Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

| område = [[Matematik]] <br /> Medicin <br /> Astronomi

| alma_mater = [[Københavns Universitet]], [[Herlufsholm]]

Hans videnskabelige indsats dækkede [[matematik]], hvor han arbejdede med [[analytisk geometri]], samt [[astronomi]] hvor han arbejdede med at udgive [[Tycho Brahe]]s observationsjournaler hvor han antog [[Ole Rømer]] til sin hjælp.

Han blev student fra [[Herlufsholm]] i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden[[magistergrad]]en i København, varede til 1656. Han opholdt sig i [[Holland]], [[England]], [[Frankrig]] og [[Italien]], studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens[[Frans van Schooten]]s indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]]. I 1664 observerede han en stor [[komet]] på himlen.

Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen[[dobbeltbrydning]]en i den islandske[[Kalk (mineral)|kalkmineralet]] [[kalkspatislandsk spat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 [[assessor]] i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).