Det Pædagogiske Selskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
http://www.detpaedagogiskeselskab.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=67&Itemid=74
Rodejong (diskussion | bidrag)
Fjerner Copyvio
Linje 1:
'''Det Pædagogiske Selskab''' blev stiftet den [[17. juni]] [[1820]] ved Brocks skole i [[Adelgade (København)|Adelgade]] af undervisere i [[privatskole]]r, blandt andet Jens Vorm Bruun.
{{copyvio|url=http://www.detpaedagogiskeselskab.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=67&Itemid=74}}
'''Det Pædagogiske Selskab''' blev stiftet den [[17. juni]] [[1820]] ved Brocks skole i [[Adelgade (København)|Adelgade]] af undervisere i [[privatskole]]r. Igangsætteren er Jens Worm Bruun, som er løjtnant og lærer ved De mosaiske Friskoler. Det er i Romantikkens æra, men tiden er stadig påvirket af oplysningstidens idealer. Jens Worm Bruun henter sin inspiration i Paris, hvor der fem år tidligere er oprettet et fransk Selskab med formålsparagraffer, som ret ukritisk overtages til et Danmark, som har oplevet sin fejlplacering i Napoleonskrigene og er endt som et lille land uden Norge, uden flåde og med økonomien i ruiner efter en statsbankerot.
 
Den lille flok diskuterer og udveksler erfaringer de næste 40 år, og i de bevarede protokoller ses, at diskussionsemnerne bl.a. er: De legemlige straffes betydning, Kvinders egnethed til at undervise, Undervisningsmetoder i de enkelte fag og Indbyrdes undervisning. Bruun beskriver i øvrigt ’’''at kvinden besidder en større bisterhed til at holde børn i ave.’’''
 
De første 40 år er ikke særlig fremgangsrige for Selskabet, men fra 1860erne går det fremad, bl.a. fordi bestyrelserne arbejder på at fjerne ethvert spor af selvtilstrækkelig klubmentalitet. Fra 1870erne bliver Selskabet det åbne, brede forum for lærere fra alle skoleformer, der vil drøfte undervisningsmetoder, skolebøger, skolelovgivning, pædagogiske forsøg, læreruddannelse m.m. Formandskabet skifter mellem grundskolen og gymnasiet, efterhånden blev læreruddannelserne også en del af cyklus.
 
Blandt de mange debatter i slutningen af 1800-tallet er drøftelser, der peger frem mod Loven om Højere Almenskoler i 1903, og debatten fortsætter med Selskabets deltagelse i udvalgsarbejde i Undervisningsministeriet om læseplaner for Mellemskolen og Realskolen og Gymnasiet. Blandt de grundlæggende elementer er, at undervisningen i Mellemskolen, Realskolen og Gymnasiet skal være gratis for den der består optagelsesprøven. Den livskraftige skoleordning rokkes der først ved med ’Den blå Betænkning’ i 1961.
 
I tiden mellem 1. og 2. verdenskrig er Selskabet aktivt med debatmøder om bl.a. ’den frie skole’, og det er karakteristisk, at Selskabets indsats bæres af en politisk og ideologisk integritet, som også resulterer i og er i højsædet ved gennemførelsen af store debataftener, da den Blå betænkning gennemdiskuteres i årene 1960 -1961. Dertil kommer en meget aktiv deltagelse i udvalgsarbejder om læseplaner.
 
Fra 1904 overtager Selskabet udgivelsen af datidens førende pædagogiske tidsskrift '''’Vor Ungdom'''’, som Herman Trier etablerede i 1879. Fra 1952 udgiver Selskabet og Danmarks socialpædagogiske Forening tidsskriftet under nyt navn: '''Dansk pædagogisk Tidsskrift.''' Dette tidsskrift fortsætter indtil udgangen af 2006, hvor Selskabet finder tilslutningen til Tidsskriftet for lille og indflydelsen på indholdet for ringe og overlader sin del af tidsskriftet til en selvstændig fond.
 
Siden 2006 har Det pædagogiske Selskab koncentreret sig om den pædagogiske debat ved at gennemføre to konferencer årligt, og vender her centrale problemstillinger med centrale aktører i den politiske, økonomiske og administrative verden. På Selskabets hjemmeside kan man få nærmere oplysninger.
 
==Eksterne henvininger==