Forskel mellem versioner af "Døbefont"

17 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
 
== Udformning ==
Materialet var som regel [[sten]] ( tysk: ''Taufstein''), der blev tilhugget i trommeform eller af form som en [[kalk (bæger)|kalk]], og ofte blev fonten udsmykket med [[ornament]]er og figurer. De har nok været bemalede, men i Danmark blev det ved flere lejligheder i [[1800-tallet]] ([[1861]], [[1862]] og [[1889]]) påbudt, at al bemaling af stenskulpturer i kirkerne skulle fjernes. Nærmere studier af de danske døbefonte har afsløret rester af bemaling på over 200 fonte. Kummen blev lavet så stor, at et spædbarn kunne dyppes helt ned i den. På grund af det holdbare materiale hører døbefonte til det ældste bevarede [[kirkeinventar]] og er ofte lige så gamle som de første stenkirker. Af de gamle døbefonte i [[romansk stil]] er mange af lokalt begrænsede typer.
 
I Danmark har næsten alle landsbykirker døbefonte fra [[Valdemarerne|Valdemarstiden]]. De er som regel af [[granit]] og er forskellige fra landsdel til landsdel. [[Mouritz Mackeprang]]s bog om de danske døbefonte fra [[1941]] er stadig standardværket om emnet, og her opregnes 1494 middelalderlige fonte. Det svarer til 86% af døbefontene i de danske landsbykirker. Mackeprangs opdelte dem i følgende typer:
[[Skåne]] har mange døbefonte af [[Sandsten|sand-]] eller [[Kalk (mineral)|kalksten]], der er rigt smykkede med figurlige scener. Omkring år [[1300]] blev døbefonte af [[Gotland|gullandsk]] kalksten i en periode almindelige over hele landet. Men så var markedet mættet, og yngre døbefonte er forholdsvis sjældne.
 
[[Norge]] har mange smukke døbefonte i overgangsstil og tidlig [[gotik]]. I [[Tyskland|Nordtysklands]] og Danmarks gotiske stilperiode syntes man om døbefonte af [[malm]], der blev støbt af [[klokkestøber]]e. Man kan se disse i f.eks. [[Ribe Domkirke]] og i [[Varde]] og [[Næstved]]. Den ældste og mest berømte står i [[Hildesheim]]. Både under gotikken og [[renæssance]]n fremstillede man dog også døbefonte af sten og en sjælden gang af træ eller smedejern.
 
Karakteristisk for [[renæssance]]- og [[barok]]tidens udstyr er ''[[Fontehimmel|fontehatte]]'' eller himle af træ, der nu jævnligt forekommer. En vigtig nyhed var det også, at man lagde [[dåbsfad]]e over kummerne, da man nu holdt op med at dyppe barnet ned i vandet og nøjedes med at hælde vand over dets hoved. Det var en skik, der i [[reformationen|reformationstiden]] omtales som en dårlig nyhed i storbyerne. Omkring år [[1600]] fik næsten alle danske kirker et dåbsfad. Man brugte pyntefade af [[messing]], som også brugtes i hjemmene.
 
{{kirkearkitektur}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Døbefonte| ]]
583.583

redigeringer