Kulsvier: Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (typoer)
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:Kohlenmeiler Hagen 2004.jpg|thumb|310px|Kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.]]
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.
 
De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile, og deres leder blev kaldt "myrekonge" efter den for kulsvierne så kendte myremalm; mosemalm.
 
Arbejdet udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og i forbindelse med, at de boede og arbejdede i skovene, langt fra det tætte og kontrollerede landsbysamfund, blev kulsvierne betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).
* [[Anders Uhrskov]], ''Kulsvierbogen : skildringer på nordsjællandsk folkemaal'', Hans Toftes Boghandel, 1967.
* Valdemar Seeger, Fra Kulsvierlandet, Fredensborg, 1929
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Håndværk]]