Shetlandsøerne: Forskelle mellem versioner

Det er mere end 500 år siden, Shetlandsøerne overgik fra [[Danmark|dansk]]/[[Norge|norsk]] til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelsjordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.

DerØerne har altid værethaft en udpræget [[fiskeri]]økonomi med fangst af [[laks]], [[sild]] og [[torsk]]. I 1990'erne kombegyndte laksefarmerneman at opdrætte laks i havet omkring øerne. På grund af [[klima]]et og jordbetingelserne er [[landbrug]]et kun et bierhverv med lidt [[får]]e- og [[Tamkvæg|kvægavl]].

[[Turisme]]n får efterhånden større betydning. Mange private har etableret ''Bed and Breakfast,'' og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne langs kysterne.

* Fra omkring 2000 f.Kr. ([[bronzealder]]en) blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I [[jernalder]]en blevbyggede der byggetman mange stenhuse. En del ruiner er bevaret ved f.eks. Jarlshof, Clickimin, Old Scatness, Stanydale og på øen Mousa.

* Ca. 875: Efter at [[Harald Hårfager]] havde samlet Norge til etét rige, flygtede mange af hans modstandere ogfra Norge. enEn del af dem slog sig ned på [[Orkneyøerne]] og Hjaltland., Herfra drevhvorfra de drev plyndringstogter mod Skotland og Norge. Det resulterede i, at Harald Hårfager samlede en stor flåde og annekterede både Orkneyøerne og Hjaltland.

* [[Christian 1.|Christian 1. af Danmark og Norge]] var i pengenød, og da hans datter [[Margrete af Danmark (1456-1486)|Margrete]] i 1468 blev forlovet med [[Jakob 3. af Skotland]], havdevar han ingenude pengeaf stand til at at betale datterens medgift. Uden det norske rigsråds vidende indgik han den 8. september 1468 en kontrakt med Jakob 3. om pantsættelse af Orkneyøerne for 50.000 rhinske gylden. ogDen 28. maj 1469 pantsatte han tillige Shetland for 8.000 rhinske gylden. Christian 1. sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger.

* FraI ca.tiden fra omkring 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via [[Hansabyerne]] i [[Bergen]], [[Bremen]], [[Lübeck]] og [[Hamburg]]. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte i 1707, da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længerevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.

* Under [[2. verdenskrig]] hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.

Shetland strækker sig fra 59'51°N til 61°N og '45°V til 1'45°V. Den nordligste ø [[Unst]] ligger på linje med [[Anchorage]] i [[Alaska]], [[Bergen]], [[Sankt Petersborg]] i [[Rusland]] og den sydlige del af [[Grønland]]. Fra hovedstaden Lerwick er der kortere afstand til [[polarcirklen]] end til Storbritanniens hovedstad [[London]]. Fra nord til syd på Shetland er der 150 km, og fra øst til vest er det 75 km. Kystlinjen er på 14501.450 km lang.

Shetlands geologi er kompleks, med talrige forkastninger og foldeakser. Disse øerØerne er den nordlige udløber af den kaledonske bjergkædefolding. Det findes blotninger af de metamorfe bergarterbjergarter Lewisian, Dalriadan og Moine med tilsvarende historier som deres ekvivalenterækvivalenter på det skotske fastlandetfastland. Tilsvarende er det ogsåder aflejringer af Old Red Sandstone og granitintrusioner. Den mest unikke blotning er en ultrabasisk ofiolit peridotit og gabbro på Unst og Fetlar, som er rester efter gammel havbund fra det tidligere [[Iapetushavet|Iapetushav]].<ref>Gillen, Con (2003) Geology and landscapes of Scotland. Harpenden. Terra Publishing. ISBN 1-903544-09-2</ref> Mye av Shetlands økonomi er avhengigi avhøj degrad oljeførendeafhængig sedimenteneaf olieforkomster i havområdenehavet omkring utenforøgruppen.<ref>Keay, J. & Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland. London. HarperCollins. ISBN 0-00-255082-2</ref>

Det centrale og vestlige [[Mainland (Shetland)|Mainland]] er præget af [[Sund (farvand)|sund]]e, [[sø]]er og traditionelle smågårde. Langs kysten ligger landsbyerne Whiteness, Weisdale, Aith og Walls. I denne del af Shetland ligger Tingwalldalen, som under norrønt styre var sæde for et årlig parlament kaldet Alting,. Det var beliggende på Lawting Holm i Tingwall Loch. NordligeDet nordlige Mainlands kystlinje præges af takkede, sorte klipper, stenhaver, skær og huller. Den smalle halvø, som strækker sig 40&nbsp;km mod syd fra [[Lerwick]], er kendt som det sydlige Mainland. Landskabet præges af [[søfuglekoloni]]er, og området har en stor koncentration af arkæologiske fundsteder.

