Blodkredsløbet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Uddybet omkring pumpesystemet hhv. venepumpen og thoraxpumpen. |
||
Linje 1:
[[Fil:Blood circulation (human).png|thumb|Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det afiltede blode fra kroppen gennem hjertet til lungerne]]
'''Blodkredsløbet''', (''det
Det var [[William Harvey]], der i [[1628]] opdagede blodets kredsløb.<ref name='videnskab.dk'/>
Linje 8:
Det store kredsløb tager udgangspunkt i [[hjerte (organ)|hjertet]], der pumper det iltede blod fra venstre [[ventrikel|hjertekammer]] ud i hovedpulsåren [[Aorta]], der løber foran rygraden ned til [[Bækken (anatomi)|bækkenet]]. Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til [[hoved]], [[arm]]e, [[lever]], [[nyre]]r, [[mave]] m.v., indtil Aorta endelig forgrener sig i de to store arterier, der fører ud i benene.
Uanset hvor i kroppen, pulsårerne ([[arterie]]rne) fører blodet hen, vil det bevæge sig mod kroppens væv igennem mindre og mindre
Herefter begynder kapillærerne at samles igen, nu førende afiltet blod. De løber først sammen i "små vener", [[venole]]r, herefter i vener, der ender i de store [[hulvene]]r, der afleverer blodet til hjertet.
Linje 34:
Venepumpen virker lidt som et [[ventil]]system, der bringer blodet tilbage mod hjertet ved at udnytte [[veneklap]]per og kroppens eget muskelarbejde. Når musklerne trykker på venen klemmes den sammen. Dette skaber et lokalt tryk, der presser blodet væk fra det sted, hvor venen klemmes sammen. Veneklapperne sidder på indersiden af venen og sørger for, at blodet kun kan bevæge sig i retning mod hjertet. Når musklerne således under arbejde skiftevis øger og mindsker trykket på venen bevæges blodet ad adskillige tempi tilbage mod hjertet.
Der findes to pumper i kroppen, hhv. venepumpen som fører det venøse blod op mod abdomen og thoraxpumpen som fører det venøse blod fra abdomen og op til hjertet.
== Portåresystemer ==
|