Forskel mellem versioner af "Gråsten Slot"

3.028 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet artikel
m (konveringer fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord)
(udvidet artikel)
 
== Historie ==
Graasten udsprang af den nærliggende herregård [[Søgårdlejren|Søgaard]], hvor Hans Limbek i midten af 1300-tallet havde udvidet sine marker til området omkring Graasten. Her blev der oprettet en lille avlsgård, der omkring reformationen (1536) blev ophøjet til en herregård. Først fra midten af 1500-tallet begyndte Graasten at optræde i kilder som et selvstændigt gods.
Under storkansler [[Frederik Ahlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]], der var ejer af Gråsten Slot [[1662]]-[[1682]], og dennes søn opførtes kort før år [[1700]] et [[barok]]slot, der nedbrændte i [[1757]]. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i [[1759]], og det ligger i den nordlige del af [[Gråsten]] by. Slottet blev genopført af [[Johann Gottfried Rosenberg]] i [[rokoko]]stil.
 
1550 var godset ejet af brødrene Franz og Gregers Ahlefeldt. Den yngste bror, Gregers Ahlefeldt, var meget velanset inden for hertugdømmernes adel. Han boede ofte på Graasten, hvilket dengang blot var en mindre avlsgård. Begge brødre faldt i kamp under Ditmarskertoget i 1559, hvorefter Gregers' søn, Hans Ahlefeldt, og Franz' datter, Dorothea Ahlefeldt, arvede fædrenes gods.
 
I løbet af sidste halvdel af 1500-tallet må Hans Ahlefeldt have købt Dorothea ud af Graasten. Hans ældste søn, Gregers Ahlefeldt, arvede godset ved farens død i 1580. Gregers Ahlefeldt var blot tre år, da han arvede godset. Først i 1593 blev han myndig og kunne regere over de store godsområder. Gennem byttehandler og ved rydning af store skovområder ved Graasten føjede han nye områder til sine besiddelser. Hermed blev det muligt for ham at skabe en form for stordrift på godset.
I 1603 flyttede han til Graasten og gjorde herregården centrum i sit omfattende gods. Han opførte en ny hovedbygning, der stod klar i 1616. Gregers Ahlefeldt anlagde, i forbindelse med byggeriet af Graasten, et teglværk, som skulle sikre leveringen af sten til byggeriet.
 
Da Gregers Ahlefeldt døde i 1616 arvede hans søn, Hans Ahlefeldt, Graasten. Hans Ahlefeldt var en dygtig adelsmand, der formåede at holde sig gode venner med den danske konge, den gottorpske hertug og ridderskabet i en tid, hvor alle parter lå i strid med hinanden. Hans Ahlefeldt deltog i Frederik III's (1609-1670) hyldning i 1648 og var aktiv inden for landbrugs- og skatteforhandlinger. Han var dog også kendt for at være en hård og hensynsløs godsejer, som udpinte sine bønder og lå i strid egnens præster. Hans overdådige livsstil fik dog hans økonomi til at bukke under. I 1648 så han sig således tvunget til at sælge sine bedste godser, heriblandt Graasten.
Køberen var den glücksborgske hertug Philip. Han var interesseret i Graasten, da han hermed kunne udvide sine i forvejen omfattende godsbesiddelser i området. Philip var trettende barn af hertug Hans den yngre og havde i 1622 arvet Glücksborg. Ligesom sin fader blev han en af egnens største godssamlere. I sin samtid blev han dog betegnet som en bondeplager, og han lå i stridigheder med sine brødre - hertugerne af Sønderborg og Nordborg.
I 1652 besøgte den nye konge, Frederik III, ham på Graasten, men ellers nåede Philip ikke at få meget fornøjelse af sin nye ejendom. Under Første- og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) blev egnen voldsomt hærget af fjendtlige tropper. Philip så sig derfor i 1662 nødsaget til at sælge nogle godser fra for at overleve økonomisk. Køberen var igen en Ahlefeldt.
 
Under storkansler [[Frederik Ahlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]], der var ejer af Gråsten Slot [[1662]]-[[1682]], og dennes søn opførtes kort før år [[1700]] et [[barok]]slot, der nedbrændte i [[1757]]. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i [[1759]], og det ligger i den nordlige del af [[Gråsten]] by. Slottet blev genopført af [[Johann Gottfried Rosenberg]] i [[rokoko]]stil.
 
Eventyrdigteren [[H.C. Andersen]] besøgte hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på slottet skrev han "[[Den lille pige med svovlstikkerne]]" færdig og sendte det til sin forlægger i København. Det fortælles, at han skrev eventyret færdigt under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes, idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdt sig på slottet i ni dage og rejste videre mod [[Tyskland]] med toget fra [[Flensborg]] til [[Altona]].