Meteoritnedslag: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Sues skeleton.jpg|thumb|[[Dinosaurus|Dinosaurernes]] udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en [[Tyrannosaurus]]]]

[[FileFil:Shoemaker-Levy 9 on 1994-05-17.png|thumb|Brudstykker af kometen [[Shoemaker-Levy 9]] på vej til voldsomme nedslag på Jupiter]]

Et '''meteoritnedslag''' er et nedslag af et objekt fra himmelrummet. Stjerneskud er indtrængen i atmosfæren af små partikler på størrelse med sandkorn eller mindre, der ikke overlever turen ned gennem atmosfæren. Større objekter fra himmelrummet overlever turen gennem atmosfæren og findes på Jordens overflade. Årligt sker der nu i gennemsnit omkring 5 meteoritnedslag på Jorden, der observeres og registreres i Meteoritical Bulletin.

Meteoritnedslag er formentlig sket på alle planeter og måner lige siden [[Solsystemet]]s dannelse for 4,6 milliarder år siden og har været af stor betydning for planeter og måners udvikling og udseende. Man betegner specielt perioden fra for 3,9 milliarder til for 3,7 milliarder år siden for [[Det Store Bombardement|det store bombardement]] på grund af et meget stort antal nedslag på Jorden og Månen. Disse tidlige nedslag kan have haft stor betydning for udformningen af betingelserne for liv og for livets udvikling ved at have tilført Jorden vand og biologisk vigtige kulstof-holdige molekyler.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2014/04/140417191742.htm Vitamin B3 might have been made in space, delivered to Earth by meteorites. Science Daily]</ref><ref>[http://www.sciencemag.org/news/2014/12/asteroid-impacts-may-have-formed-life-s-building-blocks Asteroid impacts may have formed life’s building blocks. Science 2014]</ref>

Forudsætningen for et nedslag er at meteoroiden (eller asteroiden eller kometen) indfanges af Jordens tyngdefelt - eller af tyngdefeltet fra et andet himmellegeme, en planet eller en måne. Hvis der ikke sker et nedslag og asteroiden passerer i nær afstand, taler man om "flyby". Man regner med at der er mindst et par tusind [[nærjords-asteroide|nærjords-objekter]], dvs. mindre himmellegemer som meteoroider, asteroider og kometer, der er i en sådan bane nær på Jorden, at det kan resultere i et nedslag eller near-miss flyby. Der er dog kun et mindre antal, der er potentielt farlige med en diameter på mere end 100 til 150 m.

Meteoroid, meteor eller meteorit - det er den samme genstand, der er tale om, et objekt fra himmelrummet, blot i forskellige faser.

En '''meteoroid''' er et lille objekt i det interplanetariske rum, der eksisterer som en del af Solsystemet i bane om Solen. Det kan være en stenklump, en klump metal, en beskidt snebold eller en asteroide, en del fra en komet eller et andet himmellegeme. Om den skal kaldes en meteoroid eller en asteroide afhænger af størrelsen, men der er ikke helt enighed om præcis hvor grænsen går (et sted mellem 10&nbsp;m og 100&nbsp;m i [[diameter]]).

På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en '''[[meteor]]''' eller mere populært et [[Meteor|stjerneskud]], idet den begynder at brænde p.g.a den varme der udvikles under opbremsningen i [[atmosfære (Jordens)|Jordens atmosfære]]. Under normale forhold er der ca 5 – 10 stjerneskud i timen. Langt de fleste er kun som støvkorn, der hurtigt brænder op i atmosfæren.

En '''meteorit''' er en sten- eller metalklump fra rummet, der har ''overlevet'' turen ned gennem [[atmosfære (himmellegeme)|atmosfæren]] og kan ses eller samles op på overfladen. Meteoritter navngives ofte efter det sted hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På [[Jorden]] er der fundet ca. 25.000 meteoritter, men de kan også findes på andre [[himmellegeme]]r f.eks. på [[Månen]] og på [[Mars (planet)|Mars]].<ref>[http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-1825157:mars-opportunity-opdager-meteorit.html Mars: Opportunity opdager meteorit] TV2 15. januar 2005</ref>. De fleste meteoritter stammer fra [[asteroidebæltet]], men flere meteoritter stammer fra et andet himmellegeme, hvor der ved et primært nedslag frigives brudstykker af himmellegemets overflade, der bliver kastet ud i en bane om Solen for efterfølgende at blive tiltrukket af Jorden (eller en anden planet). [[Geologisk Museum]] i København har en stor samling meteoritter - også fra Månen, Mars og asteroiden [[4 Vesta]].<ref>[http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/2012.10/danmark_faar_sjaeldent_stykke_mars/ Danmark får sjældent stykke Mars. Københavns Universitet. Nyheder]</ref><ref>[http://geologi.snm.ku.dk/img/meteoritter_dk.pdf/ Meteoritter. Geologisk Museum]</ref>

Det er vanskeligt at få konkret viden om Solsystemets tidlige udvikling, men ved at datere sten fra Månens overflade, har man konkluderet at Månen har været udsat for et voldsomt [[Månens geologi#Det store bombardement|bombardement]] i perioden fra for 4,1 til 3,85 milliarder år siden, og deraf har man så sluttet, at dette bombardement også måtte have omfattet Jorden, Merkur, Venus og Mars.