Øen [[Yell]] præges af forblæste heder. [[Unst]] er den nordligst befolkede ø af på[[De britiske øer]] og har store klipper, [[lyng]][[Ås (geologi)|ås]]e og, ferskvandssøer, og en subarktisk stenørken. Naturreservatet [[Hermaness]] naturreservat ligger på denne ø.

[[Foula]], som betyder "fugleø" på norrønt, er blevet udpeget som et specielt beskyttelsesområde for fugle og har verdens største ansamlingkoloni af [[storkjove]]. Foulas klipper er de højeste på Shetland med højder på op til 360 meter.

Shetlands mest fjerntliggende ø, [[Fair Isle]], (Fridarey – Fredsøya) er kendt for sine strikkeprodukterstrikprodukter og for sine store søfuglekolonierkolonier af søfugle og besøges medaf sjældne trækfugle hvert forår og efterår.

Landskabet på [[Out Skerries]]' landskab består af forrevne klipper, stensamlinger, bugte og strande. [[Papa Stour]] ligger vest for Mainland og har samme landskabsprofil som [[Out Skerries]].

[[Whalsay]] (Hvalø) var et fiskericentrum i fortiden, og er det fortsat. Det har boet mennesker her i mere end 4.000 år, og der er mange vigtige levn efter dem spredt over øen, herunder [[Megalitisk monument|megalitiske monumenter]].

* [[Bressay]] (ca. 350 indb.indbyggere) ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9&nbsp;km lang og 5&nbsp;km bred og har et areal på 28&nbsp;km². Øen er træløs, og højeste punkt er 226 m over havets overflade.

* [[East Burra]] (66 indb.indbyggere) ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6&nbsp;km²;. denDen er 14&nbsp;km lang, 1,5&nbsp;km bred, let bakket og træløs.

* [[Mainland (Shetland)|Mainland]] (17750 indb17.750 indbyggere) er Shetlandsøernes hovedø, med den eneste by [[Lerwick]].

* [[Oxna]] har et areal på 68 hahektar og er ubeboet.

Shetland har et tempereret atlanterhavsklima, sommed medfører,somre at somrene som regel er prægedepræget af [[dugregn]], lyse og kølige. De mest solfyldte måneder er perioden fra april til august,. og har påI den lyseste tid er der 19 timer med dagslys i løbet af et døgn. Vintrene er mørke og milde, og antallet af soltimer pr. dag er under 6.

Gennemsnitlig årlig nedbør er 1.037&nbsp;mm, hvilket er halvdelen af [[Fort William (Skottland)|Fort Williams]] på Skotlands vestkyst. 3/4Tre fjerdedele af nedbøren kommerfalder om vinteren. Den tørreste periode er fra april til august, og [[tåge]] er almindelig på østkysten af Mainland om sommeren.

Shetlands landskab er præget af, atde græssende [[får]] græsser og af, at [[træ (organisme)|træ]]er ersparsom sparsommetrævækst. Shetlands flora er præget afrummer arktisk-alpine planter, vilde blomster, [[bladmos]]ser og [[Lav (symbiotisk organisme)|lav]]. Landskabet på det nordlige Mainland og Unst er præget af fjeldmark, hvordomineret vegetationenaf er sparsomsten og domineresmed afsparsom stenbevoksning. Planterne, som vokser her, er som regel arktiske og nogennogle er stedegne, således someksempelvis [[Cerastium nigrescens|''Cerastium nigrescens'' var. ''nigrescens'']].

Omkring halvdelen af Shetland er dækket af [[torv]],tørv. nogenNogle steder oper tiltørvelaget over en meter tyktykt. Disse områderTørvemoserne er som regel [[vådområde]]r og mangler næringsstoffer såledesnæringsfattige, athvorfor kunder et begrænset antalfå plantearter hartrives vækstbetingelserher. Eksempler på sådanne planter erEksemplvis [[kæruld]], [[Almindelig Benbræk|almindelig benbræk]], [[Almindelig Mælkeurt|almindelig mælkeurt]] og [[tormentil]].

