Åbn hovedmenuen

Ændringer

78 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Let sproglig stramning. Af mere principiel karakter: erstattet "jøderNE" med "jøder", 3 steder, ud fra den opfattelse at der ikke nødvendigvis er tale om en homogen gruppe.
Begrebet '''antisemitisme''' betegner et mere eller mindre udtalt had over for [[jøde]]r. Ordet "semit" kommer fra [[Noa]]s søn Sem, som ifølge [[Bibelen]] var stamfar til de [[semitisk]]e folkeslag, det vil sige bl.a. [[araber (person)|arabere]], [[aramæer]]e, [[babylon]]iere, [[kartaginienser]]e, [[etioper]]e, [[hebræer]]e og [[føniker]]e. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde semitisk-talende folk, men i praksis bruges ''antisemitisme'' udelukkende om had til jøder.
 
Som andre [[pejorativ|nedsættende udtryk]] er også dette svært at bruge neutralt. Som nævnt dækkerbliver begrebet egentlig had eller foragt overfor alle semitiske folkeslag, men i praksis bliver det kun brugt om had til jøder.; den anden side bliver denne snævre brug også udvandet, sådan at ordet ofte bruges om kritik af staten [[Israel]].
 
Antisemitisme i betydningen '''jødehad''' rummer to forskellige begreber i europæisk tradition:
* Had mod jødernejøder, fordi de anses for kollektivt skyldige i [[Kristus|Kristi]] lidelse og død.
* Had mod jødernejøder, fordi de ses som en genkendelig [[subkultur]], der påstås at gøre sig skyldig i forskellige økonomiske og sociale overgreb.
 
En nyere form for antisemitisme er ofte forbundet med kritik af staten Israel:
* Had mod jødernejøder, fordi de via staten Israel anses for at være ansvarlige for undertrykkelse af [[Palæstina|palæstinenserne]]. Antizionisme er nødvendigvis ikke nødvendigvis antisemitisk i hverken indhold eller retorik.
 
== Religiøst betinget ==
Det religiøst betingede had til jøderne kan føres tilbage til den mosaiske tros afvisning af Kristus som [[Messias]]. Det bygger endvidere på den folkelige opfattelse at "jøderne slog Jesus ihjel", hvilket ikke nødvendigvisklart kan underbygges af teologien.
Desuden overlevede [[Kristendom]]men som religiøs bevægelse netop ved at tage afstand fra dele af den jødiske [[lovreligion]] (se [[Paulus]]). Det europæiske jødehad fik sin første opblomstring da [[reconquista]]en var gennemført, og den spanske kongemagt ønskede at rense landet for "vantro". På den baggrund blev [[muslim]]er og jøder forfulgt og efterhånden fordrevet. [[Martin Luther]], der religiøst især knyttede an til Paulus, hævdede at jøderne var udsat for Guds vrede, ''der vil fare ud som en ild, som ingen kan slukke.'' De var besat af djævelskab og alle midler var acceptable i kampen mod dem. At jøderne ikke var mål for omvendelse, fremgår af "Luthers bordtaler i Utvalg <norsk>": "Hvis der kommer en from jøde til mig og vil bli døbt, saa skal jeg føre ham til daab paa Elbe-broen, binde en sten om hans hals og styrte ham i vandet.
 
358

redigeringer