Åbn hovedmenuen

Ændringer

5.788 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
Tilføjet en litteraturlidte~~~~
'''Enkaustik''' (af gr. ἔγκαυσις, ''enkauston'' = "indbrændt"). Der er flere definitioner af enkaustik: At enkaustere betyder at imprægnere anvendende varme og [[voks]], som man gjorde i antikken når man lagde ny voks i skrivetavler eller når man på billedhuggerværkstederne opvarmede marmor for at give stenen det første lag af voks, men ordet enkaustik dækker også over en malemetode, hvor der anvendes varme og hvor voks anvendes som [[bindemiddel]] for [[pigment]]er eller farvestoffer, andre indholdsstoffer kan være iblandet, såsom olie eller harpiks. De mest kendte eksempler på antik enkaustik er de [[ægyptiske mumieportrætter]].
 
'''Voksmaleri''' benyttes ofte i samme betydning som oldtidens enkaustik. Denne teknik har været genstand for mange undersøgelser, men der er kastet nyt lys over ved de bemærkelsesværdige [[mumie]]portrætter, der er fundet i [[Fayyum]]<ref>Richard Graul, ''Die antiken Porträtgemälde aus den Grabstätten des Faijûm'', Leipzig 1888</ref>. Her synes fremgangsmåden at have været den, at man satte voksfarverne på med tørre stifter. Farverne indbrændtes derefter i den omhyggeligr tillavede flade. Derimod omfatter voksmaleri i moderne forstand ingen indbrænding, for vokset benyttes som [[bindemiddel]] for [[pigment|farven]] eller i alt fald som befæstelsesmiddel. Allerede langt tilbage i tiden har man forsøgt at rekonstruere fortidens voksmalerier, dels af historisk interesse, dels for at frembringe en ny, brugbar teknik. i 18. århundrede arbejdede Caylus og andre med undersøgelser over voksmaleri, og i 19. århundrede mente bl.a. Jacques-Nicolas Paillot de Montabert at have fundet et praktisk voks-bindemiddel (''Traité complet de la peinture'' [1829—30]). I [[Tyskland]], hvor professor [[Jakob Wilhelm Roux]] i [[Heidelberg]] i 1820'erne tog spørgsmålet om voksmaleri op til undersøgelse, praktiserede man ved fremstillingen af malerierne i [[Königsbau]] i [[München]] 1833 en art voksmaleri (et bindemiddel, der bestod af [[dammar]]harpiks, [[terpentinolie]] og voks). Til vægmalerierne i Hohenstaufer-Salen i Münchens Neue Residenz brugte man en fremgangsmåde, der var opfundet af maleren Franz Xavier Fernbach (1793—1851) (hvor bindemidlet bestod af opløsninger af harpiks, der var fortyndet med terpentinolie). Andre forsøg ved Eichhorn og ved A. Müller i Düsseldorf, særlig den sidstes metode, er blevet anvendt en del i praksis; [[Carl Rottmann]] brugte en art voksmaleri til sine græske landskaber i Münchens Ny Pinakotek, [[Friedrich Preller den ældre]] ligeså til Odyssé-Landskaberne i Weimar-Museet. I [[England]] blev nogle af [[Armitage]]s vægbilleder i University Hall udført med en blanding af voks og [[terpentin]]. Når man i nyere tid ret ofte har forsøgt sig i voksmaleri (der har tilbøjelighed til at eftermørkne) ved udførelsen af større vægmalerier, har det gerne været for at komme uden om den vanskelige [[fresko]]teknik og for at opnå en rigere kolorit.
 
De antikke teknikker enkaustik og ganosis blev genstand for mange diskussioner og forsøg i tiden efter udgravningerne af [[Pompeji]] og [[Herculaneum]], hvor man fandt antikke vægmalerier, da man mente, at disse var malet eller overfladebehandlet med voks. Herefter optog flere kunstnere ideen op og begyndte at arbejde med voks som bindemiddel, blandt andre Georg Treu’s assitent Ludwig Otto, maler, som arbejdede med at rekonstruere bemalingen af antik skulptur <ref>Kader, I. (2003). Die Rekonstruktion des Olympia-Ostgiebels von Georg Treu. In: Brinkmann & Wünsche R. (eds.)(2003). Bunte Götter. Die Farbigkeit antiker Skulptur. Munchen: Glyptothek München. 246-247</ref>, der kan også nævnes den berømte franske kunstner [[Jean-Leon Gerome]] (1824-1904) og den amerikanske kunstner [[Jasper Johns]] (1930-).
 