Shetland har en af de største '''fuglekolonier''' i det nordlige Atlanterhav ogmed over en million fugle,. somDer omfatterer 21 søfuglearter,ynglende ynglerarter i øgruppen hveraf sommersøfugle. De fleste holder til i store kolonier på [[Hermaness]], [[Foula]], [[Mousa]], [[Noss]], [[Sumburgh Head]] og [[Fair Isle]]. NogenBlandt afynglefuglene fuglenekan ernævnes [[sule]] (54.000), [[lomvie]] (175.000), [[lunde (fugl)|lunde]] (200.000), [[mallemuk]] (360.000), [[stormsvaler]], [[vibe]] og [[gærdesmutte]]. Mange arktiske fugle overvintrer på Shetland, blandt andet [[sangsvane]] og [[islom]].

DetDer er store kolonier af havsule, lundefugl og andre [[alke]]fugle på Noss og Hermaness, og nogen mindre kolonier på Foula og Fair Isle. Et stort antal af [[storkjove|storkjover]] og et mindre antal [[almindelig kjove|almindelige kjover]] yngler på Hermaness og Foula. Bestanden af [[havterne]] er i de senere år gået ned, men fuglenes tilstedeværelse anses af øbeboerne som et signal om, at sommeren er kommet.

Andre almindelige fugle er [[måge]]r, [[edderfugl]]e og [[skarv]]e, men disse bestande er små i forhold til mallemukbestanden på 360.000. [[Stormsvaler]] yngler i store kolonier på Mousa.

Efter, at ynglesæsongen er afsluttet, bliverforlader fuglekoloniernefuglene forladt,kolonierne. [[ternerTerner]]ne drager syd på, mens alke og svaler drager til havs.

Søfuglebestanden er i de senere år vokset både i antal individerarter og antalindivider. arter,Det somgælder forblandt eksempelandet sule, mallemuk, kjove og alkefugle. NogenEnkelte arter er dog gået tilbage, såledessom terner og [[ride (fugl)|ride]] er gået tilbage.

Alle '''landpattedyrene''' på Shetland er blevet indførteindført af mennesket. Det antages, at [[odder (dyr)|odder]], [[skovmus]] og [[husmus]] kom til øerne i starten af den norske kolonisering. Alle andre landpattedyr, bortset fra [[brun rotte]], er indførte i løbet af de sidste århundreder.

[[Hvaler]] er et almindeligt syn langs kysten med [[Marsvin (hval)|marsvin]] som den mest almindelige art. Større hvaler observeres vedlangs yderkantenkanten af [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]], og kan komme ind mod land om sommeren, særlig ved [[Sumburgh Head]]. De mest almindelige arter af større hvaler er [[vågehval]] og [[pukkelhval]], som følger strømmen af makrel og sild. Delfiner af typen [[hvidskæving]] (''Lagenorhynchus acutus''), [[hvidnæse]] (''Lagenorhynchus albirostris''), og [[Rissos delfin]] (''Grampus griseus'') er ofte set langs østkysten, samt at. flereFlere flokke af [[spækhugger]]e har fast tilholdtilholdssted omkring øgruppen.

[[Fil:Shetland ponies ca 1900.jpg|thumb|To damer med [[Shetlandspony]]. Billedet er taget i 1900 på Shetland.]]

Shetland havde en befolkning, før [[piktere|pikterne]] kom til øerne, men det er kun lidt, man ved om denne. Historiske, arkæologiske og lingvistiske forhold samt stednavne indikerer en stærk norrøn kulturel dominans på øerne i vikingetiden.<ref>Jones G. (1984) A History of the Vikings Oxford University, Forlag: Oxford.</ref> Det er ukendt, om pikterne blev assimilerede i den norrøne befolkning, eller fordrevneom de blev fordrevet. NogenNogle få stednavne kan være piktiske stednavne, men dette er omtvistet. Flere genetiske undersøgelser er blevet udført på befolkningen for at få klarhed over dens oprindelse. ØbefokningenØ-befokningen har tilnærmet identiske andele af skandinaviske mandlige og kvindelige gener (44 %), hvilket tyder på, at øerne blev befolkede af både skandinaviske mænd og kvinder. Disse fund gælder også for Orkney-øerne og Skotlands nordlige og vestlige kystlinje. Steder på de britiske øer, som ligger længere fra Skandinavien end Shetland og Orkney-øerne, viser tegn på at være koloniserede af skandinaviske mænd, som stiftede familie med lokale kvinder.<ref>[http://www.nature.com/hdy/journal/v95/n2/full/6800661a.html#bib14 Artikel i ''Nature'': "Genetic evidence for a family-based Scandinavian settlement of Shetland and Orkney during the Viking periods"]</ref>

