Galen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Galens fysiologiske system: Typo, replaced: [[File: → [[Fil: |
|||
Linje 34:
På Galens tid var dissekering af mennesker forbudt, og den anatomiske kundskab var derfor begrænset. Denne begrænsning medførte både fejlagtige og korrekte iagttagelser, primært ud fra studier af berberaber, hvis fysiologi skulle være nærmest menneskets. På det grundlag udviklede han et meget sindrigt [[fysiologi]]sk system, der var accepteret til renæssancen i 1500-talet, hvor [[Andreas Vesalius]] begyndte en revidering af Galens arbejde.
I Galens system var ånde eller ''pneumat'' livets grundprincip, det vil sige den luft der passerede gennem legemet. Et synspunkt [[Erasistratos]] tidligere havde fremført. Galen beskrev åndens vej således: Den kom ind i kroppen gennem [[Strubehoved|struben]] og passerede ned til [[lunge]]rne, og derfra til det venstre hjertekammer, hvor det møder [[blod]]et. Det næste spørgsmål var: Hvad var blodets udspring? Hertil havde han et meget opfindsomt, men fejlagtigt svar: Galen mente, at den [[emulsion]], som antog han var [[latex]], der blev dannet ved [[fordøjelse]]n blev omdannet til blod i [[lever]]en. Han mente, at det [[organ]] havde evnen til at omdanne dette stof til venøst blod og forsyne det med ånde og derefter fordele det til hele systemet. Denne teori var accepteret indtil [[William Harvey|Harveys]] opdagelse. Pneuma, mente Galen, fandtes i alt levende, så længe det
Galen identificerede forskellen på [[vene|venøst]] (mørkt rødt) og [[arterie]]lt (lyst og tyndt) blod, hver med særlige og adskilte funktioner. Han mente, at det venøse blod opstod i leveren og det arterielle i [[hjerte (organ)|hjertet]]; herfra flød blodet ud til alle dele af legemet, hvor det blev forbrugt. Galen havde ikke mulighed for at iagttage de mikroskopiske [[kapillær]]rør og bestemme [[blodkredsløbet]].
| |||