Ved en enkaustik på sten, er det vigtigt, at stenen er helt tør før pålægning og det er ligeledes vigtigt med en god opvarmning, så voksen trænger ned i overfladen, hvorved bindingen mellem sten og voks bliver så god som mulig. Dermed hæmmes afskalning, f.eks ved temperatursvingninger, hvor voks og sten ikke arbejder på samme måde. Ulemper ved voks er, at det smelter ved varme og ved kulde bliver det sprødt. Voks er også følsom for mekanisk slid. Voksoverfladen synes at ændre sig svagt, når voksen ligger ubeskyttet hen. Overfladen bliver en anelse mørkere og lidt mere hård og skinnende, men det vides ikke om dette skyldes udsættelsen for luft, lys eller fugtighed eller en kombination af flere af disse forhold.
 
==Litteratur==
*Berger, E. (1917). ''Die Wachsmalerei des Apelles. Neue untersuchungen und versuche über die antike malertechnik''. München. Verlag von Georg D. W. Callwey. 228.
 
*Bostock, J. (ed.). (1855). ''Pliny the Elder. The Natural History''. London. Taylor and Francis. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0137]. (2010-2012).
 
*Bourgeois, B. & Jockey, P. (2008). The Polychromy of Hellenistic Marble Sculpture in Delos. In: Brinkmann, V.; Primavesi, O.; & Hollein, M. (eds.). ''Circumlitio The Polychromy of Antique and mediaeval Sculpture''. Frankfurt am Main: Liebieghaus Skulpturensammlung. 225-239.
 
*Brown, R. (1995). ''Beeswax''. Burrowbridge. BeeBooks New & Old. 87.
 
*Bryn Mawr College, (2012). Bryn Mawr. Pennsylvania. [http://www.brynmawr.edu/classics/inscriptions/id3.htm]. (2012, 4. september).
 
*Büll, R. (1977). ''Das Grosse Buch vom Wachs. Geschichte Kultur Technik''. Band 1 und 2. München. Verlag Callwey. 29-55, 319-379, 785-873, 898-911, 931-937.
 
*Colombini, M.P.; Giachi, G.; Modugno, F.; Pallecchi, P. & Ribechini, E. (2003) The Characterization of Paints and Waterproofing Materials from th e Shipwrecks Found at the Archaelogica Site of the Etruscan and Roman Harbour of Pisa (Italy). (online) Archaeometry vol 45, issue 4. s. 659–674.
 
*Cuni, J. (2010) Encaustic cuni. [http://encausticcuni.com/esw_preview/index.html, http://encausticcuni.com/esw_preview/Note1whatwas.html] (2011, 27. maj), [http://www.encausticcuni.com/Note2WhatWasEncaustic.html], [http://encausticcuni.com/esw_preview/Note5whatwas.html], (2012, 4. september), [http://encausticcuni.com/Note7WhatWasEncaustic.html] [http://encausticcuni.com/Note9WhatWasEncaustic.html]. (2012, 16.oktober).
 
*Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk.
 
*Freccero, A. (1997). ''Wax Painting, Encausto and Ganosis. Ancient Painting Techniques with Wax as a Binding Medium and Methods of Surface Coating''. Göteborgs Universitet, Institutionen för kulturvård, Institute of Conservation. 114.
 
*Freccero, A. (2000). ''Fayum portraits''. Gøteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis. 119.
 
*Freccero, A. (2002). ''Encausto and ganosis. Beewax as Paint and Coating during the Roman Era and its Applicability in Modern Art, Craft and Conservation''. Gøteborg. Acta Universitatis Gothoburgensis. 240.
 
*Glastrup, J. (1995). A Note on the Analysis of the Binding Medium from a Phoenician Shipwreck. Studies in Conservation Vol. 40, No. 1. 65-68.
 
*Glastrup, Jens, Seniorforsker, Cand. scient., Nationalmuseet, mundtlig meddelse 2012, 30. marts.
 
*Graeve, v. V. & Preusser, F. (1981). Zur Technik griechischer Malerie auf Marmor. JdI 96. 120-156.
 
*Jarves, J. J. (1875). An Assumed Example of Greek Easel-Painting of the Best Period of Antiquity. The Art Journal (1875-1887), New Series, Vol. 1, 177. [http://www.jstor.org/stable/20568704]. (2012, 27. september).
 
