nye byområdes center kom ikke til at ligge ved stationen men i byområdets sydvestlig hjørne nær [[Kongevejen]], hvor et nyt [[rådhus]] blev opført nær et fabriksområde. Nord herfor udlagdes store [[villa]]områder uden egentlige friarealer men med centralt placerede skoler. Øst herfor anlagdes etageboliger ned mod Usserød Å. Øst for banen blev de resterende dele af Jellerød gårds jorder udstykkede til villaer og tæt-lav boligbebyggelse og uden, at en løsning af trafikeringsproblemerne blev løst.