Forskel mellem versioner af "Gråsten Slot"

515 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet artikel
(udvidet artikel)
(udvidet artikel)
Graasten udsprang af den nærliggende herregård [[Søgårdlejren|Søgaard]], hvor Hans Limbek i midten af 1300-tallet havde udvidet sine marker til området omkring Graasten. Her blev der oprettet en lille avlsgård, der omkring reformationen (1536) blev ophøjet til en herregård. Først fra midten af 1500-tallet begyndte Graasten at optræde i kilder som et selvstændigt gods.
 
1550 var godset ejet af brødrene Franz og Gregers Ahlefeldt. Den yngste bror, Gregers Ahlefeldt, var meget velanset inden for hertugdømmernes adel. Han boede ofte på Graasten, hvilket dengang blot var en mindre avlsgård. Begge brødre faldt i kamp under [[Slaget ved Hemmingstedt|Ditmarskertoget]] i 1559]], hvorefter Gregers' søn, Hans Ahlefeldt, og Franz' datter, Dorothea Ahlefeldt, arvede fædrenes gods.
 
I løbet af sidste halvdel af 1500-tallet må Hans Ahlefeldt have købt Dorothea ud af Graasten. Hans ældste søn, Gregers Ahlefeldt, arvede godset ved farens død i 1580. Gregers Ahlefeldt var blot tre år, da han arvede godset. Først i 1593 blev han myndig og kunne regere over de store godsområder. Gennem byttehandler og ved rydning af store skovområder ved Graasten føjede han nye områder til sine besiddelser. Hermed blev det muligt for ham at skabe en form for stordrift på godset.
 
Da Gregers Ahlefeldt døde i 1616 arvede hans søn, Hans Ahlefeldt, Graasten. Hans Ahlefeldt var en dygtig adelsmand, der formåede at holde sig gode venner med den danske konge, den gottorpske hertug og ridderskabet i en tid, hvor alle parter lå i strid med hinanden. Hans Ahlefeldt deltog i Frederik III's (1609-1670) hyldning i 1648 og var aktiv inden for landbrugs- og skatteforhandlinger. Han var dog også kendt for at være en hård og hensynsløs godsejer, som udpinte sine bønder og lå i strid egnens præster. Hans overdådige livsstil fik dog hans økonomi til at bukke under. I 1648 så han sig således tvunget til at sælge sine bedste godser, heriblandt Graasten.
Køberen var den glücksborgske hertug Philip. Han var interesseret i Graasten, da han hermed kunne udvide sine i forvejen omfattende godsbesiddelser i området. Philip var trettende barn af hertug Hans den yngre og havde i 1622 arvet Glücksborg. Ligesom sin fader blev han en af egnens største godssamlere. I sin samtid blev han dog betegnet som en bondeplager, og han lå i stridigheder med sine brødre - hertugerne af Sønderborg og Nordborg.
I 1652 besøgte den nye konge, Frederik III, ham på Graasten, men ellers nåede Philip ikke at få meget fornøjelse af sin nye ejendom. Under Første- og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) blev egnen voldsomt hærget af fjendtlige tropper. Philip så sig derfor i 1662 nødsaget til at sælge nogle godser fra for at overleve økonomisk. Køberen var igen en Ahlefeldt.
 
Køberen var den glücksborgske [[Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg|hertug Philip]]. Han var interesseret i Graasten, da han hermed kunne udvide sine i forvejen omfattende godsbesiddelser i området. Philip var trettende barn af hertug [[Hans den yngreYngre]] og havde i 1622 arvet [[Lyksborg|Glücksborg]]. Ligesom sin fader blev han en af egnens største godssamlere. I sin samtid blev han dog betegnet som en bondeplager, og han lå i stridigheder med sine brødre - hertugerne af Sønderborg og Nordborg [[Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg]] og [[Hans Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg]].
[[Frederik Ahlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]], der var ejer af Gråsten Slot [[1662]]-[[1682]], og dennes søn opførtes kort før år [[1700]] et [[barok]]slot, der nedbrændte i [[1757]]. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i [[1759]], og det ligger i den nordlige del af [[Gråsten]] by. Slottet blev genopført af [[Johann Gottfried Rosenberg]] i [[rokoko]]stil.
 
I 1652 besøgte den nye konge, Frederik III, ham på Graasten, men ellers nåede Philip ikke at få meget fornøjelse af sin nye ejendom. Under Første- og Anden [[Karl Gustav-krigkrigene]] (1657-1660) blev egnen voldsomt hærget af fjendtlige tropper. Philip så sig derfor i 1662 nødsaget til at sælge nogle godser fra for at overleve økonomisk. Køberen var igen[[Frederik enAhlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]], der var ejer af Gråsten Slot fra [[1662]] til [[1682]]. Sønnen [[Carl Ahlefeldt]] opførtse kort før år [[1700]] et [[barok]]slot, der nedbrændte i [[1757]]. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i [[1759]]. Slottet blev genopført af [[Johann Gottfried Rosenberg]] i [[rokoko]]stil.
Eventyrdigteren [[H.C. Andersen]] besøgte hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på slottet skrev han "[[Den lille pige med svovlstikkerne]]" færdig og sendte det til sin forlægger i København. Det fortælles, at han skrev eventyret færdigt under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes, idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdt sig på slottet i ni dage og rejste videre mod [[Tyskland]] med toget fra [[Flensborg]] til [[Altona]].
 
Eventyrdigteren [[H.C. Andersen]] besøgte i november 1845 [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|hertug Christian August II ]] på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på slottet skrev han "[[Den lille pige med svovlstikkerne]]" færdig og sendte det til sin forlægger i København. Det fortælles, at han skrev eventyret færdigt under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes, idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdt sig på slottet i ni dage og rejste videre mod [[Tyskland]] med toget fra [[Flensborg]] til [[Altona]].
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 til 1935 blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins [[Frederik 9.|Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]]. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte sønderjyske fører [[I. P. Nielsen]], som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter [[dronning Ingrid]]s død i 2000 overtog [[dronning Margrethe]] brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.
 
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af [[Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|hertug Ernst Augusts]] bo for 5.000.000 kr. Graastens avlsgård og hovedparten af landbrugsjorderne blev udstykket, mens skovene fortsatte som Gråsten Statsskovsdistrikt. Fra 1921 til 1935 blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol.
 
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 til 1935 blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins [[Frederik 9.|Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]]. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte sønderjyske fører [[I. P. Nielsen]], som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter [[dronning Ingrid]]s død i 2000 overtog [[dronning Margrethe]] brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.
 
Under [[anden verdenskrig]] blev Gråsten Slot indrettet som [[lazaret]] <ref>[http://www.avlg.dk/GraastenSlotLazaret.htm SS-Lazaret på Gråsten Slot]</ref>
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
 
* [http://danskeherregaarde.dk/manorholder/g/graasten/ejerhistorie.aspx www.danskeherregaarde.dk]
* [http://slks.dk/slotte-ejendomme-og-haver/ejendomme/slotte-og-anlaeg/graasten-slot/ Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKS)]
* [http://www.kongehuset.dk Kongehusets Hjemmeside]