*Jex-Blake, K., Sellers, E. & Schoder, R.V. (Eds.) (1968). ''Pliny the Elder. The Pliny’s Chapters on the History of Art''. Chicago. Argonaut, Inc., Publisher. 252.
 
*Kader, I. (2003). Die Rekonstruktion des Olympia-Ostgiebels von Georg Treu. In: Brinkmann & Wünsche R. (eds.)(2003). Bunte Götter. Die Farbigkeit antiker Skulptur. Munchen: Glyptothek München. 246-247.
 
*Lahusen, G. (2010). ''Römische Bildnisse. Auftraggeber-Funktionen-Standorte''. Mainz. von Zabern. 190, 205-216.
 
*Laurie, A. P. (1910). ''Greek and Roman Methods of Painting''. Cambridge. University Press. 56, 104-114.
 
*Mayhoff, K.F. T. (ed.). (1906). ''Pliny the Elder. Naturalis Historia'' (latin). Bind 1, kap.84. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.02.0138%3Abook%3D1%3Achapter%3D84]. (2012, 16. oktober).
 
*Mills, J. & White, R. (1978). Organic Analysis of Art: Some Further Paint Medium Analyses. National Gallery Technical Bulletin, Volume 2. www.nationalgallery.org.uk/organic.../40721. (2012, 4. oktober).
 
*Pliny the Elder. ''The Natural History''. In: Bostock, J. (ed.). (1855). London. Taylor and Francis. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.02.0137]. (2010-2012).
 
*Pliny the Elder. ''Naturalis Historia'' (latin). In: Mayhoff, K.F. T. (ed.) (1906). Bind 1, kap.84. [http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.02.0138%3Abook%3D1%3Achapter%3D84]. (2012, 16. oktober).
 
*Pliny, ''Natural History. Libri XXXIII - XXXV.'' In: Rackham, H. (ed.) (1952). London: Harvard University Press. 421.
 
*Pliny the Elder. ''The Pliny’s Chapters on the History of Ar''t. In: Jex-Blake, K., Sellers, E. & Schoder, R.V. (Eds.) (1968). Chicago. Argonaut, Inc., Publisher. 252.
 
*Rackham, H. (ed.) (1952). ''Pliny, Natural History. Libri XXXIII - XXXV.'' London. Harvard University Press. 421.
 
*Reuterswärd, P. (1960). ''Studien zur Polychromie der Plastik. Griechenland und Rome''. Stockholm. Lindbergs boktryckeri. 67-74, 96.
 
*Rostovtzeff, M.I. (1922). A Large Estate in Egypt in the Third Century BC. Madison, University of Wisconsin, 123. [http://socserv.mcmaster.ca/econ/ugcm/3ll3/rostovtzeff/LargeEstateEgypt.pdf]. (2012, 12. oktober).
 
*Sartain, J. (1885). ''On the Antique Painting in encaustic of Cleopatra discovered in 1818''. Philadelphia. Georg Gebbie &Co. [http://www.archive.org/details/cu31924008637112]. (2012, 14. juni).
 
*Schmid, H. (1926) ''Enkaustik und Fresko auf antiker Grundlage''. Sändig Verlag, genoptryk fra 1986. 91-100.
 
*Stacey, R.J. (2011). The composition of some Roman medicines: evidence for Pliny´s Punic wax ?. Anal Bioanal Chem 401.1749-1759.
 
The Etruscan Akademy Museum of the City of Cortona (2012, 10. september) “Muse Polyhymnia”. [http://www.cortonamaec.org/english/photogallery.php]. (2012, 17. oktober).
 
*The Metropolitan Museum of Art. (2012). Terracotta column-krater, 50.11.4 [http://www.metmuseum.org/search-results?ft=50.11.4&x=0&y=0], (2012, 17.oktober) og beskrivelse af tema på krater. [http://www.metmuseum.org/Collections/search-the-collections/130015147]. (2012, 21. november).
 
*Wunderlich, C.H. (2000). Enkaustische Maltechniken Ein Versuch zur Rekonstruktion anhand von Quellen. Restauro 2. 110-115.
 
== Kilde ==
* [http://arts.jrank.org/pages/9612/Encaustic-painting.html Encaustic painting – 1. Materials and techniques., 2. History., 3. Conservation., (i) Pre-Renaisssance]
 
== ReferenceReferencer ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
26

redigeringer