Hegemoni: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
== Ordets historie ==
'''Hegemoni''' er oprindeligt et græsk ord for overherredømme. Hegemoni henviste til den magt og indflydelse som en militært stærkere bystat i [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]] havde over andre bystater. Allerede i [[antikken]] blev begrebet ''hegemoni'' imidlertid udvidet til at omfatte en bystats evne til at dominere andre bystater på andre måder end ved brug af militærmagt. Begrebet ''hegemoni'' kan derfor også relateres til begrebet ''stormagtsdominans''. Som hegemonisk anses det at kulturelle antagelser, værdier eller normer får magt på bekostning og delvis eksklusion af andre.
{{Quote
|Magt er meget sjældent begrænset til ren udøvelse af brutal styrke... Det romerske imperium styrkede sin [[autoritet]] og [[legitimitet]] ved at bruge [[ceremoni]]er, skjule den faktiske magt ved at fremvise sin vellykkethed, belønne de rette [[traditioner]]er og fremvise sine ubegrænsede resurser... Magt er en meget mere kompleks og mystisk kvalitet end nogen manifestation af den kan give udtryk for. Det handler mere om indtryk og teater, og om at overtale dem som autoriteten udøves overfor. Overtale dem til at acceptere at det er fornuftig at underkaste sig autoriteten. I den grad den romerske stats magt var afhængig af vise sin magt, var virkemidlet i antikken (og ''er'' fortsat i dag) at skabe, manipulere og danne visse opfattelser til folk. I udbredelsen af imperiet, i hvilken som helst grad, var kunst magt.
Linje 11:
== Teorier i dag ==
Gennem historien har kulturel og politisk magt i noget område sjældent opnået en perfekt balance. I [[Ernesto Laclau]] og [[Chantal Mouffe]]s seneste værker kan hegemoni forstås som et forsøg på at få en given [[diskurs]] til at vinde indflydelse med reduktionistisk retorik og heraf afledt praksis. Med retoriske reduktioner menes en verbal [[artikulation]] der universaliserer et givet begreb eller en given forestilling. Hegemonisk praksis er således den proces, hvor dele af [[diskurs]]er reartikuleres eller flyttes for at underbygge et lederskab eller forestilling. Laclau og Mouffes teori begrunder hegemoniers sammenbrud med det at samfundene ikke længere kan opretholde de enorme militærudgifter der er nødvendige for at fastholde deres dominans. En sådan teori går grundlæggende ud på at hegemonier med tiden vil erstattes af nye. [[Unipolaritet]] er ikke en naturlig tilstand, og vil derfor erstattes af [[bipolaritet]]. Bipolariteten mellem USA og Sovjet blev vundet af USA. Ifølge teorien vil en ny udfordrer snart melde sin ankomst. Blandt de mulige bud er [[EU]], [[Indien]] og [[Kina]].{{bør uddybes|dato=2010}}
Hegemoni berører også perspektivet til den alment accepterede historie, som den bliver skrevet af de kulturelle sejrherrer for et betvungent publikum – således hos [[Antonio Gramsci]].
Linje 27:
{{-}}
{{Samfstub}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Teorier i international politik]]
| |||