Efter, at Shetland blev overført til Skotland, emigrerede tusindvis af skotske familier til øerne i 1500- og 1600-tallet. Kontakt med tyskere og nederlændinge gennem fiskehandelen førte til en mindre [[immigration]] fra disse lande. [[2. verdenskrig]] og fund af olie har også medført en befolkningstilvækst påsom grundfølge af tilvandring.<ref>[http://www.visitshetland.com/about-shetland/people/ Visit Shetlands side om befolkningen]</ref>

Shetlands befolkningsvækst har i tidligere tider været påvirket af dødsfald på havet og af [[epidemi]]er. [[Kopper (sygdom)|Kopper]] ramte øgruppen hårdt i 1600- og 1700-tallet, men efter, at [[vaccine]]ring blev udbredt efter 1760, voksede befolkningen til omkring 40.000 i 1861. Befolkningstilvæksten førte til mangel på mad, og mange unge mænd drog ud for at tjenestegøretjene i den britiske handelsflåde. 100 år senere var øernes befolkning mere end halveret. Befolkningsnedgangen skyldtes især, at mange af Shetlands mandlige innbyggereindbyggere omkom iunder de to verdenskrige, hvor mange handelsskibe gik ned efter at være blevet ramt af en [[torpedo|torpederede]]. handelsfartøjerEn underanden deårsag totil verdenskrigenedgangen var, og at mange udvandrede i 1920- og 193030-erne. Der er nu flere med shetlandsk baggrund, som bor i Canada, AustraliaAustralien og New Zealand end på Shetland.

Shetland administreres af [[Shetland Islands Council]] (SIC), som blandt andet har ansvaret for miljø, veje, sociale tjenester, renovation, brandvæsen og havnevæsen. SIC har ret til at opkræve lokalskat, [[council tax]]. SIC består af 22 folkevalgte repræsentanter. Efter kommunevalget 2012 var alle repræsentantene partipolitisk uafhængige.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/coins/political.asp Political Groups], Shetland Islands Council.</ref>

Shetland er fra og med valget i 2007 inddelt i syv valgkredse, mod tidligere 22. Hovedøgruppen er inddelt i fire valgkredse (Nord-, Syd-, Vest og Øst-Shetland), hvorder allehver har tre mandater hver, der ud overderudover er hovedstaden inddelt i to valgkretservalgkredse med i alt syv mandater. Den sidste valgkreds består af øerne, som ikke ligger i hovedøgruppen,. denneDenne valgkreds har også tre mandater.

SICsSIC's udgifter, somherunder indbefattertil alle udgifter til offentlige tjenester på Shetland, var for året 2005/2006 [[Britisk pund|£]] 182 millioner. Indtægterne fra afgifter, council tax og overførsler fra [[Scottish Executive]] udgjorde £ 130 millioner. Differencen på £ 52 millioner blev dækket af overskud overførteoverført fra Shetlands forskellige oliefonde.

De største udgifter erknytter knyttedesig til uddannelse, social- og omsorgstjenester, veje og transport og drift af olieterminalhavnen i [[Sullom Voe]].

Den 31. marts 2006 var Shetlands oliefond på £292 millioner, tilsvarendehvilket £svarer til £13.000 pr. indbygger. Rådets økonomiske retningslinje er, at fondetfonden aldrig skalmå komme under £ 250 millioner.

[[Alistair Carmichael|Alistair Morrison Carmichael]] fra Liberaldemokraterne har fra 2001 repræsenteret Orkney-øerne og Shetland i [[det britiske parlament]]. Liberaldemokraternes [[Tavish Scott]] frahar Liberaldemokraternesiden harmaj repræsentert1999 Shetlandværet Shetlands repræsentant i [[Skotlands parlament|det skotske parlament]] siden maj 1999.

