Kulsvier: Forskelle mellem versioner

'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.

 

 

Arbejdet udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og i forbindelse med, at de boede og arbejdede i skovene, langt fra det tætte og kontrollerede landsbysamfund, blev kulsvierne betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).

* [[Anders Uhrskov]], ''Kulsvierbogen : skildringer på nordsjællandsk folkemaal'', Hans Toftes Boghandel, 1967.

* Valdemar Seeger, Fra Kulsvierlandet, Fredensborg, 1929

 

[[Kategori:Håndværk]]