Versionen fra 13. nov. 2016, 15:49 redigér PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2017, 13:48 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig\|Sankt Hans}} [[Fil:Skt. Hans bål+heks.jpg\|thumb\|Dansk Sankthans-bål med den traditionsrige heks på bålet]] Højtiden '''Sankt Hans''' er det fordanskede helgennavn for den hellige [[Johannes Døberen]], hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se Luk 1, 13,26) og er sat til den [[24. juni]]. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[Jul]]edag. Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]]. Dagen fejres mest i de [[Norden\|nordiske]] og [[Baltikum\|baltiske]] lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser. Linje 15: == Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften == Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af [[Sommersolhverv\|~~midsommer~~midsommerens]]~~ens~~ [[fest]]er i [[Norden]] med [[spil (musik)\|spil]], [[dans]] og [[drik]]ke. Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Alle [[urt]]er og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på [[Frue Dag]], 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer. På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en [[heks]]. Heksene flyver ifølge overleveringen til [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]] sankthansaften og -nat. Nogle mener at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske [[håndværk]]ere, der i 1860'erne besøgte [[Kalundborg]], men [[Joachim Junge]]s bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at i det mindste blus var udbredt på den tid. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i [[dansk historie]], men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Linje 32: == Se også == * [[Mærkedag]], [[højtid]] * [[Lyse nætter]] * [[Religion]] * [[Advent]], [[fastelavn]], [[påske]], [[pinse]], Linje 55: * [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/anne.htm historie-online.dk: Danmarks sidste heks, Anne Palles] * [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/cristenze.htm historie-online.dk: Danmarks eneste adelige heks, Christenze Kruckow] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Festdage]]

Sankthans: Forskelle mellem versioner