Det er mere end 500 år siden, at Orkney-øerne og Shetland blev overførteoverført fra norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn [[Odelsret|odelslovgivning]], [[Udal law]], som kan føres helt tilbage til 1200-tallet eller før.<ref name="SFG">Senter for grunnforskning ved Det Norske Videnskaps-Akademi, Informasjonsblad nr. 1 side 4, utgitt i mars 2003</ref> Historisk

Først i [[1611]] blev Udal law for det meste afskaffet og erstattet med den skotske lovgivning. De norrøne love, som regulerede ejendomsretten til jord, har efterladt sig spor helt op til nutiden, blandt andet ved, at ejendomsretten til strandlinjen og strandzonen er reguleret anderledes på Orkney-øerne og Shetland end i resten af Storbritannien. I Storbritannien gælder princippet om, at området mellem høj- og lavvande tilhører staten eller kronen, men i begyndelsen af 1900-tallet fastslog den skotske Højesteret, at i Shetland tilhører dette område den tilgreænsendetilgrænsende grundejer.<ref name="SFG"/>

Den norrøne lovgivning blev sidste gang trukket op til skotsk Højesteret i 1990 efter en strid om ejendomsretten til havbunden i forbindelse med denvæksten voksendei opdrætsnæringhavbrug med opdræt af laks. I denne sag tabte opdrætsnæringenopdrætsindustrien, da Højesteret mente, at den skotske suverænitet i dette tilfælde havde forrang frem for Udal Law.

Skotsk lovværk har tre former for domstole: civile, kriminal- og heraldiske domstole. I de civile domstolene er højesteret (''High Court of Justiciary'') den øverste og afgørende kriminaldomstol. Amtsdomstolen (''Sheriff Court'') er hoveddomstol for civile og kriminelle retssager. Der er 60 af dem over hele landet, og på Shetland er denne lokaliseret i Lerwick. Distriktsdomstole blev indførteindført i [[1975]] for mindre lovovertrædelser. Den heraldiske domstol (''Court of the Lord Lyon'') regulerer heraldiske spørgsmål i Skotland.

=== SamfærdselFærge og fly ===

Der er færgeforbindelsefærge medtil [[Skotland|det skotske fastland]] og [[Orkneyøerne]]. [[Northlink Ferries]] forestårdriver færgeforbindelsen fra [[Lerwick]] til [[Aberdeen]] på det skotske fastland.

Shetlands hovedflyveplads ligger ved [[Sumburgh Head|Sumburgh]], 40&nbsp;km syd for Lerwick. [[Loganair]] flyver under [[British Airways]]' navn til det britiske fastlandet 7syv gange daglig. Der er flyforbindelse fra [[Sumburgh]] til [[Inverness]], [[Kirkwall]], [[Aberdeen]], [[Glasgow]] og [[Edinburgh]]. I sommermånederne er det også flyvninger til London (Stansted) og Færøerne med det færøske flyselskab [[Atlantic Airways]]. Tidligere havde [[Widerøe]] en sommerrute fra Bergen, men den blev atter nedlagt.

Internt forbinderforbinde endvidereøerne desuden af [http://www.northlinkferries.co.uk/Timetables.html færger] og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.

På Shetland er der i dag i alt 34 skoler fordeltefordelt på to [[videregående skole]]r, 7 [[ungdomsskole]]r og 25 [[barneskole]]r.skoler Påfor skolernebørn. måSkoleeleverne elevernegår brugei skoleuniform og får serveret varme måltider serverestil frokost. Børn af forældre, som er økonomisk vanskeligt stillede, kan søge om at få gratis skoleuniform og -mad.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/education/SchoolMeals.asp Shetland Islands Councils side om uddannelse]</ref>

Alle børn mellem tre og fire år har krav på forskoleplads. Forskolen er finansieret af de lokale myndigheder og erligger som regel samlokaliserdesamme medsted enten en barne- ellersom ungdomsskolegrundskolen.

Skoleetaten fik i 2001 støtte af [[Den europæiske union|EU]] til at starte et projekt sammen med uddannelsesdepartementet i [[Bremen]], ([[Tyskland]]), Institut for uddannelse i [[Trieste]] ([[Italien]]) og [[Ovieda]]-universitetet i [[Spanien]]. COSPRAS-projektet tagersigter sigte påmod at få forældrene til at indtage en mere aktiv rolle for at få bedre udervisningstilbudundervisningstilbud.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/education/cospras/default.asp Shetland Islands Councils side om COSPRAS-projektet]</ref> HamnavoeSkolen barneskolei Hamnavoe var den første forsøgsskole, som startede med den nye undervisningsplan i september 2004. ogProjektet skulleløb deltage i projektet iover tre år.<ref>[http://www.hamnavoe.shetland.sch.uk/ Hamnavoe barneskoles hjemmeside]</ref>

=== MediaMedier ===

Shetland har to lokalaviser, ''Shetland News'' og ''Shetland Times''. Shetland Times blev grundlagt i 1872 og udkommer hver fredag med et oplag på 11.273. Shetland News publiceres kun på internettet og blev igangsat i 1996. Shetland har også to lokale radiostationer, ''Radio Shetland'' og ''SIBC''. Radio Shetland tilhører [[BBC]], og SIBC er en lokalt ejetlokalejet radiokanal, som startedebegyndte at sende den 26. november 1987.

