Blodkredsløbet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Uddybet omkring pumpesystemet hhv. venepumpen og thoraxpumpen.
Linje 1:
[[Fil:Blood circulation (human).png|thumb|Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det afiltede blode fra kroppen gennem hjertet til lungerne]]
 
'''Blodkredsløbet''', (''det cardiovaskulærekardiovaskulære system)'' eller kortere ''kredsløbet,'' er betegnelsen for det system af [[blodkar]] og [[organ]]er, der – via [[blod]]et – bringer [[ilt]], næring, [[hormon]]er m.v. til [[krop]]pens [[celle (biologi)|celler]] og bortskaffer de [[affaldsstof]]fer, cellernes [[forbrænding]] producerer. Det opdeles normalt i to dele, hhv. det lille kredsløb (''lungekredsløbet'' eller ''pulmonarkredsløbet'') og [[det store kredsløb]] (''kropskredsløbet'' eller ''det systemiske kredsløb''). Sammen med kredsløbet hører også [[lymfekar|lymfesystemet]], der drænerer overskydende væske, i form af lymfevæske, fra kroppens væv og leverer det tilbage til kredsløbet.
 
Det var [[William Harvey]], der i [[1628]] opdagede blodets kredsløb.<ref name='videnskab.dk'/>
Linje 8:
Det store kredsløb tager udgangspunkt i [[hjerte (organ)|hjertet]], der pumper det iltede blod fra venstre [[ventrikel|hjertekammer]] ud i hovedpulsåren [[Aorta]], der løber foran rygraden ned til [[Bækken (anatomi)|bækkenet]]. Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til [[hoved]], [[arm]]e, [[lever]], [[nyre]]r, [[mave]] m.v., indtil Aorta endelig forgrener sig i de to store arterier, der fører ud i benene.
 
Uanset hvor i kroppen, pulsårerne ([[arterie]]rne) fører blodet hen, vil det bevæge sig mod kroppens væv igennem mindre og mindre årerkar; arterierne vil således dele sig i [[arteriole]]r, der igen vil blive til [[kapillær]]er, alt sammen med det formål at få blodet fordelt ud til hver enkelt af kroppens celler. Når blodet bevæger sig igennem kapillærerne kan næringsstoffer og ilt, sammen med væske fra blodbanen, [[diffusion|diffundere]] gennem kapillærvæggen og ud til kroppens celler. Samtidig kan affaldsstoffer, herunder [[Kuldioxid|CO<sub>2</sub>]], diffundere tilbage til kapillæret.
 
Herefter begynder kapillærerne at samles igen, nu førende afiltet blod. De løber først sammen i "små vener", [[venole]]r, herefter i vener, der ender i de store [[hulvene]]r, der afleverer blodet til hjertet.
Linje 34:
 
Venepumpen virker lidt som et [[ventil]]system, der bringer blodet tilbage mod hjertet ved at udnytte [[veneklap]]per og kroppens eget muskelarbejde. Når musklerne trykker på venen klemmes den sammen. Dette skaber et lokalt tryk, der presser blodet væk fra det sted, hvor venen klemmes sammen. Veneklapperne sidder på indersiden af venen og sørger for, at blodet kun kan bevæge sig i retning mod hjertet. Når musklerne således under arbejde skiftevis øger og mindsker trykket på venen bevæges blodet ad adskillige tempi tilbage mod hjertet.
 
Der findes to pumper i kroppen, hhv. venepumpen som fører det venøse blod op mod abdomen og thoraxpumpen som fører det venøse blod fra abdomen og op til hjertet.
 
== Portåresystemer ==