Konfirmation: Forskelle mellem versioner

'''Konfirmation''' (af latin ''confirmatio'' ≈ ''bekræftelse'') er en kirkelig handling, som bekræfter [[dåb]]en. Tidligere var konfirmation ogsåkonfirmationen adgangsbetingelse for deltagelse i [[nadver]]en.

Religionsfænomenologisk kaner konfirmationen sammenlignes med et [[overgangsrite]], hvilket vil sige at konfirmationen er et overgangsrite fra barn til voksen.

Ifølge [[lutherLuther]]sk tradition bekræfter [[Gud Fader|Gud]] konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben,. hvorfor dåbenDåben er en forudsætning for at kunne konfirmereskonfirmationen. Som ritual betragtet er den folkekirkelige konfirmation bygget overpå den katolske [[firmelse]], der i Danmark normalt meddeles af den katolske biskop af København til enhver praktiserende katolik ipå 12-15 'års alderenår. IDen modsætninglutherske tilkonfirmationen dener katolskeikke firmelsesom bliverden konfirmationenkatolske ikke betragtet somet [[sakramente]].

I lutherske kirker finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. I tidligere tiderTidligere var det tegn på, at konfirmanden var ''trådt ind i de voksnes rækker'' efter endt skolegang. Der er dog ingen øvre aldersgrænse for, hvornår man kan blive konfirmeret, og det hænder da også lejlighedsvis, at voksne personer vælger at ladelader sig konfirmere.

ForudFør indgårkommer konfirmationsforberedelse eller undervisning forestået af præsten. I tidligere tiderTidligere skulle konfirmanden "overhøres" i [[katekismus]] for at kunne konfirmeres.

Efter konfirmationen fejres de unge ofte ved den såkaldte [[blå mandag]], hvor de går i byen.

Der findes også en [[borgerlig konfirmation]], der ikke involverer kirkelige handlinger, men markerer overgangen fra barndombarn til det at være voksen. Denne betegnesDen undertidenkaldes ''nonfirmation''.

I de senere år (2007-2015) har andelen af en ungdomsårgang (i konfirmationsalderen), der blev konfirmeret i [[folkekirken]] ligget på mellem ca. 69% og 73%. Der findes ikke nogetingen samlet overblik over konfirmationer i [[kirkesamfund]] undenforuden for folkekirken.

Konfirmationen har en lang tradition i kirken. Fra begyndelsenkatolsk tid var den nøje knyttet sammen medtil [[dåben]]. Senere blev den skilt ud fra dåben som et selvstændigt handling, der i tidens løb fik status somblev [[sakramente]].

Konfirmationens udvikling til et selvstændigt sakramente er begrundet i [[oldkirken]]s dåbspraksis. I kirkens første tid som missionerende [[Kirke (institution)|kirke]] var dåben oftest voksendåb. Forud for dåben gik [[katekumenatet]](oplæring), hvor dåbskandidater gennem undervisning og [[gudstjeneste]] deltagelse blev forberedt på at modtage [[dåben]]. Efter dåben, der foretoges af [[biskop]]pen, var de fuldgyldige medlemmer af den kristne menighed og fik i kraft af dåben adgang til nadveren. Senere blev barnedåb almindelig praksis, og derfor måtte dåbsoplæringen naturligt komme på et senere tidspunkt. <ref>Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, betænkning nr. 1100 1987 </ref>

Den i [[Strasbourg]] virkende [[reformator]] [[Martin Bucer]], der prøvede at formidle mellem [[Lutheranisme|lutherske]], [[Calvinisme|calvinistiske]] og [[Gendøber|døberiske]] grupper. Han udviklede konfirmationen som en model, der bibeholdtbeholdt barnedåben, men tilføjede demden en personlig bekræftelse gennem konfirmander. [[Luther]] selv forkastede hver form for firmelse. Ifølge ham behøvede dåben ikke en videreet supplement. Han udtalte sig i stedet for en undervisning i den kristne katechismekatechismus. Konfirmationen blev første gang formuleret i den hessiske kirkeordning fra 1539 (''Ziegenhainer Kirchenzuchtordnung ''). Bag kirkeordningen stod [[Philipp 1. af Hessen]], der ligesomsom Bucer forsøgte at forene de forskellige protestantiske grupper.

I [[Danmark]] blev konfirmationen indført af [[Christian 6.]] i 1736. Den før-reformatoriske [[dåbsbekræftelse|dåb]] og modtagelsen af alterets [[sakramente]] genindført ved lov for alle, uanset rang. Det unge menneske skulle samtidig aflægge en tilfredsstillende kundskabsprøve for at kunne deltage i konfirmationen og dermed erhverve de [[borgerlige rettigheder]], der var nødvendige for at kunne træde ud i livet eller "ind i de voksnes rækker".

Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man desuden retten til at indgå [[ægteskab]], til at være [[fadder]] og til at [[vidne]],. og manMan kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen fængsel. Resultatet af prøven blev skrevet i en [[Skudsmålsbogenskudsmålsbog]]. Den blev afskaffet ved lov i [[1921]], men uofficielt var den gradvist blevet afskaffet inden da. <ref>Dansk Folkemindesamling, 2012 (www.dafos.dk)</ref>

Både kirken og, kongen og dronningen var påi det tidspunkt1736 stærkt påvirket af [[pietisme]]n, som fremhævede personlig omvendelse og bekendelse. [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] fremhævede derimod 100 år senere konfirmationen som Guds bekræftelse af dåben.