Det tydeligste spor efter norrøn kultur på Shetland er sproget. Næsten alle stednavne, som fortsat er i brug, kan spores tilbage til norrønden norrøne tid.<ref>Julian Richards, ''Vikingblod'' (2002), side 236, Hermon Forlag, ISBN 82-302-0016-5</ref> Folket på øerne talte længe deres eget, norrønt inspirerede sprog, [[norn]]. Sproget overlevede frem til 1700-tallet, om end i modificeret form, da det blev fortrængt af indflyttere fra Skotland. Norn blev talt på Shetland i hundredvis af år, men der findes få skriftlige dokumenter fra den norrøne bosættelsesperiode, og man er usikker på, hvordan, sproget lød.

Norn er nu et uddødt sprog, og lavlandsskotsk og engelsk er i dag de alnindeligealmindelige sprog på øerne.

== NæringslivErhvervsliv ==

På grund af klimaet har Shetlands jordbrugsproduktionlandbrug ikke kunnet føde oernesøernes befolkning,. hvorfor handelHandel med fisk har forekommetderfor været af stor betydning siden den tidligste tid. Efter vikingernes tilbagegang kom fire århundreder, hvor Shetland solgte sin saltedesaltet fisk til omverdenen via [[hansaforbundet|hansakøbmændene]] i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamborg. HverFrem sommer indtiltil den økonomiske krise i slutningen af 1600-tallet satte en stopper for det, hentede hanseaterne skibe lastedehver medsommer saltet [[atlanterhavstorsk|torsk]] og [[lange]], ogpå tilførteShetland. øbefolkningenI bytte fik ø-befolkningen kontanter, [[korn]], [[klæder]], [[øl]] og andre varer i bytte.<ref>[http://www.visitshetland.com/about-shetland/history/ Visit Shetlands historieside]</ref>

Før 1971 var næringslivetøkonomien helt domineret af øernes naturlige, fornybare ressourcer. DeAf vigtigstestørst næringsvejebetydning var fiskeri og fiskeindustri, småbrugsmå oglandbrug, fårehold, tekstilindustri og husflid med strikning som dominerende beskæftigelse. KombinationsnæringerMange haraf enøernes megetbeboere stærkkombinerer position,indkomst ogfra alnindeligvissmå erlandbrug småbrugmed kernenanden i kombinerede levevejebeskæftigelse. Enkelte kan have op til fire-fem til femforskelligeforskellige indtægtskilder.<ref name=autogeneret1>[http://www.npd.no/Norsk/Emner/Ytre+miljo/Miljo/Omr%C3%A5destudier/Barentshavet+sor+1988/Samfunn/Shetland+og+oljevirksomheten140.htm Oljedirektoratet – Shetland og oljevirksomheten]</ref>

Hovednæringsvejen iI dag er jordbrug,de [[Akvakulturfleste (vandlevendebeboere organismer)|akvakultur]],på [[fiskeri]]øerne ogbeskæftiget [[petroleum]]svirksomhed.inden Jordbrugetfor er knyttetlandbrug tilmed fåreavl og dyrkning af [[havre]] og [[Byg (korn)|byg]], lakseopdræt ([[Akvakultur (vandlevende organismer)|akvakultur]]), [[fiskeri]] og olieindustri.

NæringslivetDer erfindes lidetingen differentieret, og der er for eksempel ikke et skibsværft eller skibsbyggeriskibsværfter på øgruppen. For større reparationer må fiskeriflåden gå enten til det britiske fastland, Norge eller til kontinentet. Kun 10 % af fangstende fisk, som tagesfanges i havet ud for Shetland, tages af shetlændereshetlandske fiskere.<ref name="autogeneret1" />

Fra 1980-tallet har arbejdsløsheden været under fem procent, og var i 2004 to procent,. menSvingninger markedetsi prissvingningerprisen forpå [[havbrug|opdrættet laks]] og [[hvidhval]], fanget af [[trawler]]e, fører til sæsonmæssige svingninger i arbejdsløshedstalleneantallet af arbejdsløse.

* Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.).

* Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto).

* Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0.

* Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.).