Versionen fra 18. feb. 2014, 19:43 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m Ret link til commons ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 10. jan. 2017, 13:37 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 4: [[Fil:Canon speedlite 430ex.jpg\|thumb\|right\|En løs elektronisk blitzenhed]] [[Fil:Schlechter-blitz.jpg\|thumb\|right\|Den øverste billede er taget med en svag blitz. Billedet nedenfor er taget med tilstrækkelig blitz.]] En '''blitz''' eller en '''flash''' er en ekstra lyskilde, man benytter ved fotografering for at kompensere for manglende eller uheldigt lys. Den udsender et kortvarigt, men kraftigt lys og ved hjælp af forskellige former for teknik affyres den i det øjeblik, [[kamera]]ets [[lukker]] er åbnet. Den kortvarige udladning, som med moderne udstyr sjældent varer længere end 2 ms, giver en anden typisk anvendelse, nemlig at "fryse" motiver i hurtig bevægelse. Linje 28: De ældre magnesiumpærer havde en anden udløsningsprofil hvor det kunne tage 1/10 til 1/5 s før lyset nåede sin største styrke og kameraets synkroniseringsmekanisme var da tilpasset den ventetid. Da den elektroniske blitz kom frem blev affyringen langt hurtigere og mere præcis, men det betød at kameraer i en overgangsperiode skulle kunne omskiftes for at få synkroniseringen til at passe til begge typer. Ved moderne kameraer – specielt [[spejlreflekskamera]]er som bruger [[spaltelukker]]e – opstår det problem at den korteste [[lukkertid]] der kan bruges sammen med flashen bliver begrænset af lukkermekanismens hastighed. Når lukkertiden bliver meget kort (f.eks. kortere end 1/200 s) bliver hele billedet ikke eksponeret på en gang, men i stedet i et forløb hvor en smal spalteåbning kører ned over filmen. Hvis en blitz udløses i den situation vil man kun få belyst den lille del af filmen som da tilfældigvis ligger under spalteåbningen. For at rette op på det har mange blitzsystemer en ''højhastighedssynkronisering'' som i stedet for ét glimt giver en række glimt i en hurtig serie. Disse udladninger er så tilpasset spaltelukkeren så hver udladning passer med at spalten har bevæget sig et stykke frem og hele billedet bliver derfor ensartet belyst. Synkroniseringen foretages i praksis efter to principper: Elektrisk eller optisk. Når man bruger kameraets blitzsko er det en elektrisk forbindelse og der findes tilbehør i form af forlængerledninger og fordelerstik som gør det muligt at sammenkoble flere enheder og at bruge dem på afstand. Den optiske synkronisering bruges ofte ved brug af såkaldte ''slaveblitz'' som bruges som supplerende blitzenheder. De har et elektronisk "øje" og affyrer i det øjeblik de registrerer hovedblitzens lysglimt. Linje 35: {{Commonskat\|Photographic flash}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Gasudladningslamper]]

Blitz: Forskelle mellem versioner