Knopsvane: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Couiros22 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Alting
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = Knopsvane
| farve = pink
| billede = knopsvane.jpg
| billedbredde = 280px
| billedtekst =
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Aves ([[Fugl]]e)
| orden = Anseriformes ([[Andefugle]])
| familie = Anatidae ([[Egentlige andefugle]])
| underfamilie = Anserinae ([[Svaner og gæs]])
| slægt = Cygnus
| art = C. olor
| binomialnavn = Cygnus olor
| binomial_autoritet = ([[Johann Friedrich Gmelin|Gmelin]]) [[1789]]
}}
[[File:Svane.1.mute.swan..JPG|thumb|275px|Lavtflyvende knopsvane]]
 
'''Knopsvanen''' ([[latin]]: ''Cygnus olor'') er en [[andefugle|andefugl]], der har sin primære udbredelse i [[Europa]] og det vestlige [[Asien]]. I Danmark er knopsvanen en almindelig [[ynglefugl]] og derfor den bedst kendte af de tre [[svane]]arter, der ses i landet.
 
Knopsvanen er [[Danmark]]s største fugl og nu almindelig, men var omkring [[1920'erne]] ved at blive udryddet. En totalfredning i [[1926]] medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk [[sø]].
 
Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved [[Vadehavet]] eller i fjorde, hvor den tilbringer [[vinter]]en i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende [[lyd]].
 
Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som [[svømmeænder]], f.eks. [[gråand|gråanden]], ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen.
 
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i [[Danmarks Radio]] i [[1984]] valgt til Danmarks nationalfugl.
 
==Beskrivelse==
''De voksne knopsvaner'' er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bøjes sædvanligvis i en karakteristisk S-form, når fuglen ligger på vandet.
 
Voksne knopsvaner har en længde på fra 140 til 160 centimeter. Vingespændet er fra 208 cm til 238 cm. På land kan de række over 120 cm. i højden. Hannerne er større end hunnerne og har en større næbknop, men hanner og hunner har i øvrigt ens fjerdragt. For hanner ligger vægten omkring 12 kg, men kan komme op på 16 kg, og i et enkelt tilfælde er en fugl med en vægt på 23 kg registreret.<ref>Wood, Gerald: ''The Guinness Book of Animal Facts and Feats. ''1983. ISBN 978-0-85112-235-9</ref> Hunnen vejer omkring 10 kg.
 
''Ungfuglens'' fjerdragt er gråbrun og næbbet er mørkegråt. Først i en alder af cirka to år er svanerne [[hvid]]e. Der findes en genetisk variant, hvor ungfuglene er hvide med lyserøde ben, de såkaldte ''polske svaner''. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.
 
''Dunungerne'' er hvide, grå eller lysebrune. Deres næb er grå.
 
Knopsvanen er normalt tavs (på engelsk hedder knopsvanen ''The Mute Swan'': den stumme svane), men den kan hvæse.
 
== Ynglebiologi ==
I søer og moser yngler knopsvanen parvis, mens den fx på holme i fjorde kan yngle i kolonier.
===Reden og redebygning===
 
[[Fuglerede|Reden]], der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegetationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv, tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest [[ålegræs]] og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden. Fuglene er kønsmodne i en alder af 3-6 år.
 
=== Æglægning og rugning ===
Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældrefugle hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) [[æg]] i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen og er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De måler cirka 10,5 cm til 12,5 cm i længden og 7 cm til 8 cm i bredden Æggene klækker efter 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter cirka et døgn og bliver flyvefærdige efter 120-150 dage.
 
Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det københavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante overfor mennesker.
 
=== Yngelpleje ===
Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet for derefter at lade dem falde tilbage på vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt til hunnen, kan derefter snadre plantedelene i sig.
 
Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.
 
== Udbredelse ==
Knopsvanen har sin oprindelige udbredelse i Europa og det vestlige Asien, men er også indført som prydfugl andre steder i verden, bl.a. i [[Nordamerika]], [[Australien]] og [[New Zealand]].
 
I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl, men var omkring [[1920'erne]] ved at blive udryddet. I [[1925]] var der kun cirka tre svanepar tilbage. En totalfredning i [[1926]] medførte dog at bestanden kom på fode igen, således at der i [[1950]] var 300-400 par, i [[1955]] 1.000 par og i [[1978]] 4.000 par. Bestanden blev i [[2000]] anslået til 4500-5000 par og anses nu for at være stabil.
 
== Noter ==
<references />
== Kilder/Henvisninger ==
* [http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01520 DOF's beskrivelse af Knopsvanen.]
* Tommy Dybbro, ''Fugle i farver'', 15. udgave, Politikens Forlag 2006. ISBN 978-87-567-7649-3.
* {{Cite web|url = http://www.birdlife.org/datazone/speciesfactsheet.php?id=366|title = Species factsheet: Cygnus olor|accessdate = 2013-12-14|author = BirdLife International (2013)}}
* Robinson, R.A. (2005): [http://blx1.bto.org/birdfacts/results/bob1520.htm BTO BirdFacts: Mute Swan], Knopsvanen på de [[Britiske Øer]].
* R. Hørring. ''[http://www.archive.org/stream/danmarksfaunaill23dans#page/110/mode/2up Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle]'', side 111-114. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. Copyright udløbet.
 
{{Commons_left|Cygnus olor}}
 
[[Kategori:Danmarks fugle]]