Commodus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 19:
Han var eneste søn af [[Marcus Aurelius]] og den første romerske kejsersøn, der var født i hundrede år. I [[177]] udnævntes han til tronfølger og medregent og arvede hans trone, hvorved adoptionsprincippet blev brudt.
 
Commodus’ regering blev et katastrofalt tilbagefald til tyrannierne under [[Caligula]] og [[Nero]]. Han fremstår i ensidigesamtidige krøniker som både utilregnelig, ødsel, pervers og brutal. Specielt efter et mislykket attentat på ham, synes styret at have fået et stigende præg af [[terrorisme|terror]]. Administrationen prægedes af grov korruption og hurtige personaleudskiftninger som ved henrettelserne af gardepræfekterne Perennis og Cleander, mens kejseren selv synes at have ignoreret sine opgaver. Især skal han have vist interesse for [[Gladiator|gladiatorkampe]] og selv have optrådt som gladiator, hvad der vakte forargelse blandt senatorerne. Gudedyrkelsen af kejseren florerede åbenlyst. Til gengæld viste han relativ [[tolerance]] eller ligegyldighed over for [[kristendommen]].
 
Udenrigspolitisk sluttede Commodus omgående fred med [[germanerne]] og lod sine generaler forsvare grænserne, som dog under hans regering ikke kom i fare. Generelt synes han at have bevaret en magtbase i hæren i hele sit styre.