Skillingsvise: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Illustration. Om truslen mod aviserne.
Linje 1:
[[Fil:Tragical Ballad 18th century.png|right|thumb|En [[Tragedie|tragisk]] 1700-tals skillingsvise på engelsk.]]
En '''skillingsvise''' er en [[vise]] publiceret i ensom [[tryksag,]]. som Viserne var populære fra det [[16. århundrede]] til begyndelsen af det [[20. århundrede]]. Visen var typisk på fire sider med en forsideillustration i [[træsnit]], men fra det [[19. århundrede]] også i [[fotografi]].
 
== Genren ==
Der finde talrige skillingsviser i Danmark, og mange handler om mord, kærlighed og soldater. Mange forfattere var ubekendte, men kendte er: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]].
Der fandtes talrige skillingsviser i Danmark med handling om mord, kærlighed og soldater. Blant kendte forfattere er: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]]. En af de flittigste leverandører var cand. theol. J.C. Brestrup: "''Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med [[Satire|satiriske]] fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham.''"
 
Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i etét, og [[publikum]] lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Melodierne kanKarakterisk værevar "egende tone"stærke effekter, dvs. en specielnaiv melodiuttryksmåde ellerog en,iørefaldende der passede til den foreliggende visetekst; oftest blev teksten skrevet[[melodi]]er, ofte denlånt kunnefra synges[[teater]] og en[[varieté]]. allerede eksisterende melodi<ref>https://snl. no/skillingsviser</ref>
 
En af de første skillingsviser er den engelske ''A Lytel Geste of [[Robin Hood|Robyne Hood]]'' fra [[1506]]. DeDet ældstældste bevarededatérbare [[Danmark|danske]] skillingsviserskillingstryk er fraen [[1530]].vise Selve navnet ''skillingsvise'' blev første brugt iom [[1795prins Paris]]. Deog ældstedronning skillingsviserHelena var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen affra [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten1581]] kunne de masseproduceres i 40.000 stk. per uge<ref>http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/skillingsvise</ref>
 
Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten]] kunne de masseproduceres. I [[1802]] solgte Danmarks største [[avis]], [[Berlingske Tidende]], i omkring 8.000 eksemplarer to gangen om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en [[student]] og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "''En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin.''" <ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske – Englandskrigene 1801-14'' (s. 62), forlaget Lademann, København 1974</ref>
På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, [[bissekræmmer]]e, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte ''visekællinger'', der gik rundt på gader og stræder og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra [[18. september]] [[1805]], hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i [[forbedringshus]]. Visekællingerne betalte selv 1 [[skilling]] pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra [[Skandinaviske Møntunion|møntreformen]] i [[1873]] ca. 4 øre.
 
På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, [[bissekræmmer]]e, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte ''"visekællinger''", der gik rundt på gader og stræder, og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra [[18. september]] [[1805]], hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i [[forbedringshus]]. Visekællingerne betalte selv 1 [[skilling]] pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra [[Skandinaviske Møntunion|møntreformen]] i [[1873]] ca. 4 øre.
[[Image:Visekælling.png|thumb|250px|Visekælling ved Købehavn]]
 
Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål. F.eks.
[[Image:Visekælling.png|thumb|250px|Visekælling ved Købehavn[[København]].]]
Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål. F.eks.
* Nyhedsviser., Fxom fx skibskatastrofer, [[mord]] <ref>http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Trondheim/Nettutstillinger/Massemordet-paa-Garnes-i-Verdal/Skillingsvise</ref> eller retssager.
* Lejlighedsviser., Fxfx bryllupsviser[[bryllup]]sviser.
* Folkeviser[[Folkevise]]r.
* Kærlighedsviser.
* Humoristiske[[Humor]]istiske og satiriske viser.
* Arbejder- og, håndværker- og soldaterviser
* Sømandsviser
* Fædrelandsviser.
Line 39 ⟶ 43:
* "''[[Sejr|Seiers]]-sang''“ – med forklarende undertekst: "''i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September [[1792]], til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at [[Gud]] bestyrer alting efter sin uransaglige [[Visdom]].''"
* "''Væk med [[Neutralitet]]en!''" – med forklarende undertekst: "''Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst.''"
 
== Noter ==
<References />
 
==Litteratur==