Sogneråd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
BKP (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 8:
Lederen af sognerådet var [[sognerådsformand]]en, der skulle vælges med absolut flertal i sognerådet. Formanden skulle indkalde til møder, føre forhandlingsprotokollen og sørge for, at sognerådets beslutninger blev ført ud i livet.
== Gentofte-status ==
I [[1920]] fik [[Gentofte Sogneråd]] lov til at fungere på en måde, der mindede mere om styreformen i [[købstadskommune]]rne. Snart efter begyndte sognerådet i [[Gentofte Kommune]] at kalde sig [[kommunalbestyrelse]] og sognerådsformanden [[borgmester]]. I de kommende år fik flere sognekommuner "Gentofte-status" med [[Lyngby-Tårbæk Kommune]] som den første. I [[1952]] fulgte bl.a. [[Ballerup-Maaløv Kommune|Ballerup-Måløv]], [[Birkerød Kommune|Birkerød]], [[Brøndbyernes Kommune|Brøndbyerne]], [[Dragør Kommune|Dragør]], [[Farum Kommune|Farum]], [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], [[Glostrup Kommune|Glostrup]], [[Herlev Kommune|Herlev]], [[Herstedernes Kommune|Herstederne]], [[Hvidovre Kommune|Hvidovre]], [[Høje-Tåstrup Kommune|Høje-Tåstrup]], [[Hørsholm Kommune|Hørsholm]], [[Rødovre Kommune|Rødovre]], [[St. Magleby Kommune|St. Magleby]], [[Søllerød Kommune|Søllerød]], [[Tårnby Kommune|Tårnby]], [[Vallensbæk Kommune|Vallensbæk]] og [[Værløse Kommune|Værløse]] kommuner.▼
Det viste sig snart, at inddelingen i købstadskommuner og sognekommuner ikke lod sig anvende på alle kommuner. Flere landkommuner havde en befolkningsmæssig størrelse og dermed bebyggelse og andre vilkår, der gjorde brugen af sognerådsstyre utilstrækkeligt og derfor utilfredsstillende. Dette blev først synligt i Gentofte Kommune, der hurtigt udviklede sig til en folkerig forstad til København, men hvor en indlemmelse i København ikke ansås for ønskelig eller mulig. I erkendelse heraf vedtoges i 1920 en lov, der bemyndigede indenrigsministeren til at give Gentofte Sogneråd lov til blandt sine medlemmer at udpege en formand og en næstformand samt 2-4 personer til at gå formanden til hånde. Valg af formand og næstformand skulle ske efter reglerne for valg af borgmester og rådmænd i købstæderne.
Efter kort tid benyttede man i Gentofte ikke længere betegnelsen sogneråd, men kommunalbestyrelse, og betegnelsen sognerådsformand blev afløst af betegnelsen [[borgmester]]. Loven gav tillige Gentofte ret til at nedsætte faste udvalg, og ligeledes skulle der i kommunalvedtægten optages en bestemmelse om, at borgmesteren skulle have et vederlag for sit arbejde.
Da Gentofte Kommune var den første af hovedstadsområdets kommuner, der fik den nye status, kom ordningen til at blive betegnet ”Gentofte-status”. I de følgende år fik flere sognekommuner "Gentofte-status" med [[Lyngby-Tårbæk Kommune]] som den første.
”Gentofte-status” indebar desuden, at sognekommunerne kunne indrette deres skolevæsen på samme måde som i købstadskommuner. Endvidere måtte de anvende reglerne for købstæder i forbindelse med folkeregistre, næringslovgivning, landvæsensretter og vandløbslovgivning.
▲I [[
Bestemmelserne om Gentofte-status kan opfattes som en forløber for den egentlige kommunalreform gennemført i 1970, som ophævede adskillelsen mellem sogne- og købstadkommuner til fordel for den nye kommunetype kaldet primærkommunen. Karakteristisk nok skete der ved [[kommunalreformen i 1970]] ingen ændring i udstrækningen af de fleste [[omegnskommune]]r i [[Københavns Amt]], hvilket var udtryk for, at disse med hensyn til både indbyggertal og styre allerede levede op til de målsætninger, som kommunalreformen tilsigtede.
==Ekstern henvisning==
| |||