|
[[Fil:Medieval women hunting.jpg|thumb|Kvinder på jagt, illustration fra middelalderhåndskrift]]
'''Middelalderen''' ([[latin]]: ''medium aevum'' eller ''media ætas'') betegner i [[Europa|europæisk]] [[historie]] perioden fra [[antikken]]s afslutning i [[folkevandringstiden]] til [[tidlig moderne tid]] eller [[renæssancen]]. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til [[476]]-[[1453]] med henholdsvis det [[vestromerske rige|vest-]] og [[østromerske rige]]s fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. [[500]]-[[1500]].
== Begrebet Middelalder ==
Begrebet middelalder blev opfundet af [[Italiensk renæssance|italienske renæssance]][[humanist]]er i første del af [[1400-tallet]]. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i [[de seks verdensaldre]] med udgangspunkt i de [[bibel]]ske seks skabelsesdage eller i [[de fire verdensmonarkier]] med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige [[Historiker|renæssancehistorikere]] (med [[Francesco Petrarca]] som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og [[Den mørke middelalder|"den mørke tid"]]. I midten af 1400-tallet mente de, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid; det gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. [[Italien]]eren [[Giovanni Andrea Bussi]] brugte betegnelsen (''media tempestas'') i [[1469]]. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. De har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.
Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i [[Danmark]] af [[kongelig historiograf]] [[Jon Jakobsen Venusinus]] i skriftet ''De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur'' fra [[1604]], hvor han skelner mellem ''ætas prisca'', ''ætas media'' og ''ætas recentior''. Så sent som i [[Ludvig Holberg]]s ''Synopsis Historiæ Universalis'' fra [[1733]] benyttes opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") som de lidt yngre historikere [[Peter Friderich Suhm]] ("den midlere Historie") og [[Gerhard Schøning]] ("de saakaldte midlere Tider"). [[Ove Høegh-Guldberg]] benyttede i sin ''Verdens Historie'' ([[1768]]-[[1772]]) opdelingen i de seks verdensaldre.
Den latinske betegnelse blev først fastlagt som ''media ætas'' efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) ''media tempestas'' ([[1469]]), ''media ætas'' ([[1518]]), ''media antiquitas'' ([[1519]]), ''medium ævum'' ([[1604]]) og ''medium sæculum'' ([[1625]]) samt flertalsformerne ''media tempora'' ([[1531]]) og ''media sæcula'' ([[1625]]). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på [[engelsk (sprog)|engelsk]] (Middle Ages), [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] (Middeleeuwen), [[Russisk (sprog)|russisk]] (Средние века) og [[islandsk (sprog)|islandsk]] (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform.
Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
* [[Tidlig middelalder]] (ca. 500-[[1000]])
* [[Højmiddelalder]] (ca. 1000-[[1300]])
* [[Senmiddelalder]] (ca. 1300-1500)
Denne opdeling blev dominerende efter [[Første Verdenskrig]] gennem artikler og bøger af historikerne [[Henri Pirenne]] (ophavsmand til [[Pirenne-tesen]]) og [[Johan Huizinga]].
== Dansk middelalder ==
{{uddybende|Danmarks historie (1047-1397)}}
[[Fil:Dk-kort-1554-dln2.jpg|thumb|Man får en fornemmelse af, hvordan man oplevede landet med dette kort, der er tegnet af Sebastian Münster i 1554, kort efter middelalderens afslutning. Det skal dog tilføjes, at det var et kunstkort - ikke et kort, der blev brugt til at navigere efter.]]
Middelalderen betegner i dansk (og [[Norden|nordisk]]) sammenhæng en senere periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. [[1000]] til [[1536]] og betegner således den periode, hvor den [[romersk-katolske kirke]] var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra [[vikingetid]]ens ophør omkring [[1050]] eller allerede fra kongemagtens overgang til [[kristendom]]men ca. [[965]]. Ofte nævnes [[Svend 2. Estridsen]]s regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte [[stift]]er.
Ud over den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i [[samfund]]et til en vis grad var delt mellem [[konge]]magt, [[adel]] og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom til udtryk ved institutioner som [[danehof]] og [[rigsråd]]. Ved [[reformationen]] i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte [[politik|politiske]] indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]] ofte [[adelsvælden]]. Dette tidspunkt kendes også pga. indførelsen af loven omkring misbrug af mindreårige.
Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser sådan ud:
* Den ægte middelalderen ( 1400 tallet - 1600 tallet )
Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder begrundes dels med de samfundsforandringer, som [[Den Sorte Død]] medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da [[Valdemar 4. Atterdag]] blev konge i [[1340]] (og dermed afsluttede [[den kongeløse tid]], hvor Danmark havde været [[pant]]sat til [[grev Johann]] og [[grev Gerhard]]). Valdemars datter [[Margrete 1.]] udbyggede og konsoliderede riget, og centraliserede magten omkring kronen.
Senmiddelalderen var også [[Kalmarunionen]]s tid ([[1397]]-[[1523]]). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne [[regimen regale og regimen politicum]].
== Videnskab ==
[[Billede:Scheme_of_things1475.gif|thumb|En flad jord.