* Ejby/Herlev-meteoritten faldt 6. februar 2016 kl 22.07<ref>[http://nyheder.tv2.dk/2016-02-08-her-er-meteoritkrateret-i-herlev-der-har-vaeret-knald-paa Her er meteoritkrateret i Herlev: - Der har været knald på. TV2]</ref>

== Det mest omtalte nedslag på Jorden ==

[[chicxulub-krateret|Chicxulub-nedslaget]] er nok det mest omdiskuterede nedslag, da det anses for at være årsag til en af de største [[masseudslettelse|masseudslettelser af liv]] i Jordens historie. Den mest bemærkede følge af dette nedslag er udslettelsen af [[Dinosaurus|dinosaurerne]]. Nedslaget skete for 65,5 millioner år siden i Mexico.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Luis_Walter_Alvarez?highlight=Luis%20Alvarez Luis Walter Alvarez] denstoredanske</ref> Der kan nu konstateres et nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under landjorden inde på [[Yucatán-halvøen]] i [[Mexico]] og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. Chicxulub-kraterets størrelse på 180 km <blockquote></blockquote>overgås på Jorden kun af [[Vredefort (krater)|Vredefort-krateret]] (ca. 2 mia. år siden) i [[Sydafrika]] på 250-300 km og [[Sudbury Basin|Sudbury-krateret]] (1,85 mia. år) i [[Canada]] på 200 km.

Chicxulub-nedslaget medførte en global chockbølge af øjeblikkeligt dræbende globale ildstorme, en regn af udslyngede klippestykker, en solformørkende aerosol af svovlsyre i [[stratosfære]]n og en solformørkende støvsky af 100 milliarder ton pulveriseret og fordampet overflade, der tilsammen medførte en af de største masseudryddelser af liv på Jorden.<ref>[http://www.livescience.com/43960-asteroid-extinction-sulfur-ocean-acidification.html?cmpid=514629_20140314_19776154 Dinosaur-Killing Asteroid Triggered Lethal Acid Rain. Livescience]</ref>

Diskussionen om Chicxulub-nedslaget som den eneste årsag til [[masseudryddelse]]n for 65,5 millioner år siden er ikke forbi; der er forskere som kikker på medvirkende faktorer og andre årsager<ref>[http://www.b.dk/viden/ekspert-saar-tvivl-om-dinodoeden# Ekspert sår tvivl om dinodøden. Berlingske Tidende 2010]]</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystik-om-dino-draeber Mystik om dino-dræber. Videnskab.dk]</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dinosaurer-var-pressede-allerede-katastrofen-ramte-jorden Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden. Videnskab.dk]</ref> men med optagelsen af Stevns Klint på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] er der almindelig konsensus om Chicxulub-nedslagets store betydning.

Et meget mindre nedslag på Månen af et 40 kg [[meteor]]oid med en diameter på 30-40 cm var klart synlig uden kikkert fra Jorden d 17. marts 2013 med en eksplosion på 5 ton TNT.<ref>[http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2013/16may_lunarimpact/ Bright Explosion on the Moon. NASA]</ref>

[[BilledeFil:Vesta full mosaic.jpg|thumb|left|"Snemanden" - tre kratere på rad på asteroiden [[4 Vesta]] øverst t.v.]]

Et [[nedslagskrater]] er en [[cirkel]]formet fordybning på overfladen efter et nedslag af et mindre objekt. Meteorkratere findes på [[planet]]er, [[måne]]r og [[asteroide]]r alt efter deres overflade og beskaffenhed.

På Jorden er der 182 verificerede meteorkratere.<ref>[http://www.meteorimpactonearth.com/meteorite.html Verdenskort med angivelse af 182 bekræftede meteornedslag]</ref> Et typisk mindre krater på Jorden er [[Barringer-krateret]] (også kaldet "Meteor Crater") i Arizona, USA. Dannet for 50.000 år siden af en 50 m stor meteoroide, der kom med en fart af 12-13km/s og en energi på 10 megaton TNT minder det i sin udseende meget om kratere på [[Månen]], [[Merkur (planet)|Merkur]], på Saturns måne [[Mimas (måne)|Mimas]] og på asteroiden [[4 Vesta]]. Modsat andre nedslagskratere på Jorden, har "Meteor Crater" ikke været udsat for større nedbrydning på grund af ørkenklimaet. Generelt er det svært at erkende meteorkratere på Jorden på grund af [[Kontinentaldrift|plade-tektonisk aktivitet]], [[erosion]], overdækning med sedimenter eller tilgroning med plantevækst. Ingen af disse typiske jordiske forhold findes på himmellegemer med overfladen arret af meteorkratere.

De 11 største nedslagskratere på Jorden regnes for at være

På Jupiters måner [[Callisto (måne)|Callisto]] og [[Ganymedes (måne)|Ganymedes]] ses mange lyse formationer på en mørk baggrund; man antager at de lyse områder er nedslagskratere i is.

Marsrobotter har på overfladen af [[Mars (planet)|Mars]] fundet et antal jernmeteoritter, der alle har fået navne, bl.a. "Block Island", "Allan Hills", "Zhong Shan" og "Heat Shield" (se den engelske Wikipedia)

* [[Ørkenglas]]

* Ib Lundgaard Rasmussen: "''Politikens Bog om Solsystemet''", 2005, Politikens Forlag, ISBN 87-567-7411-7