Under Gud og Englene er Firmamentet og næstnederst over Jorden, Luften og Vandet er der en Sfære af Ild! 1475]]
Tidligere blev middelalderen anset for en tilbagestående periode, hvor mennesker ikke vidste, at [[Jorden]] er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet <ref name="rundjord">Jeffrey Burton Russell (1991): ''Inventing the Flat Earth: Columbus and Modern Historians'', Greenwood Publishing Group, ISBN 027595904X.</ref>. Middelalderen var [[teknologi]]sk mere avanceret end klassisk tid. [[Filosofi]]sk blev de klassiske tanker videreudviklet (på [[middelalderlatin]] ), og [[universitet]]er opstod flere steder i [[Europa]]. Universiteterne blev til i et [[kultur]]elt krydsfelt for [[katolik]]ker og [[muslim]]er i [[Spanien]] og viden spredte sig derfra til resten af [[Europa]].
Marco Polo drog på forretningsrejse til [[Kina]]. Rejsen er forløberen for opdagelsesrejserne i [[renæssance]]n, men de har deres udgangspunkt i middelalderen.
== Teknologi ==
Vandmøllen er ikke opfundet i middelalderen – allerede i det 1. Århundred f.Kr. blev den blandt andet brugt af romerne til at drive små kornkværne.
I år 1086, blev der anslået at der i England var ca. en vandmølle pr. 50-60 husstand, og var altså mere almindelig end kirker. Og det menes at være sådan i resten af Vesteuropa.<ref>Nielsen, K. et. al. (2005) ''Skruen uden ende – Den vestlige teknologis historie''. København: Nyt Teknisk Forlag, s. 68</ref>
== Laug ==
Flere steder sluttede håndværkere og handlende sig sammen i [[laug]], for at beskytte medlemmerne mod indbyrdes konkurrence. Laugene kunne sætte faste priser på en given vare eller afgøre, om en tilflytter skulle have tilladelse til at åbne et værksted. Laugene bestemte også hvorvidt et medlem af lauget måtte udvide antallet af hjælpere i sit værksted. Medlemmer af lauget kunne blive hjulpet hvis de kom i vanskeligheder ved f.eks. sygdom og lauget kunne desuden yde lån til sine medlemmer.
For at sikre kvaliteten af de varer medlemmerne af lauget lavede, blev der indført [[kvalitetskontrol]]. Medlemmer som sløsede på kvaliteten, kunne blive idømt bøder.
Laugene var mere populære i tider med god [[økonomisk vækst]]. Her blev der givet plads til videreudvikling og opfindelse af produkter. I tider med dårlig vækst kunne laugene holde priserne på en urealistisk høj kurs, hvilket gjorde kredsen af købere mindre.<ref>Keld Nielsen, Henry Nielsen, and Hans Siggaard Jensen. ''Skruen uden ende 3 udgave. 2005 ISBN 978-87-571-2516-0. Nyt Teknisk Forlag. København.''</ref>
== Kunst og ideer ==
I middelalderen spirede den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden skal have samme rettigheder som manden.{{kilde mangler|dato=december 2016}}<!--Hvad betyder påstanden, at den "spirede"? Det er muligt at nogen har sagt noget lignende, men hvis dette skal betyde at troen på ligestilling mellem kønnene var meget udbredt eller tilmed officielt dominerende, er dette fuldstændigt vrøvl.--> Det begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage [[Religiøs|nåden]]. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud, sker der også en frigivelse og frikøb af [[slave]]r. Slaveri (hvor kristne ejedes af andre kristne) opfattedes som en [[ukristelig]] foreteelse og handlen med kristne slaver blev forbudt i flere europæiske lande; slaveriet var næsten uddød i Vesteuropa omkring. år 1000. Først i [[tidlig moderne tid]] begyndte slaveriet at få en mere fremtrædende stilling i den vestlige verden igen i forbindelse med den atlantiske slavehandel.
[[Giotto di Bondone]] (ca. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen.
[[Dante Alighieri]] (1265-1321) skrev ''Den Guddommelige Komedie'', som er et af de betydeligste værker i litteraturen.
== Litteratur ==
* Robert Bartlett: ''The Making of Europe – Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350'', Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
* [[Per Ingesman]], [[Ulla Kjær]], [[Per Kristian Madsen]] og [[Jens Vellev]] (red.): ''Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation'', Gad: København 1999 ISBN 87-12-03370-7
* Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i ''Speculum'' 59:4 (1984), s. 745-56
* [[Else Roesdahl]] (red.): ''Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie'', Gyldendal: København 1999 ISBN 87-00-22888-5
== Se også ==
* [[Danmarks ældre middelalder: Kongemagt, kristendom og købstæder (1047-1397)]]
* [[Dannebrogordenen]]
* [[Feudalisme]]
* [[Hede]]
* [[Kirkeret]]
* [[Middelaldercentret]] et forsøgscenter beliggende ved [[Nykøbing F.]]
* [[Middelaldervåben]]
* [[Ridder]]
* [[Ridderskab]]
* [[Tidslinje for Tidlig Middelalder]]
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Nordic Middle Ages|Nordisk middelalder}}
{{Commonscat|Middle Ages|Middelalder}}
* http://www.denrenemiddelalder.dk – privat men omfattende hjemmeside om reenactment med særlig fokus på middelalderens klædedragter m.v. (tilføjet 10/6-2010)
* [http://www.danmarkshistorien.dk/forside/ Aarhus Universitet: ''Danmarks historie'']
* [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
* [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
* [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. [[folkevise]]r)
* [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] – omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
* [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] – de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt.
* [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
* [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
* [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet] – Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
{{-}}
{{middelalder}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Middelalder| ]]
[[Kategori:Tidsperioder]]
| 